Læsetid: 3 min.

Dansk statsstøtte svigter forskningen

Selv om Danmark er et af de EU-lande, der giver allermest statsstøtte til erhvervslivet, står det sløjt til med støtten til forskning og udvikling. Kun Grækenland giver mindre statsstøtte til forskning end Danmark
22. august 2005

Den danske stat skraber bunden blandt EU-landene, når erhvervslivet skal have statsstøtte til forskning og udvikling. Målt i forhold til bruttonationalproduktet (BNP) giver Danmark blot 0,02 procent i erhvervsrettet statsstøtte til forskning og udvikling, og blandt de 15 "gamle" EU-lande satser kun Grækenland mindre på den front, skriver Ugebrevet A4. Det viser de nyeste tal fra EU-kommissionen.

Det står i skærende kontrast til, at Danmarkgenerelt ligger helt i top, når det handler om gavmildhed over for erhvervslivet. I 2003 var der kun to EU-lande, der målt i forhold til BNP gav højere statsstøtte end Danmark. Men hvor nogle af de øvrige lande vælger at lade helt op til 45 procent af statsstøtten gå til forskning, og EU-gennemsnittet er 14 procent, bliver kun fire procent af den samlede danske statsstøtte anvendt til forskning og udvikling.

I stedet går langt størstedelen af den danske støtte til løntilskud og energi- og miljøfremmende forbedringer.

Hertil kommer, at de øvrige EU-lande år for år har hævet den andel af statsstøtten, der går til forskning, mens Danmark er gået den stik modsatte vej.

Danmark når ikke mål

I 2000 gik syv procent af den danske statsstøtte til forskning, men i 2003 var det røget ned til fire procent. Målt i kroner og øre har Danmark mere end halveret statsstøtten til forskning og udvikling fra 700 millioner kroner i 2000 til 300 millioner i 2003.

Samlet set udgør hele den offentligt finansierede forskning, som ikke er direkte målrettet til erhverslivet, langt mere, end der fremgår af EU's tal over statsstøtten. I år bruger Danmark i alt 11,5 milliarder kroner.

Men ligesom med den erhvervsrettet støtte, der betragtes som statsstøtte, går det den forkerte vej. Indtil 2000 lå Danmark over EU's gennemsnit, men siden da er vi kommet længere og længere væk fra de øvrige EU-lande.

Det skyldes ikke bare, at de andre lande bruger større og større andele af deres bruttonationalprodukter til forskning, men også at Danmarks andel har været faldende.

Det er derfor i dag almindeligt anerkendt blandt eksperter, at Danmark ikke kan nå EU's mål om at anvende én procent af bruttonationalproduktet til forskning i 2010.

Beskæmmende støtte

I de industriansattes kartel CO-industri læses EU-tallene for statsstøtte med undren. Souschef i CO-industri Henrik Kjærgaard mener, at den danske stat er alt for uambitiøs i sin satsning.

"Vi kan ikke overleve som samfund, hvis vi ikke har en forskning og en industri, der er på forkant med udviklingen. Man kan jo se, at de danske virksomheder, der er gået ind i forskning og udvikling, også er dem, der klarer sig bedst," siger Henrik Kjærgaard til Ugebrevet A4 og kalder det tankevækkende, at der ikke bakkes mere op om forskningen i et land, hvor olien som det eneste råstof vil løbe tør på et tidspunkt i fremtiden.

"Erhvervsstøtten skal være med til at stimulere erhvervslivet til at forske og udvikle, så vi om fem-ti år har nogle nye arbejdspladser. Men regeringen vil hellere bruge pengene på skattestop

i stedet for at investere dem i forskning og udvikling. Det er beskæmmende."

Arbejdsgiverorganisationen Dansk Industri mener også, at der er et stort behov for at fremme forskningen og udviklingen.

At støtte til forskning og udvikling kan udløse en høj jobeffekt understreges af en analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd udarbejdede sidste år.

Her fremgår det, at hvis statsstøtten til landbruget i stedet gik til forskning, udvikling og innovation ville det sende 30.000 flere danskere i arbejde i 2010 og hele 1,7 millioner mennesker i job i de 15 lande, der var medlem af EU inden udvidelsen med de østeuropæiske lande sidste år.

Konkurrenceevne

Professor ved Handelshøjskolen i København Hans Peter Mølgaard er generelt modstander af statsstøtte, fordi han mener, at det bedste fald ingen virkning har og i værste fald er konkurrenceforvridende. Men når statsstøtten alligevel er der, mener han som CO-industri, at den i langt højere grad bør kanaliseres imod forskning og udvikling.

"Man bør give mest muligt af statsstøtten til forskning og udvikling. Det er vigtigt, at de erhverv, der har forskning og udvikling, kommer videre. Hvis man støtter dem, kan man tale om at få en gavnlig effekt ud af statsstøtten. Det er vigtigt for vores konkurrenceevne, at vi er i stand til at udvikle nogle nye produkter," siger Hans Peter Mølgaard.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her