Læsetid: 6 min.

Dansk Folkepartis falske melodi

Dansk Folkeparti ofrede efterlønsløfte i kampen om magten
20. januar 2006

To forklaringer har Dansk Folkepartis stærke mand, Kristian Thulesen Dahl, brugt som forsvar for, hvorfor Dansk Folkeparti ikke længere står fast på sit løfte om, at efterlønnen skal bevares uændret.

Den ene er, at partiet slet ikke har skiftet holdning og derfor ikke kan klandres for løftebrud. Forslaget om at hæve efterlønsalderen med to år til 62 år og folkepensionsalderen fra 65 til 67 år er blot en 'strategisk' melding, har det lydt fra Thulesen Dahl, der er Dansk Folkepartis finansordfører og gruppeformand.

Den anden forklaring er, at et stort flertal på Christiansborg - anført af regeringspartierne og Socialdemokraterne - er parate til at forringe efterlønnen, og at DF derfor griber dagsordenen for at minimere de forventede skader for landets ældre.

Begge forklaringer klinger lettere hult i ørene på andre politikere og iagttagere på Christiansborg:

"Det største tilbagetog siden Dannevirke," som SF's formand Villy Søvndal har udtrykt det. "Løftebrud", lyder betegnelsen fra Socialdemokraterne, mens Enhedslisten har anklaget DF for endnu en gang at svigte de svageste som led i "magtens pris".

Opinionen synes heller ikke på DF's side. Ifølge en Megafon-måling for TV 2 mener knap halvdelen af alle adspurgte, at DF har tabt troværdighed på sit kursskifte. Blandt DF's egne vælgere er det 30 procent, som finder troværdigheden svækket.

Vælgerne har formentlig i frisk erindring, hvorledes Dansk Folkeparti gang på gang har lovet at kæmpe for, at efterlønnen forbliver urørlig:

Da Socialdemokraterne i foråret 2005 under den nye ledelse bebudede efterlønsændringer, var DF de første til at anklage den politiske konkurrent for at skabe utryghed:

"I Dansk Folkeparti vil vi end ikke diskutere en forringelse af hverken folkepensionen eller efterlønnen. For os er begge dele grundpiller i velfærdssamfundet," fastslog DF's socialordfører Pia Kristensen, der betegnede de nye vinde hos Socialdemokraterne som "ultraliberalistiske".

Grundholdning uændret

På landsmødet i september var det partileder Pia Kjærsgaard, som langede ud efter Socialdemokraterne. De kan kun få deres økonomiske politik til at hænge sammen ved at beskære efterlønnen og hæve pensionsalderen, lød anklagen:

"Vi accepterer slet ikke Socialdemokraternes sure sortsyn - og deres konstante trusler mod velfærdsgoderne - og deres konstante trusler mod den almindelige danske lønmodtager. Vi går en anden vej - fordi vi i modsætning til Socialdemokraterne vil bevare velfærdsgoderne," sagde Pia Kjærsgaard.

Da Velfærdskommissionen for få måneder siden anbefalede en hurtig forhøjelse af tilbagetrækningsalderen, lød det fra Pia Kjærsgaard, at man ikke skulle tage kommissionens anbefalinger for mere, end det var - "beregninger fra nogle embedsmænd".

Kristian Thulesen Dahl selv har flere gange understreget, at der ingen grund er til at røre ved efterlønnen, blot finanspolitikken holdes på sporet. En holdning, han står ved. Anklagerne om løftebrud preller af:

"Det handler om at stå så godt som muligt. Vores opgave er at bringe Dansk Folkeparti i en situation, hvor vi får maksimal indflydelse. Det er ikke et løftebrud, for vores grundholdning er fuldstændig uændret," siger Kristian Thulesen Dahl.

På spørgsmålet om, hvorvidt vælgere og medlemmer mon ikke er ligeglade med, om Dansk Folkepartis kursændring skyldes strategiske, politiske eller religiøse overvejelser - når bundlinjen er ens?, svarer han: "Bundlinjen er ikke den samme. Hvis vi ikke bragte os ind i forhandlingerne, risikerede vi forringelser af efterlønnen. Situationen er jo, at både de radikale, Socialdemokrater og regeringen synes, at der skal ske noget".

Afviser at lave en Nyrup

Da Poul Nyrup Rasmussen i 1998 løb fra sit løfte og gennemførte efterlønsreformen, skete det ligeledes med argumenter om, at Socialdemokraterne fremtidssikrede efterlønnen - på baggrund af pres fra de konservative og Venstre, der helt ville af med efterlønnen.

Enhver sammenligning med Nyrups ageren afvises af Kristian Thulesen Dahl:

"Nyrup var ude og garantere, at efterlønnen ville stå fuldstændig uberørt. Det var så utroværdigt, som noget kan være".

I de centrale ministerier og på Christiansborg er der imidlertid ikke stor tiltro til DF's argument om, at regeringen kunne finde på at gennemføre en omfattende reform med Socialdemokraterne - uden om Dansk Folkepartis ønsker. Både finansminister Thor Pedersen (V) og statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har udstyret DF med noget nær en vetoret.

Den udbredte opfattelse er, at regeringen simpelthen ikke ville turde at sætte forholdet til sit parlamentariske grundlag over styr.

"Det ville være fuldstændig sindssygt at risikere forholdet til det parti, der bærer hele den økonomiske politik," som en centralt placeret kilde bemærker.

En snæver og måske meget skrabet efterlønsreform, gennemført alene med Socialdemokraterne, ville igangsætte en alvorlig nedslidning af regeringen.

Den generelle udlægning af DF's manøvre er derfor, at partiet med vanlig sans for strategi og spillet på Christiansborg blot er i gang med at betale den pris, det koster at være tæt på magtens centrum. Man sælger ud for at bevare den attraktive position.

End ikke i partiets eget trofaste bagland er der fuld tro på, at forklaringen om en forestående, omfattende VK-S-efterlønsreform holder:

"Vi har haft et godt samarbejde med regeringen, og jeg har svært ved at forestille mig, at de ville gå ind og ændre på efterlønnen, hvis vi var stik imod, siger Eli Jæger-Larsen, lokalformand for DF i Haderslev.

Ved at slække på kravene om, at efterlønnen forbliver urørlig, kan Dansk Folkeparti hjælpe regeringen med at nå sin målsætning om et bredt efterlønsforlig. Det nære VKO-forhold kan opretholdes.

DF som frelseren

Efter alt at dømme kunne DF godt have stået fast på sine løfter - og dermed forhindret en reform eller i hvert fald have afstedkommet, at reformen blev meget skrabet, fordi den socialdemokratiske forligsiver ville dale, hvis DF stod udenfor.

Men fastholdt DF at stå på sidelinjen, ville det afstedkomme problemer i forhold til regeringen. De konservative ville blive endnu mere led ved samarbejdet med DF, end det i forvejen er tilfældet. Også Venstre ville få vanskeligheder. Reform-presset er øget på statsministeren som følge af den kritik, erhvervslivets top rejste i kølvandet på Velfærdskommissionens rapport.

Ved at melde ud allerede nu kan DF samtidig forsøge at tegne et billede af, at det er Socialdemokraterne, som vil forringe - og Dansk Folkeparti, der vil minimere skaderne. Ventede Dansk Folkeparti først med at gøre sin stilling op til efter regeringens udspil, risikerede DF, at der ventede et endnu større slagsmål med baglandet.

Thulesens mundkurv

Kovendingen kom nemlig samtidig med, at FOA, Danmarks tredje største fagforbund, indledte en underskriftsindsamling for at bevare efterlønnen uændret. DF har i flere år forsøgt at sætte sig på tillidsposter på landets virksomheder som led i strategien om at manifestere sig som arbejderparti i konkurrent til Socialdemokraterne. Hvis DF ventede længere med at offentliggøre sit kursskifte, var risikoen, at DF'ere lokalt ville have engageret sig dybt i arbejdet med at frede efterlønnen.

Nu har partitoppen gennem en mail fortalt baglandet om skiftet med en ordre om, at journalistiske henvendelser skal sendes videre til Kristian Thulesen Dahl.

Bestemt ikke en "mundkurv", men et forsøg på at styre debatten, forklarer han:

"Jeg tror, at der er forståelse i baglandet for vores situation. Når man skal agere i et politisk farvand af en vis sværhedsgrad, skal der være en balance i forhold til at have en pulserende debat," siger Kristian Thulesen Dahl.

I ugens løb fremhævede han, at topstyring er en del af svaret på Dansk Folkepartis succes - og indflydelse.

Kritikere af linjen bør derfor henvende sig til partiet - frem for at gå i pressen, fastslår han.

Foreløbig har enkelte lokale DF'ere markeret sig offentligt imod partiets nye linie. Men der er også medlemmer, som - stik imod Kristian Thulesen Dahls egen melodi - fremhæver det samfundsøkonomiske behov for reformer:

"Jeg har ingen problemer med at forhøje efterlønsalderen med et par år. Vi får det bedre og lever længere, og hvis der skal være velfærd til dem, der kommer efter os, kan man putte flere skattekroner i kassen ved at arbejde et par år ekstra," siger lokalformand for DF i Ålborg, Lars Bjørck Mortensen.

Måske skades DF's ry

Lokalformand Eli Jæger-Larsen er på samme linje: "Folk lever længere, og der er brug for at udnytte arbejdskraft-ressourcen bedre. Mennesker, der er raske og rørige, skal bidrage mere. Derfor synes jeg, at det er i orden at hæve efterlønsalderen med to år," siger han.

Eli Jæger-Larsen mener, at DF ikke skal have nogen "hellige køer".

"Men på grund af løfterne kan det godt være, at DF går tilbage i næste meningsmåling," siger han.

Helle Ib er politisk kommentator ved Dagbladenes Bureau

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her