ET TIDSFORDRIV, en selskabsleg: "Hvornår var det nu, det var?" De, der kan huske langt nok tilbage, vil erindre, at spøgen gik i luften tilbage i 1960'erne, hvor radiocharmøren Claus Walther quizzede ængsteligt skælvende røster om forbindelsen mellem begivenheder og årstal, mens morsom-manden Arne Myggen sad parat med et båthorn til at udflove kikserne. Siden røg programmet på tv, hvor skærmtrold Hans Bischoff foretog udfritningen med elskværdig imødekommenhed.
Kort sagt: Et lille stykke populærkulturel danmarkshistorie.
Nu bliver den spøgefulde spørgeleg genoptaget i en alvorlig udgave. Konceptet er udfærdiget af Dansk Folkeparti, og for iscenesættelsen står VK-regeringen med flygtninge-, indvandrere- og integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) ved mikrofonen. Rollen som manden med båthornet kan påregnes varetaget på skift af Søren Krarup og Jesper Langballe, dog næppe så morsomme som Arne Myggen.
SOM I SÅ MEGET andet, der i disse år former fædrelandets skæbne, har den nye runde udspørgning sit grundlag i en aftale mellem VK-regeringen og Dansk Folkeparti. Den går ud på, at ansøgere til dansk statsborgerskab gennem en prøve skal bevise, at de - med Hvilshøjs ord - har "en basal viden om de mest centrale aspekter af dansk historie, danske samfundsforhold og dansk kulturliv".
Hvilshøjs ministerium har været ganske længe om at inddampe danskheden i spørgeform. Mens ministeriet har kogt sig igennem opslagsværker, salmebog og højskolesang, har der dannet sig en kø på anslået 6.000 indfødsretssøgende. Dem agter ministeriet at påbegynde testningen af fra maj måned.
Opskriften er den, at ministeriet laver en grundliste med ialt 200 spørgsmål. De er det, der på nudansk hedder 'multiple-choice', idet der på forhånd er angivet tre svarmuligheder. Denne liste på 200 kan ansøgere på forhånd gøre sig bekendt med. Til hver dansk-prøvelse udtages af listen 35 spørgsmål, der suppleres med fem dagsaktuelle, som man ikke kan øve sig i. For at bestå skal man svare rigtigt på 28 af de 40 spørgsmål.
PÅ FORHÅND var nogle af spørgsmålene sevet til medierne, og Radioavisen havde i går megen morskab af at udfritte 'ganske almindelige danskere' antruffet i offentlige transportmidler. De havde grumme svært ved at svare på, om danske kvinder fik valgret til Folketinget: 1849, 1901 eller 1915? Og om de fik adgang til fri abort i: 1950'erne, 1970'erne eller 1990'erne? Dumpekandidaterne var til gengæld enige om at fortælle mikrofonen, at spørgsmålene var fuldstændigt tåbelige som prøve på viden om Danmark.
Nu har alle chancen for at teste sig, for ved middagstid i går slap Hvilshøjs ministerium sine 200 spørgsmål løs. Mon medlemmerne af Dansk Folkepartis folketingsgruppe i forvejen har fået dem stukket underhånden, så de kan lære facitlisten, inden medierne kommer rendende? "Og stiller dumme spørgsmål," som én og anden af DF'erne nok i deres stille sind mener.
BØVEDE ER nogle af spørgsmålene, mens andre er bøvlede. Skal det virkelig koste et statsborgerskab, hvis man ikke kan svare på, om det danske kvindelandshold vandt VM i 1972, 1985 eller 1997? Og her er et, som Hvilshøj kan mistænkes for at have ladet Krarup & Langballe smutte ind i bunken: "Hvad fortæller den runesten, som Harald Blåtand rejste i Jelling i 965?"
Prøv at spørge rundt, kære læser, næste gang De gæster Deres lokale bodega. Og det hjælper ikke nødvendigvis, at De giver valgmulighederne: "At han indførte enevælden? At han tog på vikingetogt til England? At han indførte kristendommen?"
At Dansk Folkeparti står centralt i forbindelse med prøven, får man bekræftet ved, at den også spørger til partiets stiftelsesår. Ikke alene godt at vide, men nødvendigt, hvis man vil gebærde sig som en indfødt her i landet - må man forstå.
Et af de bøvlede spørgsmål handler om Grønland. Prøven spørger: "Hvilke af følgende sagsområder hører ikke under hjemmestyret?" Det rette svar angives at være: "Det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område."
Aha, vil nogle af de kvikke sige: Hvorfor har Grønland så kunnet melde sig ud af EU, mens Danmark er forblevet medlem? Måske et modspørgsmål, som selv udenrigsministeren i sit hjertes dyb har svært ved at finde svar på.
Tilbage står, at et flertal af spørgsmålene næppe ville kunne besvares af en stor del af dem, der allerede nyder statsborgerskabets frugter, og at uforberedte folketingsmedlemmer kunne bringe sig på høreafstand af et historisk pust af Arne Myggens båthorn.
Og hvad er så det egentlige formål med testen? Se, det kunne jo have været et af spørgsmålene. Ét, der kunne tjene til belysning af kendskab til dansk åbenhed mod omverdenen i de Herrens år under VKO-flertallet.
dr
