Læsetid: 4 min.

Dansk indsats i Afghanistan optrappes

De danske forsvarere af den lille by Musa Qala er meget hårdt trængt
23. august 2006

Danske soldater i den lille afghanske by Musa Qala "er ved godt mod", oplyste Hærens Operative Kommando (HOK) i tirsdags. Og det trods daglige angreb fra Taliban-styrker med kugler, granater og raketter. Siden danskernes ankomst til byen og lejren den 21. juli er de blevet angrebet ikke mindre end 50 gange.

Mest interessant er det måske, at HOK også får fremhævet, at trods angrebene står soldaterne fast - "og det bliver de ved med, så længe opgaven kræver det", lyder et citat fra den danske styrkes lokale chef.

Opgaven er nemlig, at man skal beskytte afghanske hær- og politi-enheder, som også opholder sig i byen. Uden danskerne ville disse afghanere "være overladt til Taleban", oplyser HOK.

Man kan næppe hævde, at HOK har leveret et skønmaleri af situationen. Men sædvanligvis velinformerede militære kilder kan oplyse, at situationen i Musa Qala anses for betydeligt mere alvorlig, end det fremgår af HOK's offentlige meldinger.

Jægersoldater indsat

Den danske styrke består af lidt over 100 'spejdere' fra Bornholm - en let opklaringsenhed. Mange af dem er meget erfarne folk, men deres speciale er netop 'opklaring', det vil sig patruljevirksomhed. De er hverken udrustet eller trænet specielt med henblik på forsvar af et støttepunkt - eller kontrol med en by. Flere kilder oplyser, at spejderne følger sig "meget utrygge" ved den uvante opgave. Efter det blev klart, at Taleban har et solidt fodfæste i Musa Qala, som har 4-5.000 indbyggere, blev spejderne forstærket med soldater fra Jægerkorpset.

HOK vil hverken be- eller afkræfte denne information, idet man henviser til "soldaternes sikkerhed".

Informations militære kilder siger imidlertid, at sløringen er "politisk begrundet". Det må anses for givet, at Taleban er bekendt med tilstedeværelsen af specialtropper.

Jægerne giver den danske enhed en offensiv slagkraft, som de ellers ville mangle. Det gælder f.eks. deres bevæbning med langtrækkende, præcise våben og træning i vejledning af jagerbombere. Desuden kan jægerne, bedre end spejderne, bevæge sig ud af lejren, så man kan komme angribere i forkøbet.

Deres tilstedeværelse viser, at karakteren af den danske indsats nu afviger fra, hvad der tidligere er blevet fremhævet fra politisk hold. Man skal ikke kun afvise angreb; man skal også opsøge fjenden. Informations kilder oplyser også, at de udsendte danskere "skriger efter pansrede kampvogne".

Til dette siger HOK, at man "hele tiden overvejer, hvilken udrustning styrken skal have". Man vil således ikke afvise, at kampvogne kan komme med, når næste hold i løbet af det tidlige efterår sendes til Afghanistan. Ifølge nogle kilder mangler Forsvaret personel til en sådan styrke, fordi nogle bl.a. er udsendt til andre opgaver.

Men HOK oplyser, at Jyske Dragonregiment kan gøre to eskadroner klar, hvis man flytter rundt på personellet.

Transport af tunge kampvogne til Afghanistan kan imidlertid blive et problem, fordi transport over land vil være sårbar. Selv hvis de flyves til landet, en kostbar løsning, venter en længere køretur stadig. Dertil kommer, at forsyning af en kampvognsenhed vil byde på store udfordringer.

Endelig er kampvognes værdi i denne del af Afghanistan diskutabel. Sovjetunionen havde ikke de bedste erfaringer.

Et alternativ er, at man sender infanterister med tungere bevæbning, end spejderne har samt helikoptere og ubemandede overvågningsfly. Forsvaret mangler dog sidstnævnte. Endnu et alternativ er, at større britiske enheder overtager Musa Qala.

Danskernes fysiske placering i Musa Qala er en kilde til stor bekymring.

Farlig base

Basen er oprettet i et fort, som ligger så tæt på byens første huse, at en angriber kan snige sig ind på tæt hold og kaste håndgranater over muren. Der er endog risiko for, at en lille styrke kan komme så tæt på, at den næppe kan nedkæmpes, inden den er kommet over muren.

Officerers faglige uddannelse anbefaler, at man i krigsområder kun slår lejr, hvor man har frit udsyn - jo længere, desto bedre. Det er imidlertid ikke muligt i Musa Qala, fordi opgaven netop er, at man skal beskytte den afghanske regerings sikkerhedsstyrker. Danskerne har ved flere lejligheder fået bistand fra kampfly.

Forsvarernes trængte situation fremgår af, at flyangreb er blevet sat ind mod mål i byen. I et tilfælde har man således fået bombet en moské i byen. Det blev undskyldt og genopbygning lovet. Taleban har forsøgt at bruge anvendelsen af fly mod danskerne, idet man har 'provokeret' til angreb på byen ved at antyde, at der var oplagte mål.

Spejderne har kun i stærkt begrænset omfang gennemført patruljer uden for fortet. Det begrundes af HOK med, at "man skal jo ikke køre rundt i øde bjerge, når missionen er, at byen skal forsvares".

Blot opretholdelse af kontrol med selve byen er dog en næsten uoverkommelig opgave, siger andre kilder. Den danske styrke er meget lille. De afghanske styrker anses for infiltrerede af Taleban, og de har ikke et godt ry i befolkningen.

Det evige omkvæd fra kilder med kendskab til situationen i Helmand-provinsen er, at man har brug for langt større styrker. Mellem 50-100.000 mand nævnes.

"Hvis vi ikke får meget store forstærkninger, så er kampen tabt - så enkelt er det," lyder dommen fra en militær ekspert.

Til brug i Helmand-provinsen, hvor Musa Qala ligger, har NATO lige nu kun nogle få tusinde soldater.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her