Læsetid: 4 min.

'Den danske kunstholdning er fanget i et Kierkegaard'sk dyb'

Billedkunstneren Martin Bigum arbejder på den internationale kunstscene. Her oplever han en stor entusiasme for dansk kunst
14. maj 2007

Billedkunstneren Martin Bigum arbejder på den in-ternationale kunstscene. Her oplever han en stor entusiasme for dansk kunst

- Martin Bigum, Nikolaj Cederholm har bedt os spørge dig, hvad forskellen er på det danske og det internationale kunstmiljø?

"I sagens natur er det dan-ske miljø mere provinsielt. Men jeg oplever, at man i udlandet er meget åben over for 'hvad man er gået glip af' i Skandinavien og Danmark. Vi har ligget i periferien, men er nu i centrum på den internationale scene."

"Holdninger er blødt op si-den midten af 90'erne. Tidligere blev nordisk kunst opfattet som abstrakt, men man har i udlandet fået øjnene op for, hvad der rør sig, så der er flere, som tænker 'hold da op et arkiv'. Der er både meget konceptuel, stram nutidskunst og mere fortællende former. De, der køber mine billeder, er meget entusiastiske over for det nordiske i min kunst, som jeg betragter som en internationaliseret nordisk form. Så målet er vel lykkedes."

- Hvordan kommer det til udtryk?

"Man kan jo nævne Marc Blondeau, der har udstillet mine billeder i Geneve. Han bruger rigtig mange penge på moderne kunst. Han går aktivt og entusiastisk ind og fungerer nærmest som agent. Han har formidlet mine værker til et stort antal internationale samlere."

"Det er, som om han har slået hul på en vintønde, og nu fosser den bedste årgangsvin ud. Han vil gerne nyde vinen med andre."

"Jeg har herhjemme oplevet flere, der frygter, at samlere som Blondeau forsøger at diktere kunsten. Det gør de ikke, de giver fuldt spille-rum. De er næsten skørere end kunstnerne."

Frigørelsesproces

- Nikolaj Cederholm peger netop på, at du arbejder mere internationalt end nationalt. Hvorfor det?

"Det er et valg, jeg har ta-get, som også er en frigørel-sesproces. Det er en investering, der sikrer uafhængighed."

"Risikoen er, at du mister kontakten med den danske scene. 90 procent af mine værker sælges i udlandet. Mit hjerte banker dog stadig for det danske publikum."

"Men det er også en måde at spille bolden ud over banen og se, hvad der sker. Måske ligger der noget interessant der, hvor bolden lander."

- Hvordan bliver dine værker modtaget i udlandet sam-menlignet med herhjemme?

"I udlandet fokuser de blandt andet på de forskellige udtryksformer (poesi, maleri, musik), jeg benytter. En anmelder understregede forholdet mellem den magiske realisme, mellemkrigsårene og tegneserierne fra 1960'erne."

"Modsat bliver der her-hjemme fokuseret på, om tegneserie kan være kunst? Og hvordan kan jeg være til stede i så mange genrer. Og ja, jeg er nok ikke så vandkæmmet, jeg har ikke gået på kunstakademiet."

Skyld med skyld på

- Cederholm pointerer, at der er mange skuffede guder, skuffede præster og skuffede fædre i dine billeder. Hvorfor det?

"Udstillingen 'The Face of God' handler dybest set om tab af tro. Om 'skyld med skyld på', når Gud kigger ned på beskueren med et 'hvordan-kunne-I-gøre-det-imod-mig'-blik. Det er en undersøgelse af, hvordan man kan sætte kritisk spot på skyld, tro, dogmer og etablerede værdier. Det minder jo meget om Cederholms religionskritik."

- Er det både en samfunds- og en religionskritik?

"Mine billeder skal kunne aflæses på flere niveauer. Jeg ser mig selv som en meget konceptuel kunstner. Folk skal se, at man vil sige noget. Jeg er træt af, at billedkunstneren forsøger at kapsle sig ind."

"Nogle af mine forbilleder, Mathew Barney, Jeff Koons og Mark Dion, behandler mange af de samme ting. De river kunsten fri af de forskellige dogmer om, hvad man må og ikke må. Kunsten får dermed en ironisk distance til sig selv som kunst. Den er ikke bange for at gøre lidt grin med sig selv. Patos er skrællet helt væk, og tilbage står der et seriøst og kritisk blik på aktuelle problemer."

"Jeg tror, det ligger i den danske natur, at hvis man skærer for meget ind til benet, så er det pop. Det er tilbage til den provinsielle danske andedam."

"Den danske kunstholdning er fanget i et Kierkegaard'sk dyb. Vi elsker Kiekegaards dybe tankebaner. Jeg kan godt lide H.C. Andersens mere enkle cut. Med en klar historie, som alle kan huske 200 år efter."

"Mine billeder har ofte tit-ler, der er medfortællende, og det opfatter nogen som en lukning af værket. Men folk må bruge fantasien og selv gå ind og digte videre. Og det, at man er overladt til sig, er måske så min kierkegaardske dimension."

- Hvem vil du give stafetten videre til?

"Digterinden Lone Hørslev. Jeg har lige læst hendes nye digtsamling, 'Lige mig', som er skæg, fordi hun river tæppet væk under det, man forbinder med en dansk digterinde."

"Hun digter i følelsernes vold, men digtene er også stramt styrede. Jeg mener, hun bruger sin kvindelighed meget markant, hvilket minder om kunstnere som Katrine Ærtebjerg og Julie Nord, samt filminstruktøren Pernille Fischer Christen-sen. Jeg ser hende ikke som feminist. Hvordan ser hun selv på det? Og mærker hun en samklang med tidens øvrige kvindelige kunstnere?"

nizw@information.d

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu