Læsetid: 4 min.

Dansk kultur står i en forklaringskrise

Men Danmark er usædvanlig ved at have haft en hovedkultur i 1000 år, siger lektor Knud Wentzel
4. oktober 2005

Er det nødvendigt med en hovedkultur i et samfund? Inspireret af kulturministerens tale på Det konservative Folkepartis landsråd stiller Information spørgsmålet til en række kulturpersonligheder. Lektor Knud Wentzel er redaktør på Hovedsporet, en ny litteraturhistorie, der forsøger at udpege, hvad der er den vigtigste danske litteratur gennem tiderne. Han svarer:

"Der er mange samfund, der ikke har en hovedkultur, Belgien, for eksempel, der både er fransk og hollandsk og såvel sprogligt som religiøst har flere traditioner. Der er også andre nationer - hvorved jeg forstår et land, samlet under én regering - der har forskellige samfund i sig. I Storbritannien har man kun delvis samme kultur, England består også af Skotland og Wales."

Ubehageligt

"Det er Danmark, der er usædvanlig. Indtil der begyndte at komme indvandrere, har vi været unikke ved at bestå af en hovedkultur, så godt som uafbrudt i 1000 År, selvfølgelig med historisk-kulturelle overgange. Selv om der har været indre brudflader, så har Danmark haft en usædvanligt klar hovedkultur i sammenligning med andre lande. Men vi har selvfølgelig også haft minoritetskulturer eller hvordan vi nu skal betegne hertugdømmerne og Grønland."

- Nødvendigheden af en hovedkultur var et gennemgående træk i kulturministerens tale på Det konservative Folkepartis landsråd forrige weekend?

"Der var ting i talen, man påhørte med ubehag. Han brugte en formulering, som at dansk kultur var den, der er blevet dyrket på det stykke gammelt land, der ligger mellem Skagen og Gedser, mellem Blåvandshuk og Dueodde. Det billedsprog er frastødende. Det er det samme, der blev brugt i Hitler-Tyskland og i for eksempel Serbien-Kosovo-konflikten, og det er ikke rart at høre det igen. Det sprog gør det nationale fællesskab, vi uomtvisteligt har i Danmark, til noget med sin egen arkaiske særlighed og legitimitet."

- Hvad mener du om, at kulturministeren ville spænde kanonprojektet for nationens vogn?

"Det er ikke sjovt at være kanonprojekt længere. Men i og med at Mikkelsen har måttet retirere fra sine udtalelser, er det vel også blevet klart, at man heller ikke kan være nationalistisk kulturminister længere."

"Jeg har en vis sympati for selve dette at opstille en kanon, men at gøre den til et nationalistisk projekt svarer ikke til dens eget væsen. Dansk litteraturhistorie både indeholder og overskrider nationalismen."

"Jeg mener imidlertid, at det overflødige fedt skal skæres væk, hvis dansk litteratur skal overvintre som tradition i det moderne samfund. Der skal skæres ind til det, man for alvor kan stå inde for over for andre kulturer i landet end hovedkulturen. Litteraturen befinder sig i en kulturel konkurrence som ikke var der før. For 20-40 år siden skulle finkulturen legitimere sig over for populærkulturen og massemedierne. Nu er det blevet meget mere spændende. Nu skal vores hovedkultur legitimere sig, og eksplicitere sig over for kulturelle traditioner, hvor der tænkes og føles dybtgående anderledes."

"Jeg håber på koncentration, der kæmpes om pladsen i disse år, og der er materielle grænser for, hvor meget, man kan trykke, og hvor meget der kan undervises i - derfor Hovedsporet. Men det er indlysende, det ligger i hele kanonbegrebet, at det hviler på en autoritet, for traditionsformidling er autoritet i udfoldelse. Det er de ældre, der over for de yngre siger, at her er der noget, I ikke ved, som I skal vide. Kanonbegrebet skaber en næsten meningsløst radikaliseret debat om, hvad der skal formidles."

Skuffende

- Du mener litteraturen skal skæres ned til det absolut bedste, men du har selv beskæftiget dig indgående med folkeeventyr, myter og sagn. Mister den fine litteratur ikke sin grobrund, hvis vi ikke kommer til at kende al den kultur, den står i forbindelse med?

"Folkeeventyr har deres egen form for litterær værdi, og jeg er skuffet over, at der ikke er folkeeventyr med i den litterære kanon for folkeskolen og gymnasiet, der blev lanceret sidste år."

"Det er udtryk for en eksklusivt national måde at tænke på, at de udelukkes, for de er jo ikke specielt danske, men findes i varianter over hele kloden. Netop derfor kunne det i disse tider være meningsfuldt at have dem med, for her kunne mennesker, der kommer fra fremmede kulturer, møde noget, de kendte hjemmefra."

- Hvis man ikke har en ledende kultur, hvad skal et samfund så stille op med de minoritetskulturer, der udvikler sig?

"Der er brug for mere undervisning og forskning om præcis grænsen mellem de to kulturer. Jeg har selv flirtet med tanken om en særkanon i dansk litteratur for minoriteter. En kanon over de værker, som tydeliggør os som national hovedkultur. Vi - de kulturbærende institutioner - bør bidrage på to områder."

- "Vi skal gøre majoritetskulturen tydelig for sig selv, så det bliver til at tale om, hvad det er for nogle værdier og oplevelser, der er på færde. Dansk kultur står i en ekspliciteringskrise."

"Desuden skal vi give plads til, at minoritetskulturerne kan eksplicitere sig selv over for danskerne. Der er ved at danne sig visse litterære udtryk i landets minoritetskulturer. Det var noget, man skulle samle op på og gøre noget ved."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her