Læsetid: 3 min.

En dansk vej til globalisering

I globaliseringsdebatten er der ofte to poler. Den ene pol udsiger dommedagsprofetier og anbefaler en total nytænkning af den offentlige forvaltning. Den anden fremhæver de åbenbare kvaliteter i den offentlige forvaltning og anbefaler et torneroselignende dvale. Begge poler overser konsensussøgende forhandling med henblik på pragmatisk tilpasning
9. september 2005

Under overskriften Globalise or fossilise, skrev den nuværende generalsekretær for OECD, Donald J. Johnston, at dem, der ikke er i stand til at tilpasse sig globaliseringens realiteter vil uddø. Globaliseringen er, ifølge Johnston, så gennemgribende, at den har betydning for alle aspekter af vores tilværelse. Det er en umulighed at modstå globaliseringen og dem, der prøver har en forstenet tankegang. I det lys bliver det altså nødvendigt for den offentlige forvaltning at gennemgå reformer. Alle institutioner og procedurer må gennemgås og tilpasses de nye internationale omgivelser. Mangel på tilpasning vil betyde at den offentlige forvaltning forsvinder, og hvem ved hvad der kommer i stedet!

Innovation

Regeringens globaliseringsråd, der har Statsministeren som formand, er baseret på knap så radikale præmisser. Da det blev nedsat i april måned med henblik på at udforme en officiel globaliseringsstrategi stod der i kommissoriet, at globaliseringen er en udfordring som kræver vilje til fornyelse. Globaliseringen betyder, at vi skal omprioritere og omstille os. Læser man de baggrundsnotater, der nu er tilgængelige på rådets hjemmeside er det ikke helt forkert at slå fast, at innovation er en grundantagelse, der anses som noget nødvendigt, positivt og noget der i det hele taget er for lidt af i det danske samfund, herunder den offentlige forvaltning.

Innovation er nødvendig fordi vi ellers vil sakke bagud i den internationale konkurrence. Innovation er positiv fordi den skaber dynamik og vækst, og derfor er det utilfredsstillende, at der er et innovationsunderskud i Danmark.

I Danmark går det godt

Overfor denne samfundsanalyse står en række internationale analyseinstitutioner, som blandt andet The Economist Intelligence Unit og Transparancy International, som er ved at falde over hinanden i deres lovprisning af den danske model. Den offentlige forvaltning har forstået at skrue nogle procedurer og strukturer sammen, der gør den fantastisk konkurrencedygtig i forhold til næsten alle andre lande i verden.

Danmark er i verdenseliten hvad angår det offentliges evne til at skabe et godt erhvervsklima, at tilvejebringe både lighed og vækst, at sikre et lavt omfang af korruption, høj effektivitet og brede ledelseskompetencer. Danmark er også et land, hvor den gennemsnitlige borger har tillid til den offentlige forvaltning, og til sig selv og sin fremtid. Danmarks institutionelle konkurrenceevne, og her er den offentlige forvaltning helt central, har efterhånden gjort Danmark så kendt, at der kommer snesevis af udenlandske delegationer til Danmark for med egne øjne at se, hvordan vi har indrettet os.

Stabilitet

Dette forhold kunne få nogle til at få den opfattelse, at det nu for alt i verden drejer sig om ikke at ændre på noget som helst. Ifølge den opfattelse kan Danmark ikke lære noget fra udlandet, som vi ikke gør bedre selv.

Ét interessant resultat, som kom ud af en undersøgelse af offentlige topledere i staten, amterne og kommunerne var således, at departementscheferne, styrelsesdirektørerne, amts- og kommunaldirektørerne på den ene side erkendte, at de måske ikke havde de store kompetencer med hensyn til internationalt samarbejde, sprog og interkulturel forståelse. På den anden side, og det er det interessante i denne sammenhæng, var de også af den faste overbevisning at sådanne kompetencer ikke hører til de væsentligste hos en offentlig topleder. Dette provokerede nogle internationale forvaltningsforskere til at konkludere, at den danske topleder synes at være indadvendt og selvtilfreds.

Pragmatisme

Hvis der er en enestående sandhed om den offentlige forvaltnings internationalisering, så er det, at hverken dommedagsprofeterne, der siger at "globaliseringen kommer og derfor må alt forandres" eller søvngængerne, der holder på, at "Danmark er verdens bedste sted på jorden og derfor må intet forandres" helt rammer den særlige danske forandringslogik.

Realiteten er jo den, at den danske succes ikke er realiseret via passivitet og indelukkethed. Den danske forvalter er udadvendt og læringsparat. Innovation er allerede på dagsordenen. Danmark har på den anden side heller ikke nået dette stade ved at lave revolutioner og ved at gå i panik. Krisestemninger har ikke bragt Danmark noget godt. Det har aldrig været innovation for innovationens egen skyld. Tværtimod er det den konsensus-orienterede forhandling, med henblik på pragmatisk tilpasning, der er kernen i Danmarks institutionelle konkurrenceevne.

Det betyder blandt andet, at det internationale ikke er noget nyt og overraskende i den offentlige forvaltning. Vi har langsomt vænnet os til forskellige typer internationale omgivelser. Det betyder også, at internationaliseringen ikke har de samme effekter overalt i den offentlige forvaltning. Nogle steder gennemføres der store forandringer, andre steder næsten ingen - men alle steder foregår dette via en kedelig, middelmådig og uideologisk, men dog ganske sund, dansk pragmatisme.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu