Læsetid: 3 min.

Danske donorer vil gerne levere sæd til lesbiske

Insemination af lesbiske skræmmer sæddonorerne væk, advarer svenske læger. Men det vil ikke ske i Danmark, hvis insemination af lesbiske bliver tilladt, beroliger direktør for sædbank og fertilitetslæge
24. juni 2005

Debatten om insemination af lesbiske har fået en ny dimension. Svenske fertilitetslæger advarer nu mod, at en svensk lov, der fra den 1. juli vil tillade lesbiske at blive insemineret, vil få svenske sæddonorer til at forsvinde.

"Folk har fordomme mod homoseksuelle. De donorer, vi har spurgt i løbet af foråret tilkendegiver stor tvivl," siger chef for kvindeklinikken ved Universitetssygehuset i Linkøping Svante Kjellberg til Sydsvenska Dagbladet.

Herhjemme vil sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) efter sommerferien fremsætte forslag til en lovrevision, der tillader insemination af enlige og lesbiske. Men Ole Schou, der er direktør for verdens største sædbank, Cryos i Århus, forventer ikke, at de danske donorer vil falde fra i denne forbindelse.

"Vi har stillet alle vores donorer dette spørgsmål i forbindelse med forundersøgelser. Det er ikke noget, der bekymrer dem," siger Ole Schou.

"De fleste donorer har reflekteret grundigt over deres motivation til at blive donor. De har en altruistisk holdning til deres donation; de vil gerne hjælpe andre. Om det så er hetero- eller homoseksuelle, betyder ikke så meget," siger Ole Schou.

Anonymiteten afgørende

Sverige ophævede anonymiteten for sæddonorer for 20 år siden, og siden er antallet af donorer dalet fra 200 til cirka 30. Det har givet lange køer til fertilitetsklinikkerne, og med den nye lov frygter de svenske læger total sædmangel.

"Jeg har ikke noget imod at inseminere lesbiske, men jeg bliver irriteret, når politikerne tror, at dette kommer til at forløbe uden problemer. Når vi i forvejen mangler donorer, er det selvsagt ikke godt med en yderligere nedgang i sædforsyningen. Dette kommer til at ramme de heteroseksuelle par," siger Svante Kjellberg.

Ole Schou understreger, at debatten i Sverige ikke kan sammenlignes med danske forhold, fordi danske donorer er anonyme.

"Det er en helt anden diskussion, når det handler om kendte donorer, fordi de kan blive opsøgt af deres ukendte børn senere," siger Ole Schou.

Den vurdering deles af overlæge ved Rigshospitalets Fertilitetsklinik og formand for Dansk Fertilitetsselskab Søren Ziebe.

"Mænd bliver ikke sæddonorer for at få børn. Man kunne forestille sig, at ønsket om at have en faderfigur er større hos børn i lesbiske par end hos børn i heteroseksuelle par," siger Søren Ziebe. Han forstår de svenske lægers frygt, og understreger at der formentligt også vil blive et fald i antallet af danske sæddonorer, hvis man parallelt med tilladelsen af insemination af lesbiske også ophæver anonymiteten for donorer.

Etisk uenighed

I april anbefalede Etisk Råd netop denne kombination til Indenrigsministeriet i forbindelse med de politiske drøftelser af lovrevisionen. Etisk Råd har ikke gjort sig mange overvejelser om antallet af sæddonorer i den forbindelse, fortæller formanden, overlæge Ole J. Hartling.

"Det har ikke vejet tungt i de etiske overvejelser, for hvis det i sig selv er forkert at have anonyme sæddonorer, er et eventuelt fald i antallet ikke det afgørende," siger han.

Argumentet for at ophæve sæddonorers anonymitet er, at en moderne borger har ret til alle oplysninger om sig selv, fortæller Ole Hartling. Selv hører han til det mindretal i Rådet, der ønsker at bevare anonymiteten.

"Det er et knæfald for genernes betydning og en genetisering af vores identitet. Jeg forstår godt trangen til at kende sig selv fuldt og helt, men måske er det en romantisering af genernes betydning," siger Ole Hartling.

Det Etiske Råd er delt i spørgsmålet om insemination af lesbiske (10 for, 5 imod). Formanden hører til ja-siden.

"Som loven er nu, er den ikke konsistent. De lesbiske må gerne få insemination, men det må bare ikke ske ved lægers hjælp. Det giver ingen mening," siger Ole Hartling.

Forvirring om praksis

I Sverige har adskillige lesbiske par allerede henvendt sig til fertilitetsklinikker og rådgivningscentre landet over efter Riksdagen vedtog lovforslaget den 3. juni. Men loven har skabt en del forvirring, fordi politikerne ikke har udstukket retningslinjer omkring praksis. Dette har affødt adskillige spørgsmål, blandt andet om sæddonorer skal kunne vælge lesbiske fra, om den allerede nedfrosne sperm i landets sædbanker skal kunne bruges til lesbiske, og om begge kvinder skal have lov til at blive insemineret, hvis inseminationen ikke lykkes på den ene.

I Folketinget drøfter partierne i øjeblikket lignende spørgsmål, fortæller formand for Sundhedsudvalget, Birthe Skaarup (DF).

"Jeg kan levende forestille mig, at denne debat vil tage rigtig lang tid på grund af alle de etiske spørgsmål, der er forbundet med revisionen," siger Birthe Skaarup.

Sidst loven om kunstig befrugtning skulle revideres i forbindelse med nedfrysningen af sæd, mundede drøftelserne ud i hele 33 ændringsforslag. Efter sommerferien fortsætter drøftelserne, og Birthe Skaarup forventer, at sundhedsministeren vil fremsætte forslaget til lovrevisionen inden jul.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her