Læsetid: 3 min.

Dansk samarbejdskultur er guld værd i den globale konkurrence

En undersøgelse viser, at danske virksomheder klarer sig bedre end udenlandske datter-selskaber, når de bliver opkøbt af multinationale firmaer
12. juli 2005

Lande som USA, Finland og England kigger i stigende grad på Danmark, når de skal finde måder at klare sig på i den globale økonomi, hvor der i stigende grad konkurreres på evnen til omstilling og innovation.

Og nu viser en casebaseret undersøgelse, at det ikke kun handler om, at andre lande skal lære af den danske model med 1990'ernes aktive arbejdsmarkedspolitik, fleksible opsigelsesregler og høj understøttelse, som den økonomiske samarbejdsorganisation OECD netop har anbefalet i en ny rapport. Danmark bør få øjnene op for de konkurrencefordele, danske virksomheder har i form af en særlig samarbejdskultur mellem ledelse, tillidsrepræsentanter og medarbejdere på arbejdspladserne.

"Man skal se den danske velfærdsstat med nye øjne. Den repræsenterer en ny og alternativ vej, når man sammenligner med USA, England og Finland, når det handler om at klare globaliseringen og skabe mere innovation," siger professor Peer Hull Kristensen, Center for Business and Politics ved Handelshøjskolen i København, der står bag undersøgelsen 'Local players in a global economy'.

Hull Kristensen har i mange år forsket i globalisering og dansk arbejdsplads-kultur og er ligeledes leder af forskningsprojektet DanREGLO, der forsøger at identificere denne 'skjulte danske model'.

Totalmobilisering

Undersøgelsen viser, at når danske virksomheder bliver opkøbt af store multinationale selskaber, besvarer de udfordringen ved at skabe en mere aktiv form for samarbejde mellem ledere, tillidsrepræsentanter og ansatte. Lederne ønsker at forny virksomheden for at kunne klare markedets krav og gør det ofte i samarbejde med tillidsrepræsentanterne, der har detaljeret indsigt i, hvordan man f.eks. kan finde besparelser, effektivisere og sammensætte arbejdsgange på nye måder. På den måde bliver virksomhederne i stand til at levere produktforbedringer og innovation.

Og resultaterne udkonkurrerer de andre udenlandske datterselskaber i de multinationale virksomheder, viser Peer Hulls undersøgelser.

Tidligere studier har vist, at andelen af danske lønmodtagere, der ofte får lov til at bruge deres egne ideer og planlægge egne arbejdsopgaver er steget fra 34 pct. til 69 pct. på 15 år. 20 pct. gør det af og til.

"Når man ser, at op mod 90 pct. af alle lønmodtagerne forsøger at bruge deres egne ideer til at imødekomme virksomhedernes behov for innovation, så er der jo tale om en fantastisk totalmobilisering af en hel befolkning. Det er næsten ikke til at tro på," siger Peer Hull Kristensen.

Rollemodel

Det er den slags konkurrencefordele, som har fået internationale eksperter, erhvervsforskere og embedsmænd til at vende blikket mod Danmark. I det vækstøkomomiske mønstereksempel Finland kigger regeringen på Danmark som en art rollemodel.

"Vi refererer ofte til Danmark i den finske debat, som et eksempel på et land, der har været i stand til at opnå høj beskæftigelse og høj produktivitet - uden at have store naturressourcer - og samtidig have en af de mest lige indkomstfordelinger i verden," siger Vesa Vihriälä, vicedepartementchef i Finlands statsministerium og en af hovedmændene bag den finske regerings arbejde med at skabe en ny vækststrategi til at modstå presset fra udflytning af finske arbejdspladser.

Vesa Vihriälä vil ikke pege på særligt danske kulturelle forudsætninger, der gør Danmark i stand til at klare sig i den globale økonomi, men hæfter sig ved at Danmark investerer mindre i forskning og udvikling end Finland, men alligevel er i stand til at lave produkter med højt vidensindhold.

Den fremtrædende amerikanske professor, John Zysman, fra det californiske Berkeley-Universitet, der tidligere har rådgivet den franske og danske regering, er ligeledes interesseret i de danske resultater. Han opfordrer til, at Danmark kigger indad, og forsøger at udrede landets særlige kompetencer i stedet for at tro, at Danmark med investeringer i uddannelse og forskning kan skabe forskningsinstitutioner på højde med f.eks. fyrtårnet Massachusetts Institute of Tecnology.

"Man skal have et vist niveau af det, jeg kalder vidensbaseret ingeniørkunst. Men et land med fem millioner indbyggere kan ikke vinde guldmedaljer i alt. Spørgsmålet er, hvordan I kan lave et stykke arbejde, der er så godt, at I kan få adgang til den bedste viden. Og dernæst, at I kan tilføre noget for at opnå guldmedaljeniveau, så udlandet får øjnene op for landet som et sted, der er interessant at være," siger John Zysman.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her