Læsetid: 5 min.

Dansk Industri går ind for øget energiforskning

Danske virksomheder skal have lov til samme udslip af drivhusgasser som konkurrenterne i EU. Det danske klimamål skal nås ved, at staten køber flere kvoter ved at lave projekter i udlandet, mener Industriens organisationer
1. februar 2006

De danske virksomheder skal ikke have skrappere krav end konkurrenterne, når det gælder begrænsningen af energiforbruget og udslippet af drivhusgasser. CO2-kvoterne skal deles ud med forholdsvis rund hånd. Den nedskæring, der mangler i forhold til Danmarks Kyoto-forpligtelser, må først og fremmest klares ved at staten bruger flere penge på at investere i klimaprojekter uden for Europa. Det er det billigste, og det giver bedst mulighed for fortsat økonomisk vækst og fremgang herhjemme.

Sådan sagde DI-direktør Kim Graugaard på en konference i Industriens Hus mandag om 'En effektiv klima-politik og et frugtbart erhvervsklima'. Konferencen var arrangeret i fællesskab af Dansk Industri og de industriansattes faglige organisation CO-industri.

Ikke uden USA

På kort sigt, dvs. i årene 2008-2012, gælder det for Dansk Industri om, at Danmark når i mål på den billigste måde, uden skærpede krav til virksomhederne.

På længere sigt mener industri-organisationerne, at Danmark skal støtte en global aftale, som USA og de store vækstlande, især Kina, Indien og Brasilien, vil være med i.

"Det er helt fuldstændig afgørende, at aftalen efter år 2012 er global, at den omfatter USA og de store udviklingsøkonomier i en eller anden forstand," mener Kim Graugaard. "Der skal slås bro over Atlanten, ellers bliver de europæiske virksomheder stillet i en særsituation, som ikke er holdbar på langt sigt."

Arrangørerne går ind for, at den offentlige støtte til forskning, udvikling og demonstrationsprojekter på energiområdet, bliver forhøjet kraftigt. Forskningsmidlerne er halveret siden 1990.

Forskningsmilliarder

"Der er brug for en milliardindsprøjtning," siger formanden for CO-industri, Thorkild E. Jensen.

"Vi går ind for et forsigtighedsprincip og for bæredygtighed. Det er ikke bæredygtigt at betale mere, end vi er nødt til for at reducere det danske CO2-udslip," sagde han. "Der er behov for at udvikle en større el- og energiproduktion i Danmark. Det ville være dybt uansvarligt ikke at planlægge efter stigende energibehov om 10-15 år."

Thorkild E. Jensen mente, ligesom den amerikanske forbundsregering, at "løsningen på klimaproblemet ligger i massiv teknologiudvikiling og økonomisk udvikling i alle lande. Om midlet er nationale mål, er mindre vigtigt. Det vigtigste er teknologiudviklingen. En teknologiaftale med USA, Kina og Indien vil være at foretrække."

Stigende udslip

I en pjece til lejligheden beskriver de to organisationer en fremtid, hvor det globa-le udslip i år 2030 er dobbelt så stort som det var i 1990, især på grund af vækst i Asien, Afrika og Mellemøsten. I en sådan verden spiller det en mindre rolle, om Europa går solo og begrænser sit udslip.

Stort set al klimaforskning tyder imidlertid på, at verdens udslip som helhed skal vendes til et fald i løbet af 20 år, og at de rige lande skal ned på en femtedel af det nuværende udslip før midten af dette århundrede, hvis det både skal kunne lade sig gøre at redde det globale klima fra destabilisering og give plads for en socialt bæredygtig udvikling med bekæmpelse af fattigdom i udviklingslandene.

"Som konservativ miljøminister må jeg lægge vægt på balancen mellem hensynet til de kommende generationer og hensynet til virksomhederne her og nu," svarede miljøminister Connie Hedegaard. "Det koster også dyrt, hvis ikke man gør nok for at løse problemet - og opbremsningstiden er lang."

"Omkostningerne skal ikke være højere end nødvendigt," sagde hun. Hun fremhævede de klimaprojekter, Danmark har gennemført i udlandet, og noterede sig, at der er voksende politisk tilslutning til at lave flere klimaprojekter, både i Europa og Den Tredje Verden.

Ikke en klog strategi

"Men jeg vil advare mod at klare hele problemet ved at bruge de fleksible mekanismer. Det ville ikke være klogt, hvis vi vil fastholde vores egne styrkepositioner," sagde hun. Hun fremhævede Novo Nordisk, som anser det for sund økonomi at skære sine udslip ned med 10 procent i stedet for at lade dem vokse med 67 procent.

Danmark har en høj reduktionsforpligtelse, ikke kun fordi Svend Auken var så letsindig at love en nedskæring på 21 procent, da EU-landene aftalte den interne byrdefordeling, men simpelthen fordi Danmark har et højt udslip, påpegede hun. Derfor vil kvoterne til virksomhederne blive reduceret, når de inden 31. juni skal lægges fast.

"Men historisk set har skrappe miljøkrav en del af æren for de danske virksomheders nuværende styrkepositioner. Hvis vi hele tiden er i front, kan vi eksportere de produkter, der kommer ud af anstrengelserne."

Som eksempel nævnte hun, at Kina i de kommende år har sat 1.000 milliarder kroner af til investeringer i ny energi- og miljøteknologi.

Kim Carstensen, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden, forsøgte at overbevise forsamlingen om, at begge parter, både dansk erhvervsliv og det globale klima, kan vinde på en ambitiøs nedskæring af drivhusudslippene.

"Det, vi foretager os på den korte bane, skal forberede os på det, der skal ske på den lange bane," sagde han. "Jo længere vi udsætter problemerne, jo dybere skal vi skære senere hen. Det er i orden at lave projekter i udlandet, men de må ikke fjerne opmærksomheden fra at bringe udslippet ned her i landet. Kvoter er ikke nogen løsning på det problem."

"Selve målet står ikke til diskussion. Hvis den globale temperaturstigning skal holdes under 2 grader, skal kurven vendes omkring år 2020, og de rige lande skal nedsætte udslippet med 60-80, snarere 80 end 60, omkring år 2050. Hvis ikke vi gør det, får vi aldrig lande som Kina med. Vi kan lige så godt komme i gang så snart som muligt."

Tag udfordringen op

"Tag udfordringerne op, som Novo Nordisk har gjort. Drop klagesangen og gå i stedet målrettet efter en vedvarende dansk konkurrencefordel. Erhvervsvirksomheder er nødt til at prøve at være bedre end andre, og der venter et kæmpe marked derude. Jeres potentialer er større, end I tror," sagde Kim Carstensen.

Han erkendte, at Dansk Industri er en organisation for alle virksomhederne, ikke kun for frontløberne. "Men lad os støtte dem, der vil gå foran."

I den efterfølgende debat var SF, Socialdemokraterne, De Radikale og De Konservative stort set enige med miljøministeren.

Venstres Eyvind Vesselbo mente, at de mennesker, der går ind for hjemlige reduktioner, har slået logikken fra, når det nu er billigere at reducere i andre lande.

Dansk Folkepartis finansordfører, Kristian Thulesen Dahl, beklagede, at regeringen vil bruge flere penge på u-landsbistand for at holde procenten på 0,8 af BNI. Han foreslår, at man bruger alle nye penge på klimaprojekter.

"Det kan godt være, at CO2-kvoter er vigtige for os. Men energiprojekter er ikke det vigtigste for de fattige," påpegede Margrethe Vestager (R). De radikale vil have oprettet en ny global rammebevilling til formålet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu