Læsetid: 10 min.

Dansk - som du ikke kender det

Regeringen overser at de værdier, som det danske samfund bygger på, kan bruges til at skabe indtjening på det globale marked. Innovationsguru Caroline Søeborg Ohlsen har et bud på fremtiden
28. juni 2005

Den kreative bastion ligger i en baggård på Vesterbro.

Placeret symbolsk på resterne af landbrugssamfundet. Den gamle stald, der engang husede kvæg i flere etager, er nu åbent kontormiljø for den skandinaviske design- og innovationsvirksomhed OeO.

Chefen på stedet er den 37-årige Caroline Søeborg Ohlsen. Det er ikke for ingenting, hun måske kan betegnes som én af landets førende iværksættere. Hendes Velfærdssamfundet version 2.0, som hun kalder det, ligner ikke de tanker, som normalt driver omkring. Den er anderledes end den plan, som regeringen og den politiske konsensus samler sig omkring.

"På godt og ondt er det et meget mere segmenteret samfund. Landegrænserne opløses til fordel for bystater, og vi definerer os i forhold til subkulturer. Vi kommer til at føle os meget mere forbundet med dem, vi har noget fagligt med i stedet for dem, vi bor i samme gade med. Det, vi ser i dag, bliver meget mere tydeligt, når vi ekstrapolerer det 30 år frem," fortæller Caroline Søeborg Ohlsen.

Overlever mor?

Den 37-årige innovatøse vil gerne have det bedste af dagens samfund til at overleve mødet med globaliseringen. Det er hendes håb. Men netop her begynder udfordringen:

"Det er klart, vi risikerer et samfund med mindre sammenhængskraft. Det er derfor, vi har fremmedangst. Vi er bange for, at det, som var mellem os, skal gå tabt, når vi ikke er afhængige af hinanden. Velfærdssamfundet, som vores alle sammens moder, er diskussionens centrum. Kan vi blive ved med at have denne moder," spørger hun.

Caroline Søeborg Ohlsen svarer ja - det kan vi - og hvis vi kan, har det en værdi i sig selv. For velfærdssamfundet har mange gode egenskaber.

"Rigtig mange vil søge til København og Skandinavien, fordi her er trygt, her er sikkert. Det har en meget stor værdi, hvis vi kan bliver ved med at bevare det trygge," siger hun.

Men vi kan ikke lukke os om os selv og skal ikke skærme af for udlændinge, der kommer til Danmark.

"Det er først i samtalen med den, der ikke deler den samme baggrund, at du opdager, hvori din egenart består. Det er først i mødet med den fremmede, at du finder ud af, hvad du selv har. Det er da noget, vi skal bruge positivt, kreativt".

Okay moster, ville Anders Fogh Rasmussen nok sige - vi driver jo ikke studiekreds, vel? Hvad vil du foreslå, håndfast, tak.

Vi er gode

Caroline Søeborg Ohlsen deler regeringens analyse af de udfordringer, som globaliseringen stiller: Arbejdspladserne forsvinder, og nye skal skabes. Men hvad er fundamentet for fremtidens vækst?

"Vi skal kigge på os selv og se på, hvad er vi er gode til i forhold til alle mulige andre. Er der overhovedet noget, vi er særlig gode til? Vi troede f.eks., at vi var enormt gode til uddannelse, men efter at være blevet slået i hovedet med PISA-undersøgelser de sidste mange år, så kan vi se, at det er vi jo ikke," begynder hun, og peger så på en evne, delvist lagt for had af statsministeren i hans kritik af rundbordspædagogikken, som værende vital:

"Vi er rigtig gode til samarbejde. Det er en lidt diffus kompetence - for hvad kan man bruge det til? Kan man sælge det? Hvis man kigger på udfordringerne i fremtiden, så er evnen til samarbejde en vigtig komponent," siger hun.

OeO-direktøren finder historisk belæg for danskernes evne til at samarbejde: Højskolebevægelsen drejede sig om at arbejde sammen og stå styrket i en politisk proces.

Andelsbevægelsen var også samarbejde - et modsvar på en amerikansk trussel, der handlede om industriproduktion.

Og velfærdsbevægelsen - et ønske om at skabe et homogent, sammenhængende samfund.

"Historisk set har vi nogle gode fortællinger omkring samarbejde," konkluderer hun.

Dit behov

Et andet træk ved det samfund, som danskerne har opbygget, er vægten på at løse borgernes behov. Sande liberale vil fnyse af velfærdsstatens omsiggribende bureaukrati og klientgørelse af folk. Men der er også en anden, mere positiv, udlægning af den offentlige service:

"Brugerdreven innovation. Altså at tage udgangspunkt i, hvilke behov, der findes i samfundet. Hvilke behov det enkelte individ har og udvikle løsninger til det. Det er også det, vi har skabt velfærdssamfundet på. Det er et meget stærkt udgangspunkt, for der er ingen tvivl om, at fremtidens virksomheder skal blive mere og mere innovative," forklarer Caroline Søeborg Ohlsen. Erhvervslivet peger selv på, at udvikling ad den vej er meget vigtig for virksomhederne.

60 procent af de innovative virksomheder peger på netop kundernes behov som en meget vigtig faktor for innovation, langt færre - ni procent - peger på uddannelses- og forskningsinstitutioner som en vigtig kilde til innovation. Globaliseringsrådet, der har statsminister Anders Fogh Rasmussen som formand, anerkender den brugerdrevne innovation som vigtig for væksten i Danmark. Men politisk har regeringen lagt vægten anderledes - med en Højteknologifond, der skal kaste penge i forskning, og en pulje på 10 mia. kroner, der over fem år skal gå til uddannelse og forskning.

Caroline Søeborg Ohlsen mener, at regeringen fokuserer for ensidigt på forskningen:

"Der er grundlæggende to måder at gå frem på: Den ene er forskningsdrevet - at gå ud og skabe nye muligheder ved at forske - og den anden er brugerdrevet - at få øje på behov og ud fra det skabe interessante løsninger. Vi har vænnet os til ikke at sætte så meget fokus på det sidste. Ikke et ondt ord om forskning, men der er andre måder at komme til fadet på."

Nu til de kreative fag, som en ny forretning kan bygge på.

Made in Denmark

Caroline Søeborg Ohlsen leger med tanken om, hvilke forretningsområder, danskerne skal tjene det daglige brød på. Blue collar-klassen, det manuelle arbejde, er delvist outsourcet og bliver udført billigere i andre lande. HK'ernes arbejde lider nu samme skæbne. Og turen kommer også til det mere specialiserede vidensarbejde.

"Hvad pokker er det, vi kan blive ved med at beholde, og som ikke er outsource-muligt? Det må handle om noget autentisk," siger hun. Film er et godt eksempel, mener hun. Det er meget svært at forestille sig, at vi kan outsource Zentropa til Kina. Dansk design er et andet eksempel.

"Alt det, som har at gøre med en oplevelsesmæssig værdi, en kulturel eller stedlig forbundethed og originalitet, vil være noget, vi ikke kan outsource og som kan skabe en stor værdi for os," siger hun.

Hvor det 20. århundrede var industriproduktionens århundrede, så bliver dette århundrede de skabende fags tidsalder. Caroline Søeborg Ohlsens firma, OeO, sælger design og innovation. På samme måde som et kunstgalleri udstiller og formidler kunstnere, så kobler OeO designere og producenter fra hele verden sammen. Netop design har et stort potentiale, som ikke er truet af globalisering, mener hun. Design er et eksempel på, hvordan et kreativt fag kan blive til fremtidens forretning for Danmark.

- Kan man leve af at plastre Danmark til med en masse små designvirksomheder?

"Nu består Danmark altså af en masse små virksomheder - for bare lige at begynde der. Det drejer sig om at skabe brand recognition, som kan eksporteres til udlandet og skabe en netto-værdi. Hvordan gør vi det - sætter fut i en branche, som har stået stille i mange år? Helt konkret kunne det være at prøve at skabe en magnet for udvikling af dansk design," begynder hun.

Filmbyen i Avedøre er en model, som kunne bruges for andre af de kreative fag, mener hun. Og visionen lader måske ikke vente på sig, for Caroline Søeborg Ohlsens firma har skrevet en vision til en design-by midt i København. Stedet er Den Hvide Kødby på Vesterbro: 100.000 kvadratmeter, som Borgerrepræsentationen har besluttet at lave om til et mekka for design og kreative erhverv.

"Hovedtanken er at få Designskolen, forskning og nogle af de store designvirksomheder derned. Og få en fantastisk frizone, hvor der kan ligge små opstartsvirksomheder, hvor man kan bo i sit atelier, og hvor det er billigt at leje sig ind. Et mantra for at skabe puls er, at du knalder en fandens masse mennesker sammen, som beskæftiger sig med faget, og de påvirker hinanden til at skabe en kritisk masse," fortæller hun.

- Det lyder, sat på spidsen, som om, vi henlægger det radikale partihovedkvarter til kødbyen. Kan hele Danmark være med på den vogn?

"Ja. Det er selvfølgelig meget godt gået af de radicoole, at de satser på kreativitet, men langt de fleste partier er klar over, at det her bliver en meget stor del af Danmarks erhvervsstrategi fremover."

Big business

Caroline Søeborg Ohlsen nævner flere eksempler på, at sådan et projekt kan lykkes i virkeligheden. Medicon Valley, som er en satsning på biotek-virksomheder i Øresundsregionen, er en succes på sit område.

"Det handler om at kunne kommunikere nogle budskaber ud i verden, som er meget enkle og meget klare: Hvis du vil noget med design, så kom til København," siger hun.

Barcelona er også en by, som regeringen kan tage ved lære af på området. Der er ikke en bilvirksomhed i hele verden med respekt for sig selv, som ikke har placeret deres design-hovedkvarter i Barcelona.

"Så kan man spørge sig selv: Hvad fanden får Mercedes og BMW, og hvad de nu hedder alle sammen, ud af at lægge deres designstudios ved siden af hinanden? Ligger de så ikke bare og stjæler hinandens medarbejdere? Jo, det gør de, men de bliver skarpere i konkurrencen. De får skabt sådan en kompetenceklynge, og alle, der vil noget med bildesign, de tager til Barcelona. Det samme kunne vi gøre i Danmark ved at fokusere på det, vi engang har været gode til."

Også musikbranchen kan være et eksempel på et kreativt fag, som Danmark kan tjene penge på. Lige som udvikling af computerspil.

"Vi har en tradition for at synes, at de kreative fag - mode og computerspil og sådan noget - det er noget pjat, en niche, der ikke kan blive rigtigt stort. Der skal vi lige have kridtet banen op og sagt - jo, det kan blive rigtig, rigtig stort. Det er mindst 10 år siden, at computerspilsbranchen worldwide oversteg filmbranchen i omsætning. Vi skal tage oplevelsesøkonomien langt mere alvorligt. Og tro på, at det er noget, vi skal leve af," siger hun.

Pas på buzzwords

Men hvorfor taler stifteren af Danmarks første internetbureau og it-uddannelsen Space Invaders ikke om it? Det står nærmest mejslet i de hellige stentavler - i hvert fald dem, regeringen læser - at it sammen med biotekforskning skal frelse Danmark.

"Vi skal passe rigtig meget på kun at satse på it og biotek. Vi skal altid teste hinanden på de buzzwords, som er oppe i tiden. Konkurrencen på de to områder er vanvittig hård. Når vi laver en Højteknologifond, som kaster milliarder efter forskningen her, så er det for intet at sammenligne med, hvad andre lande kaster efter den forskning. Det er modne områder. Dét, vi skal have mod til som nation, er også at turde satse på andre områder," siger Caroline Søeborg Ohlsen. Hun erklærer sig enig i, at folkeskolen og uddannelsessystemet generelt skal indrettes på ny.

"Vi er nødt til at gå i en mere mangfoldig retning i skolen. I dag, hvis du har problemer med at læse, så kan du få specialundervisning. Men hvis du er rigtig dygtig til at læse, så er der ikke noget tilbud til dig. Vi honorerer ikke eliten. Det er klart en udfordring. Vi skal ikke tage vores specialtilbud fra dem, som har vanskeligheder, vi skal supplere," siger hun.

Et særligt problem, som bliver overset, er, at drenge i større omfang bliver tabere i skolesystemet, mener hun:

"Hvordan kan vi formulere et uddannelsessystem, som også appellerer til drengene? Mantraet i innovation er at sætte folk sammen, som tænker forskelligt. Skal man grundlæggende skabe nyt, så sæt folk sammen fra forskellige steder og lad dem udvikle noget sammen. Derfor er det en nødvendighed, at vi ikke får ensrettet vores uddannelsessystem, så det kun taler til danske piger," siger hun. Og så skal en ny værdi opdyrkes blandt unge:

"Vi bor på godt og ondt i et lille lønmodtagersamfund. Det der med at løbe en risiko er ikke noget, vi synes er specielt interessant," siger hun.

Der mangler i dag iværksættere som rollemodeller og gode historier, som kan appellere til unge. Dansk film er et positivt eksempel:

"Hvordan gik dansk film fra at være Op på fars hat til at blive Manderlay og op ad den røde løber i Cannes? Blandt andet ved, at Lars von Trier kom på banen og trodsede alle og gik ud og skabte sin Europa-triologi. Andre instruktører tænke: Hvis han kan, så kan jeg også. Vi spejler os i hinandens historier. Det er ikke fordi, der pludselig er sket noget genetisk i dansk filmindustri, så der i 60'erne og 70'erne blev født en masse folk, der var prædisponeret for at blive at blive gode instruktører," siger hun.

Danskernes natur er et problem i den henseende, mener hun:

"Hvis du er gået ned i Danmark, så tager det altså langt tid, før du får lov at komme på banen igen. Det er der to sider af: Det ene er noget med folkesjælen. Og det andet er praktisk - hvis man går konkurs, så tager det langt tid, før man kan komme tilbage på banen."

- Det er vel svært at ændre mentaliteten?

"Ja, men kig på filmbranchen: Gode historier avler gode historier. Det skal vi være enormt bevidste om."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her