Franske ministre, formanden for EU-Kommissionen og et væld af delegationer fra udlandet har rost og studeret flexicurity-modellen. Men der er alvorligt fare for, at modellen slår revner, mener nogle forskere og økonomer. Hvis flexicurity ad åre vælter, så vil det rokke hele velfærdssamfundet.
Seniorøkonom og leder af den økonomiske samarbejdsorganisation OECD's landekontor for Sverige og Danmark, Jens Lundsgaard, siger:
"Hvis man ser nogle år frem, må man konstatere, at flexicurity er udfordret."
Flexicurity kombinerer fleksibilitet (lav jobbeskyttelse), stor sikkerhed (dagpenge og kontanthjælp) og aktiv arbejdsmarkedspolitik (krav og rettigheder til lønmodtagerne).
Når modellen kan slå revner, har det flere årsager. Lektor Mikkel Mailand fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) på Københavns Universitet siger:
"Der er et stigende antal mennesker, der står uden for flexicurity-modellen. Eksempelvis er der mange indvandrere, ufaglærte og i stigende grad højtuddannede, der ikke melder sig ind i en arbejdsløshedskasse. Og arbejderne fra Østeuropa står også uden for a-kassesystemet."
Ifølge Danmarks Statistik faldt medlemskabet af a-kasser med to pct. fra 1996 til 2004, hvor den udgjorde 77 pct. af arbejdsstyrken. Hvis endnu flere forlader dagpengesystemet, vil det underminere den søjle i flexicurity, der handler om sikkerhed.
Lavvækst i DK
Mads Lundby Hansen, der er cheføkonom i den liberale tænketank Cepos, mener, at flexicurity er truet af, at modellen ikke kan levere tilstrækkeligt med arbejdskraft.
Han hæfter sig ved, at OECD spår, at Danmark i perioden 2008 til 2012 får den laveste vækst blandt de 30 OECD-lande. Hovedårsagen til dansk lavvækst på 1,1 procent i perioden er, at der vil mangle ledige hænder.
"Flexicurity er udfordret af, at den økonomiske tilskyndelse til at søge arbejde ikke er stor nok. Med den lave ledighed, vi har nu, kan vi ikke regne med, at der forsat af sig selv dukker 15.000- 20.000 ekstra op på arbejdsmarkedet om året. For at øge de lediges tilskyndelse til at søge job, bør vi nedsætte dagpengeperioden," siger Mads Lundby Hansen.
Mailand fra FAOS mener ikke, at man kan give flexicurity skylden for manglen på arbejdskraft.
"Jeg tvivler på, at flexicurity står i vejen for at skaffe arbejdskraft. Jeg tror ikke som Cepos, at vi ved at reducere på sikkerheds-delen af flexicurity - f.eks. ved at skære i dagpengene - kan motivere ret mange flere til at komme i arbejde. Det er højst tvivlsomt, om økonomisk pisk virker på den stadig mindre gruppe af ledige, der er tilbage," siger Mailand.
'Mobilitet er megatrend'
Set med seniorøkonom Jens Lundsgaards briller fra OECD i Paris så er flexicurity udfordret af, at Danmark bevæger fra at være et meget homogent samfund til at være mere og mere heterogent.
Han hæfter sig ved, at samfundet i stigende grad bliver multikulturelt, og at spredningen i uddannelsesniveau kan være voksende.
"Flexicurity fungerer fint, så længe hovedparten af lønmodtagerne er omfattet af modellen. Hvis mange falder udenfor, så giver det alvorlige problemer," siger Lundsgaard.
Han peger på, at selv om Danmark har en meget restriktiv indvandringspolitik, så er "mobilitet en megatrend". Altså at folk arbejder på tværs af grænser.
"Når politikerne i Danmark på et eller andet tidspunkt sætter opsvinget over styr, så vil mange af indvandrerne være de første til at miste deres job, fordi de er dårligt uddannede. I den situation vil nogle af dem føle sig stærkt fristet til at overdrive deres brug af den del af flexicurity, der handler om sikkerhed i form af dagpenge," siger Lundsgaard.
