Læsetid: 3 min.

Dansk tornerosesøvn

17. maj 2005

Det er en udbredt dansk opfattelse, at nøglen til at sikre fremtidens velstand og velfærd ligger i at gøre Danmark til et af verdens førende videnssamfund. I globaliseringens tidsalder, hvor konkurrencen om viden og nye ideer bliver stadig hårdere og åben, sætter det Danmark og den danske humankapital på alvorlige prøver. Derfor er det ufatteligt, at der blandt danske politikere - ja i en bredere dansk offentlighed - ikke er en grundig og intens diskussion af den europæiske Bologna-proces, der på en række felter er i færd med at revolutionere opfattelsen og indretningen af uddannelserne. Det er en proces, der i første række omfatter de højere uddannelser og forskningen, men den er med lynskridt ved at brede sig til alle andre uddannelser. Den vil øge mobiliteten og efterhånden sikre automatiske anerkendelser af uddanelser over landegrænserne, den vil føre til fundamentale ændringer i synet på uddannelsen og dens rolle i samfundet, den vil åbne op for fælles universitetstitler på tværs af grænserne, den vil europæisere diskussionen om kvalitetssikring og evaluering, og den vil opmuntre til tværfaglige og grænseoverskridende uddannelsesforløb.

I Danmark er fremtrædende uddannelsespolitikere som selv forhenværende undervisningsminister, Margrethe Vestager, ikke klar over, hvad der er på dagsordenen for det ministermøde i Bergen, som ministre fra 45 europæiske lande deltager i for at 'accelerere' Bologna-processen. Og ingen partier har kaldt ministeren i samråd for at få en oprigtig forklaring om situationen. Det er tankevækkende.

Og det er paradoksalt al den stund, at to centrale ekspertrapporter før Bergen-mødet - om kvalitetssikring og om et europæisk rammeprogram for kvalifikationer og kompetencer - faktisk har et stærkt input fra to danskere, som i mange år har arbejdet intenst med Bologna-processen. Enkelte eksperter, embedsmænd og universitetsfolk har indset, at Bologna-processen er løftestang for en vidtrækkende nytænkning af uddannelserne, deres indhold og funktion i samfundet. Diskussionen om en europæisk ramme for kvalifikationer rummer f.eks. revolutionerende nyskabelser i synet på livslang læring, som vel knap nok er gået op for de politikere på Christiansborg, der ellers taler om betydningen af netop livslang læring.

Det er tale om en besynderlig mørklægning af denne for det danske videnssamfund helt centrale debat. Det er betænkeligt for demokratiet, at selv nøglepolitikere i Folketinget ikke har tid, overskud eller er så strukturplagede, at de ikke kan give et med- og modspil til de engagerede embedsmænd og universiteter.

Det er hårdt tiltrængt at få rejst en kvalificeret debat i en bredere offentlighed om Bologna-processen. Inden danskerne får set sig om, er Danmark overhalet i den europæiske kappestrid om at være mest innovativ i uddannelsespolitikken, som Bologna-processen er ramme for.

På nogle universiteter er man godt klar over, at der er behov for nytænkning i alle led - fra de enkelte studieordninger til de europæiske samarbejdsprojekter med universiteter om udvikling af nye fælles mastergrader og forskeruddannelser. Men så længe politikerne - ja og den bredere danske presse - ikke åbner øjnene for de forandringer, som Bologna-processen baner vej for, er risikoen, at Danmark bliver hægtet af.

Mange bilder sig sikkert ind, at Danmark er et foregangsland. Det er nok sandt på enkelte felter som kvalitetssikring, evaluering og udvikling af undervisningsmetoder, der sætter eleven mere i centrum end den gamle traditionelle opfattelse af læreren som en katederforelæser, der har været udbredt i Sydeuropa. Andre hævder, at den danske universitetsstruktur er tidssvarende. Men det er tvivlsomt. De fleste europæiske lande er gået over til tale om den mere angelsaksiske mastertitel i stedet for den latinske kandidat-betegnelse. Hvis de danske universiteter fortsat tvinges pr. lovdekret til at klamre sig til gamle afgrænsede kandidattitler, kan de få svært i længden ved at konkurrere internationalt om at trække dygtige udenlandske studerende til. Manges studievalg afgrænses af de hit, der dukker op i Google-søgningen.

I mange lande åbner man op for mere tværfaglige master-forløb, også på tværs af grænserne, hvor de studerende kan få anerkendt europæiske universitetstitler på flere sprog. I Danmark er man bagud på det felt, også selv om man fornylig har vedtaget en tillægslov om internationalisering af uddannelserne. At der så hurtigt vedtages tillægslove kan være et tegn på, at Bologna-processen sætter de danske universiter under ekstra pres. Det kan også være et tegn på, at diskussionen om reformen af universitetsloven i 2003 - såvel som den aktuelle debat - ikke er levende, dyb, visionær og europæisk nok. Noget kunne tyde på, at det måske er begge dele, der gør sig gældende. Det er dybt bekymrende. Især hvis visionen om at gøre Danmark til et globalt førende videnssamfund menes alvorligt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu