Læsetid: 3 min.

Dansk Irak-kommission

3. februar 2004

»Det havde været rart at være foruden den krig, men jeg må sige, at jeg føler mig kun bekræftet i, at det var rigtigt at befri den irakiske befolkning.«
Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) under sit lynvisit i Irak i weekenden.
TO REPUBLIKANSKE top-senatorer, Chuck Nagel fra Nebraska og Trent Lott fra Mississippi, skar allerede i weekenden helt ind til benet i diskussionen om de manglende fund af masseødelæggelsesvåben i Irak. Nagel understregede, at der ’ingen vej er udenom’ en tilbundsgående Irak-undersøgelse, og Lott fastslog, at ’vi har behov for at gennemgå det hele.’ De to, der begge er medlemmer af Senatets Udenrigskomite, er dybt bekymrede over de oplysninger, som USA’s efterretningstjenester kom med før krigen. Nagel forklarede, at han ikke kun er interesseret i at placere ansvar i sagen, men at undersøgelsen skal føre til en genopretning af landets ’trovædighed rundt om i verden og til tillid til vores regering og vores ledere.’
David Kay, den tilbagetrådte chef for de amerikanske våbeninspektører, som i sidste uge indrømmede, at Bush-regeringens efterretninger om Irak næsten alle var forkerte, bakkede straks sine to republikanske partifæller op. Med så mange og så store fejl i efterretningerne er USA nødt til at opgive de såkaldte forebyggende angreb mod potentielle trusler, lød den opsigtsvækkende konklusion fra Kay.

DET KOLOSSALE pres fra i første omgang Demokraterne og i de seneste dage også fra Republikanerne fik i går præsident Bush til at nedsætte en uafhængig Irak-undersøgelse. Ikke fordi han har lyst, men fordi det er så åbenlyst, at argumenterne for krigen ikke holder – idet de postulater, der blev fremsagt op til krigsudbruddet, er faldet fra hinanden et efter et: Der er i dag ikke et eneste lillebitte troværdigt bevis på, at Saddam Hussein besad nukleare, kemiske eller biologiske masseødelæggelsesvåben – eller at han på nogen måde samarbejdede med internationale terrornetværk. Tusindvis af amerikanske inspektører har i månedsvis med den bedst tænkelige teknologi til rådighed ikke fundet noget som helst, der kan hjælpe Bush. Den stigende bekymring for det troværdighedstab, som USA allerede har påført sig, er så belastende for den amerikanske regering, at den er nødt til at reagere. Den uafhængige Irak-kommission med repræsentanter fra begge politiske partier skal ikke kun undersøge, hvad der gik galt i forhold til Irak. Den vil også analysere, hvordan der overhovedet skaffes troværdige efterretninger fra såkaldte slyngelstater som Irak, Iran, Nordkorea og Libyen, og ikke mindst fra statsløse netværk som al-Qaeda. Målet er at genetablere den tabte tillid til USA.

MENS BUSH tog action i Washington – og såvel den britiske som den australske premierminister mærkede presset i London og Canberra – fortsatte den hjemlige surrealisme. Statsminister Fogh Rasmussen foretog en ’hemmelig’ (fjernsynet var heldigvis med til den gyldne photo-opportunity) lynvisit til danske tropper i Sydirak. Storsmilende klappede han smådrenge på hovedet og lovede fodbolde til alle – alt imens han endnu engang følte sig bekræftet i at have taget et rigtigt valg, da han med snæverst muligt flertal og uden om FN’s Sikkerhedsråd bakkede op om
Irak-invasionen. I selvsamme timer eskalerede det, som USA’s militære ledelse i Irak indrømmer ligner en borgerkrig, i den nordlige del af landet. Et halvt hundrede kurdere blev dræbt af selvmordsbombere.
Når Fogh alligevel hidtil har kunnet slappe af – mens forbillederne Bush og Blair sveder – skyldes det den passivitet, som Socialdemokraterne og De Radikale hidtil har ført. Bag lukkede døre har Lykketoft og Jelved indvilget i at lukke sagen om den danske begrundelse om at gå i krig med enigheden om den fuldstændigt latterlige Irak-høring den 24. marts. I aftes skiftede både Socialdemokraterne og De Radikale imidlertid holdning – og slutter sig nu til SF’s og Enhedslistens krav om en dansk undersøgelseskommission. Det er godt. Med Kays udtalelser, republikanernes bekymring og ikke mindst Bushs beslutning om en uafhængig
kommission er der vel også opstået det, der politisk betegnes som ’en ny situation’ – med masser af relevante danske spørgsmål: Gik vi i krig på en løgn? Kan vi stole på efterretninger fra USA og Storbritannien? Hvis ikke, skal vi så opbygge alternative tjenester? Må Danmark endegyldigt afvise forebyggende angreb? Nu må oppositionen kræve, atVK-regeringen går med til at nedsætte en dansk Irak-kommission – også vores magthavere har behov for at rette op på tilliden. -dt

dt

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu