Læsetid: 2 min.

Dansk nødhjælp i et militærdiktatur

Den danske regering skifter kurs i forhold til Burma, og fremover vil den hårdt plagede befolkning i militærdiktaturet modtage dansk humanitær bistand. Den Danske Burma Komité, som skal fordele pengene, forsikrer, at ikke én af de fem millioner støttekroner vil havne generalernes pengekasse
9. maj 2006

Der er hjælp på vej til Burmas sultende og undertrykte civilbefolkning. Den danske regering skifter strategi i Burma-spørgsmålet og vil fremover yde humanitær bistand, hvor man i dag udelukkende støtter eksilburmesere og flygtninge uden for landets grænser.

Det bekræftede udenrigsminister Per Stig Møller (K) til en høring om Burma i Udenrigsudvalget den 6. april.

"Vi har besluttet, at der fremover skal ydes bistand inde i Burma i form af kapacitetsopbygning hos oppositionen, støtte til uddannelse og humanitær bistand. Det er en håndsrækning til den lidende burmesiske befolkning, ikke en opblødning i holdningen til juntaen i Rangoon," sagde Per Stig Møller, som samtidig afslørede, at det bliver den Danske Burma Komité, som skal stå for fordelingen af den danske bistand på fem millioner kroner i Burma.

Komiteen, der med Arbejderbevægelsens Internationale Forum som sekretariat arbejder for demokrati i Burma, har netop fået tilsagn om 23 mio. kr. fra Danida til de næste tre års arbejde.

FN og langt de fleste af de lande og ngo'er som tidligere havde bistandsprogrammer i Burma har trukket sig ud af landet, fordi regimet saboterede deres arbejde eller kanaliserede nødhjælpspengene over i hærens slunkne kasse.

Støtte til oppositionelle

Men formanden for Den Danske Burma Komité, Anton Johansen, forsikrer, at generalerne i Rangoon ikke vil nyde godt af den danske bistand.

"Vi har gennem de seneste 12 år opbygget et stabilt netværk af oppositionspolitikere og gode kræfter i Burma. Vi kan derfor holde vores aktiviteter hemmelige og undgå at pengene falder i regimets kløer," siger Anton Johansen.

Han ønsker ikke at gå i detaljer med bistandens fordeling, men forklarer at de fem millioner kroner skal fordeles mellem støtte til uddannelsessektoren, decideret nødhjælp og kapacitetsopbygning hos oppositionen, Den Nationale Liga for Demokrati (NLD), der med nobelprisvinderen Aung San Suu Kyi i spidsen vandt det demokratiske valg i 1990, men aldrig har fået overdraget magten.

"Styret vil stoppe nødhjælpen i samme øjeblik, de får nys om vores projekter. Vores samarbejdspartnere i oppositionen risikerer hver eneste dag livet på grund af deres holdninger, og derfor kan jeg ikke blive mere konkret omkring planerne," siger Anton Johansen, der er tidligere formand for Nærings- og Nydelsesarbejderforbundet.

Professor i udviklingsstudier ved RUC, Christian Lund, pointerer, at udviklingshjælp til befolkningen i repressive regimer som Burma er en svær balancegang, som i værste fald betyder, at regimerne i højere grad forsømmer humanitært arbejde.

"Repressive regimer forsømmer ofte deres egne befolkninger, og det giver et dilemma: skal man give støtte til humanitære formål, og derved give regimet en undskyldning for ikke selv at tage sig af det og en mulighed for at bruge pengene på noget andet, eller skal man afstå fra at støtte, hvilket kan betyde almindelige menneskers undergang? Dilemmaet er imidlertid lidt retorisk, fordi regimer i lande, der ikke får humanitær bistand, ikke føler sig tvunget til at hjælpe befolkningen, bare fordi der ikke kommer støtte. Det er dog helt afgørende, hvis man skal støtte lokale oppositionsgrupper i deres bestræbelser på at uddele humanitær bistand, at man er i stand til at følge den indenrigspolitiske situation meget nøje," siger Christian Lund og nævner støtten til ANC under apartheidstyret i Sydafrika som et eksempel, hvor nødhjælp til en politisk opposition var vellykket.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her