Læsetid: 3 min.

Dansk succes i Cannes

Med 'Manderlay' har Lars von Trier endnu en gang sat dansk film på Cannes-kortet og skabt den forventede debat om hvem, der må fortælle amerikanske historier
18. maj 2005

"Den selvudnævnte professor i amerikansk historie Lars von Trier kommer i Manderlay med endnu en skarp, allegorisk forelæsning om grimheden i USA's nationale arv."

Sådan indleder det toneangivende filmblad Varietys chefanmelder Todd McCarthy under overskriften 'en dogmatisk skive slaveri' sin anmeldelse efter mandagens Cannes-visning af Manderlay. Todd McCathy var en af de mest højlydte i diskussionen af, hvorvidt Dogville var antiamerikansk, da filmen blev præsenteret i Cannes for to år siden. Dette år er han mildere stemt, men han er ikke begejstret for filmens 'lad mig fortælle dig, hvordan det er'-tone, dens tunnelfokus eller følelsen af, at der hele tiden er en dukkemester i kulissen, som trækker i trådene for at slå sine ideologiske pointer fast.

Dermed er startskuddet gået for den efterhånden næsten traditionelle Trier-debat i Cannes, hvor alle har en holdning til både hans film og hans person. Det europæiske brancheblad Screen International er begejstret, og bladets kritikerpanel placerer Manderlay blandt de førende til årets guldpalmer sammen med Michael Haneke og David Cronenbergs konkurrencefilm. De fleste andre kritikere i Cannes virker også begejstrede for filmen, som nok skal få rigeligt med spalteplads i de udenlandske medier.

Lars von Trier indtog til filmens internationale pressemøde roligt arenaen som uskylden i hvidt jakkesæt og gik så i gang med at levere kontroversielle udtalelser til verdenspressen. Undervejs fik han blandt andet sagt, at Bush er et røvhul, men det er som om, at han nu kan sige og gøre det meste uden de overvældende reaktioner. Han forventes at provokere, og Varietys kronikør Elizabeth Guider konstaterer nøgternt, at hans udtalelse om Bush i virkeligheden bare er de fleste europæeres holdning. Det er stadig hans behandling af amerikanske emner som outsider, der generer de amerikanske medier mest, og skønt filmen blev skrevet inden Irak-krigen, ser utallige skribenter naturligt nok filmens historie om, hvorvidt man kan tvinge demokrati ned over hovedet på folk, som en klar kommentar til krigen.

Skæve danskere

Islandske Dagur Kári har også fået opmærksomhed for sin charmerende, free-wheeling fortælling Voksne mennesker. En kulørt Fiat500 parkeret foran den skandinaviske stand på Croisetten er svær at overse, og flere udenlandske journalister har pga. Dagur Káris festivalfeterede debut Noi Albinoi fundet vej til sidekonkurrencen Un Certain Regard for at se, hvordan hans skæve karakterer klarer sig på dansk jord. Blandt dem er Svenska Dagbladets Jan Lumholdt, som betragter filmen som det bedste, han har set i Cannes indtil videre.

Variety er til gengæld ikke til Dark Horse, som Voksne mennesker hedder på engelsk. Filmen roses for sine sub-Kevin Smith/tidlig-Richard Linklater øjeblikke, men får på hatten for at være en rodet bunke ideer, der ligesom filmens hovedperson ikke rigtigt kommer nogen steder hen.

Sådan deler vandene sig, men begge danske spillefilm er i overvejende medvind og vidner med to interessante instruktører bag kameraet og på plads i Cannes om, at der sker meget - og meget forskelligt - i dansk film. Med Robert Depuis' animationsafgangsfilm EXIT som festivalens tredje danske indslag i serien Cinéfondation er der også nyt blod på banen i Cannes, og Det Danske Institut har ikke været sen til at gribe den indlysende lejlighed til at fortælle, hvor godt det går.

Her går det godt ...

Søndag gik Det Danske Filminstitut op mod selveste Star Wars-pressemødet for at fortælle om dansk films succes både i Cannes og på hjemmebane. Dugfriske biograftal fra Dansk Statistik vidner om, at dansk film i første kvartal af 2005 har haft en historisk høj markedsandel på 39 procent i de danske biografer. Talentudvikling har efter en træg start nu 25 projekter i udvikling og inviterer til august til sin første færdige film med premieren på Voksne mennesker-manuskriptforfatteren Rune Schjøtts instruktørdebut, novellefilmen Pandasyndromet.

Og så er der to nye, ambitiøse børnefilm på vej. Nikolaj Arcel har fået produktionsstøtte til den effektfyldte adventurefilm De fortabte sjæles ø om en pige, hvis lillebror besættes af et spøgelse. Ole Bornedal indtager også arenen for børn og unge med en science fiction historie om 6.b. på Ordrup Skole med titlen Vikaren.

Opildnet af Lars von Trier, Voksne mennesker og Det Danske Filminstitut kan man som dansker godt have svært ved at få armene ned i Cannes. Det er kun godt, at det store udland kan levere lidt skepsis og kritiske blikke.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu