Den tidligere chef for Jægerkorpset, oberstløjtnant Frank Lissner, fastholder, at han "intet mistænkeligt" fandt, når han som chef for de udsendte danske elitesoldater besøgte 'fangelejren', dvs. Camp Kandahar Detention Centre i Afghanistan i forårsmånederne 2002.
Det pointerede Lissner flere gange under det pressearrangement, som forsvaret onsdag afholdt på Flyvestation Aalborg dels for Folketingets Forsvarsudvalg, dels for danske medier.
Styrkechefens oplysninger er interessante set i forhold til den anklage, en dansk udsendt tolk har rettet om behandlingen af tilbageholdte i 'fangelejren'. Som tidligere omtalt i Information har tolken i januar 2004 anlagt en erstatningssag om arbejdsskade angiveligt efter et psykisk sammenbrud oven på at have oplevet mishandling af tilbageholdte, mens tolken i januar-februar var udlånt som oversætter til amerikanerne i 'fangelejren'.
"Vi havde også vores doc (dvs. læge) oppe i lejren, altså for at se til de syge. Han har heller ikke observeret noget, der kunne tyde på noget," fortalte Lissner.
Der var ifølge den danske styrkechef heller ingen rygter i omløb i lejren, som kunne tyde på, at der foregik en behandling af fangerne, som ikke var fuldt og helt efter Genèvekonventionens regler.
"Og hvis det virkelig havde foregået, tror jeg, det kunne være svært at forhindre rygter," som Lissner sagde.
Daglig debriefing
Lissner vil ikke kommentere, hvad der kan være tolkens motiver til at fremsætte sine anklager, hvis det slet ikke passer: "Det ville være rent gætværk fra min side," siger han.
Lissner har ikke talt med tolken, siden denne blev hjemsendt fra Afghanistan i utide i februar 2002. Men mens tolken var udsendt til Afghanistan, gennemførte han løbende en 'debriefing' med tolken, når denne vendte tilbage fra sin udlånte post i fangelejren til den danske Camp Mjølner.
"Og han har ikke på noget tidspunkt nævnt, at der skulle foregå sådanne ting, som der nu bliver refereret," siger Lissner.
"Jeg har snakket med ham dagligt. Hver dag, når han kom ned, så havde vi en debriefing."
- Og han sagde ingenting om mishandling?
"Nej" lyder Lissners svar.
Styrkechefen afviser også, at der kan være forskel på, hvordan han som trænet jægersoldat oplever en afhøringssituation, og så det indtryk, en medbragt tolk kan få.
"Jamen, jeg har ikke hørt eller set noget, som peger i den retning som antydet. Slet ikke. Om vi er barskere end andre, det tror jeg ikke har nogen indflydelse. Det er en overraskelse for mig. Jeg har ikke hørt noget, mens vi var dernede, og lige pludselig bliver jeg bedt om at komme med en redegørelse om den her sag. Det har jeg gjort. Jeg har sagt, at jeg ikke kunne genkende noget af det, som bliver refereret."
Lissner kom med sin redegørelse til forsvarets ledelse i februar 2004, dvs. ca. to år efter tolken kom hjem fra Operation Enduring Freedom.
Status for indsats
Styrkechefens omtale af sine samtaler med tolken var ikke pressearrangementets eneste eksempel på den nye åbenhed, som forsvaret har gennemført for de danske specialoperationsstyrker.
Lissner fortalte således med et powerpoint-show om forskellige sider af den danske indsats, hvor især manglen på vand og det øde bjergområde i op til 3.000 meters højde var "situationsdannende faktorer". Hvis status skal gøres kort op, ser det således ud:
- Ingen danske specialsoldater var i decideret ildkamp med fjenden
- Ingen dansk deltagelse i skarpe aktioner i den første måneds tid (bl.a. fordi danskerne "kom lidt sent ind" og på grund af mangel på helikoptere)
- De danske soldater havde i den første tid lidt af en outsiderrolle i forhold til de amerikanske elitesoldater sammenlignet med kollegerne fra Storbritannien, New Zealand, Australien og Canada
- 34 tilfangetagne under aktioner med dansk deltagelse (alle er siden blevet løsladt)
- Flere end to, men færre end 20 tilfælde af Forward Air Control, hvor danske soldater med laserudstyr har dirigeret bomber fra flyvemaskiner mod Taleban-opholdssteder som f.eks. huler i bjergvægge
- De danske styrker fik efterhånden etableret et godt samarbejde med de erfarne helikopterpiloter i den amerikanske 160. Special Operation Squadron.
"Vi blev deres kæledægger" fortalte Lissner.
Natangreb på koranskole
Den vigtigste opgave for danskerne under hele udsendelsen var informationsindhentning. Ofte var danske soldater stationeret på observationsposter, hvor de skulle ligge i dagevis for at observere fjenden. Posterne var med vilje lagt øde steder, så man kunne undgå såkaldt soft compromise, dvs. at en fra lokalbefolkningen fik kendskab til posterne. I de tilfælde, hvor det skete, tilbageholdt danskerne den lokale afghaner indtil mørkets frembrud. Efter han var løsladt, blev posten så i nattens mørke flyttet til et andet punkt.
Svært havde danskerne det også med såkaldt PID, dvs. positiv identifikation, kort sagt at afgøre, om en gruppe afghanere var fredelige (men bevæbnede) fårehyrder eller talebanere på vej til kamp.
Den rolige psyke hos de danske elitesoldater spillede i øvrigt en positiv rolle, ifølge Lissner, i forbindelse med at undgå unødige civile tab. Som eksempel nævnte han en natlig aktion med dansk deltagelse mod en koranskole, hvor der var mistanke om talebanere og våbenlagre. Danskerne skulle angribe en bebyggelse omgivet af en stor mur.
"Vi vidste ikke, om der var kvinder og børn derinde. Det viste sig, at de havde gemt deres børn under tæpper, og det kræver stor snarrådighed og koldblodighed ikke at skyde, når man under en sådan aktion pludselig ser noget pusle under et tæppe. Men det lykkedes, helt uden et skud," fortæller Lissner, der mener, at de danske specialsoldater efter indsatsen i Afghanistan må regnes blandt verdens bedste.
