AK, HUKOMMELSEN ER KORT. Den 6. august bragte vi, som mange nok har glemt, her i bladet en artikel om "ungdommens skepsis over for alt og alle". De få, hvis erindring rækker så langt, bed mærke i formuleringer som: "De store vækkelsers tid er forbi. Her rammes alle lige fra marxister til Indre Mission af samme skæbne." Skribenten konstaterede, hvordan teologiske professorer dissekerer lig og deres samfundsvidenskabelige kolleger "forlængst har udstrakt denne analyse til de politiske partier og ideer." De moderne utopiers dage er talte, for ungdommen går ikke mere "fuldt ind for en eller anden idé." Post-moderniteten er vilkåret, "vi er ankommet" til det forjættede land, hvor konsensus råder. Middleway-landet, som amerikanerne kalder det. Skribenten kunne dog godt ønske sig en anden og smukkere betegnelse for opfyldelsen af den store drøm om frihed, lighed og broderskab. Drømmen som både liberalister og socialister har delt de sidste to hundrede år trods indbyrdes forbitrede og til tider blodige kampe om vejene dertil. Nu gælder det blot administrationen af de vundne sejre i fuld fordragelighed.
Gab, gaber læserne. Den lektie har vi hørt til ulidelighed siden Berlinmurens fald for syv år siden. Har I virkelig ofret spalteplads på den endnu engang, er det da godt at vi sprang den over.
Undskyld, men artiklen stod ikke i Information i år. Vi bragte den i vores udgave for den 6. august 1949.
Derfor er de flestes hukommelsestab i den forstand lovlig undskyldt. (Men den kan læses i Information 1945-95 - en presseantologi, som vi udsendte sidste år i anledning af vores 50 års fødselsdag som legal avis.)
Forfatteren til den mildest talt profetiske artikel var Arne Sørensen. Stifteren af det parti, Dansk Samling, som i går havde 60 års fødselsdag og i dag fejrer den på SAS-hotellet i Århus med en festtale af fhv. landdagsmand Karl Otto Meyer fra det danske mindretal i Sydslesvig.
RIGTIG MANGE AF vores yngre læsere aner formentlig hverken, hvad partiet Dansk Samling er for et, eller hvem profeten Arne Sørensen var. Den tidligere folketingsmand for SF, Poul Dam, der i foråret stillede op for Enhedslisten ved et af de københavnske valg til bydelsråd, gav for ti år siden en rammende karakteristik af Dansk Samling. Som for ham under anden verdenskrig og den tyske besættelse af Danmark blev ilddåben til et utrætteligt arbejde i dansk politik:
"I foråret 1947 foreslog jeg, at Dansk Samling skulle belave sig på at opgive arbejdet som et egentligt politisk parti, og i den forbindelse spåede jeg, at Dansk Samling engang ville kunne mindes på samme måde, som man havde beskrevet de utopiske socialister i Frankrig - selv fik de ingen indflydelse, men i deres kredse fandtes de unge, der ville komme til at præge landet i de næste generationer. Det er slået til. I betragtning af den begrænsede indsats, det var muligt at yde, er det forbavsende, hvor mange på ledende poster som har haft en eller anden forbindelse med Dansk Samlings arbejde og tanker. En opregning tjener intet formål, men det kan dog nævnes, at der siden 1945 ikke har været nogen dansk regering uden medlemmer med en vis - direkte eller indirekte - tilknytning til Dansk Samling. Tidligere Dansk Samling-folk har siddet i Folketinget for Socialdemokratiet (Svend og Margrete Auken kommer fra et hjem der op til, under og i de første ret mange år efter den tyske besættelse glødede af Dansk Samlings hele væsen, el), Venstre, Liberalt Centrum, Centrum-Demokraterne, Kristeligt Folkeparti og Socialistisk Folkeparti, og måske har jeg glemt nogen."
Nu kan Poul Dam føje Enhedslisten til sin - Dansk Samling-liste... Nævnes bør det også, at ikke så få af de mest antiautoritære unge, der i 1967-68 var med til at danne partiet Venstresocialisterne (VS), havde rødder i den mærkelige påvirkning, som i sin tid udgik fra det karismatiske miljø omkring Arne Sørensen og hans kone Nina Sørensen. Det samme var for godt fyrre år siden gældende for nærværende dagblad og kredsen omkring Martin A. Hansen og tidsskriftet Heretica med folk som Thorkild Bjørnvig, Bjørn Poulsen og Ole Wivel i spidsen. K. E. Løgstrups forfatterskab er også utænkeligt uden det arnested Dansk Samling har været. Og nok stadig er for nogen.
NINA SØRENSEN (der døde i forsommeren, hendes mand døde i 1978) har givet denne sigende skildring af arnestedets hemmelighed, som man kunne kalde den kraftfulde ydmyghed: "Dansk Samling blev ikke det vi drømte om. Alligevel heller ikke en skuffelse. Det blev et stykke liv så rigt og mangfoldigt, at det er med tak, man ser tilbage på det. Opgaven var langt større og vi menneske langt mere komplicerede, skrøbelige og ringe, men også mere storslåede, end man havde kunnet forstille sig. Disse mange deltagere ud over det ganske land fra alle samfundslag har befolket landkortet - levendegjort det - så vejskilte fra nord og syd, fra øst til vest taler om de. Vil man nogensinde glemme dagligstuemøderne, Grundtvigs Hus og alle de andre lokaler vi har oplevet halvtomme eller smækfyldte? Den levende samtale, de nærgående spørgsmål og fællessangen hvis ord blev til handling? De bitre stridigheder om programpunkter og finanser?"
ET PROGRAMPUNKT fra starten for 60 år siden var: "Hverken kapitalisme eller socialisme. Kapitalismen har udnyttet mennesket ud fra profitbegær og socialismen har gjort samfundet til den eneste kapitalist, Dansk Samling ønsker ikke at blive taget til indtægt hverken af venstre- eller højrefløjen, af de traditionelt kristelige og borgerlige eller de traditionelt oprørske. For partiet gælder det om at pege på et tredje standpunkt som en valgbar mulighed."
I 1949 troede Arne Sørensen at målet var nået. I dag tror mainstream det samme og størstedelen af den vestlige verden og langt ind i den østlige. Men det er løgn. Der igen brug for dansk samling med eller uden store forbogstaver. Læs bare forsidelederen.
el (Ejvind Larsen)
