Læsetid: 4 min.

Dansk offensiv mod dårlig arkitektur i Kina

Samtidig med at der bliver bygget i et rasende tempo i Beijing, bliver der også lige så hurtigt revet ned. I processen moderniseres byen, men den vil miste sit kulturelle særpræg, advarer kunstneren Bjørn Nørgaard
21. maj 2007

BEIJING - "Kønt er det sgu ikke." Den danske kunstner Bjørn Nørgaard har ikke meget ros til overs for Beijings arkitektoniske identitets udvikling. I sin iver efter at imponere og fremstå moderne er bystyret i fuld gang med at bulldoze det gamle Beijing og gøre byen til en legeplads for den internationale arkitektelite. Men Nørgaard er ikke imponeret:

"Det billede, der kommer ud af det her, bliver sådan noget globaliseret internationalisme. Det er i bedste fald lettere karakterløst, og i værste fald er det direkte dårligt," mener han.

Nørgaard, der siden 70'erne har været berømt og berygtet for politiske happenings, skulpturer, gobeliner til dronningen og udsmykninger af store boligbyggerier, er kommet til Kina for at få en flok kinesiske studerende til at sætte spørgsmålstegn ved den udvikling og være med til at vende den.

"Man vender jo ikke udviklingen ved at starte med at acceptere den," siger han.

"Enhver forudsætning for at vende en udvikling, det er, at man starter med at sætte spørgsmålstegn ved den udvikling, der er."

Alternativ byplan

"Vi skal blande det gamle og nye, så byen stadig kan fortælle sin egen historie," fortalte han 27 studerende på China's Academy of Fine Arts i starten af sidste uge. I løbet af den 14 dage lange workshop, der siden er fulgt, har han forsøgt at bløde op for linjerne, der normalt adskiller faggrupper, og udfordret de studerende, som kommer fra fem af akademiets afdelinger - skulptur, maleri, grafik, arkitektur og bybygning - til at tænke anderledes og "få kunsten ud på gaden".

Opgaven lød på at samarbejde om at udvikle modeller for, hvordan man implementerer moderne arkitektur i et historisk byområde sådan, at begge dele beriger hinanden.

De blev sat til at skabe et alternativ til den eksisterende plan, som bystyret har for at renovere et område omkring Houhai, nordvest for Den forbudte By og et af Beijings ældste kvarterer med de traditionelle hutong'er, små stræder med et-etages huse.

Lokalregeringens egen plan beskriver Nørgaard lidet flatterende som "kommunal funktionalisme", hvor "alle højhusene og alle gågaderne ligner alle andre højhuse og gågader".

"De var ikke 100 procent sikre på, at jeg ikke var komplet idiot," siger Nørgaard om de studerendes umiddelbare reaktion, da han ved det første besøg til Houhai pegede på noget nybyggeri og nogle gamle faldefærdige bygninger og konstaterede, at hvis det var op til ham, så ville han rive det nye ned.

Historisk forståelse

"Men det er tydeligt, at efterhånden som de har sat sig ind i stedets historie, så er det jo gået op for flere af dem, at vi faktisk er i hjertet af Beijings historie her," siger Nørgaard, tilfreds med at han har fået dem til at sætte mere pris på byens historiske identitet.

Og de studerendes endelige forslag beskriver han som langt bedre end bystyrets, da de har været i stand til at "holde byens rytme" og "har respekteret historien, men med et moderne design".

Modernismens apoteose

Han siger, at det var tydeligt, at det ikke var en opgave, de før havde fået stillet, og mener, at diskussionen om, hvordan man bevarer Beijings sjæl, stort set ikke eksisterer i byen i dag.

"Kommunismen, det er jo nærmest modernismens apoteose," siger han som forklaring.

"Alt gammelt er dårligere end det nye, det nye repræsenterer altid et fremskridt (...) Og det er klart, den tradition ligger stadig i deres byplanlægning, og det gør jo, at det ligger simpelthen ikke i deres begrebsverden, at man skal gemme det gamle."

"Det, vi har prøvet at diskutere, er, at byen ud over at være transport og handel og beboelse og institutioner, så er byen jo også en erindring, byen er jo spor efter mennesker, der har levet der. Og det, der gør en by spændende, er netop, at du ved at gå gennem byen visuelt kan aflæse de spor."

Det vilde vesten

Nørgaard, der har været adskillige gange i Kina inden for de sidste år, mener dog, at byens transformation indeholder "en wild west stemning, som ikke kan undgå at fascinere", med sammenstødene mellem hutong'erne, arbejderboliger fra 50'erne og 60'erne, en stalinistisk stil og så det moderne nybyggeri, der tilkalder sig overskrifterne i verdens tidsskrifter for arkitektur.

Men faren er ifølge Nørgaard, at den "brutale" nedrivning af det gamle truer med at efterlade et "fuldstændig formløst, identitetsløst og traditionsløst byrum".

Der bliver da også konstant sået tvivl om Beijings regerings egen lovning på at ville beskytte nogle af byens flere hundrede år gamle byområder. Så sent som i sidste uge startede man nedrivningen af et hutong-område, der har sine rødder 600 år tilbage i tiden - og det et område, som myndighederne ellers havde fredet.

Der er dog så småt begyndt at komme fokus på problemstillingen lokalt. Forleden hed det eksempelvis i en kinesisk avis, at bystyrets politik med rive gamle bygninger ned til fordel for nye indkøbscentre, der kan generere økonomisk vækst, fører til, at "byens kulturelle identitet ødsles væk".

"Lige nu er de så besat af det her med penge, at en stor del af dem ikke ser til højre eller venstre. Men i ethvert samfund er der jo hele tiden nogen, der stiller spørgsmålstegn ved udviklingen, og det kan da godt være, at de lige nu har svært ved at få dem, der bestemmer, til at høre på sig, men det kommer - godt nok stille og roligt, for det er jo ikke Nordjyllands amt det her, det er altså en ordentlig butik, de har med at gøre," siger Nørgaard.

Han håber i hvert fald, at han har været med til at påvirke, at butikkens varesortiment bliver taget op til overvejelse.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her