Læsetid: 3 min.

Dansk omsorg

29. april 1998

SAMFUNDETS egentlige kvalitet skal kendes på
dets omsorg for de svageste, siger man. Storkonflikten har allerede givet en række eksempler på den helt særlige danske form for solidaritet med de svageste.
I store træk går solidariteten ud på, at man møver sig selv frem og rager til sig og tjener penge og skælder ud, som man bedst kan, på alle de andre - hvis ikke de tager hensyn til de svageste.
Prisen for det indtil nu mest rørende hensyn til de svage går til Kent Skaaning, formanden for Lands-
foreningen af Danske Svineproducenter. Han synes, det er synd for grisene:
"Det her er jo en konflikt mellem mennesker," siger Kent Skaaning til Ritzau Bureau. "Jeg synes ikke, grisene kan gøre for det. De er jo ikke forhandlingsberettigede eller part i det. Konflikten burde ramme nogle områder, hvor mennesker kan mærke det og ikke dyrene... Det ville da være smartere at blokere pressen eller noget andet, vi allesammen kan mærke, i stedet for at lade det gå ud over grisene."
Vi lader den lige stå et øjeblik - i håb om, at nogen vil huske det gode menneskes omsorg for de umælende dyr næste gang, man udsætter danske slagtesvin for noget, de ikke selv kan gøre for.

YTRINGER af denne lærerige slags vil ikke blive bragt videre, hvis de strejkende lader sig inspirere af Kent Skaanings smarte forslag. Inden pressen bliver blokeret i stedet for ædetrugene, iler vi derfor med at viderebringe et andet og endnu mindre muntert forsvar for dyrenes velfærd - til de læsere der ikke så TV2's nyheder mandag aften:
Det handlede om endnu svagere medskabninger, kyllinger. En af disse dyrs såkaldte producenter var filmet foran sin kæmpemæssige hal. Så langt øjet rakte, var hans gulv hvidt af slagtefærdigt fjerkræ.
Mine kyllinger her har slagtevægten, sagde den gode mand. De skulle have været hentet til fjerkræslagteriet en time efter midnat, da konflikten brød ud.
Nu stod de i stedet der på gulvet i trængsel. Nogle af dem stod faktisk ikke. De lå. "Mine kyllinger er beregnet til at leve i 38 dage," forklarede manden. "Hvis de bliver større og tungere, så kan benene ikke bære dem. De bryder sammen og bliver hakket ihjel. Det er ikke noget lystigt syn." Før kameraholdet kom havde han lige samlet 250 døde kyllinger ind. "Jeg kan jo ikke forhindre, at de tager på i vægt, når jeg fodrer dem," beklagede han. TV-kameraet blev rettet mod en bunke blodigt fjerkræ. Så skulle fotografen åbenbart kaste op. Billedet slingrede og forsvandt.

NÆSTE TV-indslag handlede om livsvigtig medicin. Det må vel være hjertemedicin og insulin og den slags. En talsmand for apotekerne ville have os til at tro, at apotekerne allerede var ved at løbe tør på konfliktens første dag. Det lød ikke troligt. Er hjertepatienterne og de sukkersyge også begyndt at hamstre?
"Et livsvigtigt område som medicin burde undtages," sagde apotekeren. Den sætning havde han vist tænkt længe over. Ikke "et område som livsvigtig medicin", men "et livsvigtigt område som medicin". Virkelig? Al medicin? Også kodimagnyl'er og panodil'er?
Fagbevægelsens topledere siger, at konflikten skal være effektiv, men ikke må ramme livstruende områder. Den faglige opposition følger samme linje. Som det fremgår af dagens avis, har de faglige aktivister fra oppositionen haft travlt med at hæve de blokader, der generer folk unødigt.
Fagforeningernes koordinationsudvalg i København vil endda tilbyde at skaffe en autoriseret el-installatør til børnehaver, der får strømsvigt og køre varer til FDB's supermarkeder i næste uge, når den varslede lockout træder i kraft.

DE VIL undgå hysteriske scener og påskud for regeringsindgreb. Men hysteriet kender ingen grænser for samfundet har tilsyneladende mistet evnen til at mangle noget som helst.
Vi har drevet vores produktivitet så herligt vidt, at dansk fjerkræ i bogstaveligste forstand ikke er bæredygtigt, hvis det får lov at leve ud over sin tilmålte tid.
Og svinene. Nå ja, Kent Skaanings egentlige bekymring var såmænd denne: To tredjedele af staldsystemerne til svin er indrettet sådan, at man ikke kan "reducere foderstyrken" uden at "slukke for systemet". "Og det vil give aggressioner, som vil have ganske gevaldige konsekvenser for grisene," sagde han.
Danske husdyr har fået deres natur tilpasset til fuld foderstyrke. Det samme har vist sig at være tilfældet med den danske forbruger.
Risikoen for en pause i forsyningerne udløste en agressiv og panisk hamstringsbølge. Det er svært at sige, hvem, det er mest synd for, dyrene i staldene eller menneskene i supermarkederne.es

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu