Læsetid: 4 min.

Den danske mafia

16. november 1998

EL-MAFIA AFSLØRET. Sådan lyder det triumferende på forsiden af det seneste nummer af Børsens Nyhedsmagasin. Den ni sider lange reportage indeholder stærke indicier for den alvorlige påstand: Landets store el-installatører har i en årrække fordelt en betydelig del af de store ordrer mellem sig - og hemmeligt aftalt, hvordan milliard-ordrer har kunnet hentes hjem til opskruede priser. Når firmaerne i el-kartellet har budt på en stor ordre, er det sket efter aftale med partnerne - og sådan at det firma, der i følge det hemmelige system "stod for tur", fik ordren til en kunstigt høj pris.
Det skal understreges, at Børsens Nyhedsmagasin
ikke direkte gengiver fældende beviser på omfanget og fremgangsmåden. Og at de nævnte virksomheder alle afviser påstandene.
Dementierne virker imidlertid svage og usammenhængende og kan ikke slette indtrykket af en branche, der er taget på fersk gerning. Hvor galt det står til, kommer måske frem på baggrund af de undersøgelser, der nu er sat i værk. I fredags foretog ti mand udsendt af Konkurrencerådet en ransagning hos Elinstallatørernes Landsforening, Elfo, der tilsyneladende delvist har administreret samarbejdet i el-kartellet.

LANG ER rækken over de store selskaber i el-
branchen, der har deltaget i det kartelsamarbejde, der har båret navnet Elmer: Blandt de største er
Semco A/S, ABB Electric A/S, Kemp & Lauritzen A/S og Monberg & Thorsens datterselskab i branchen:
MT EL-PRO. Samlet er der tale om en branche, der årligt omsætter for over 13 milliarder kroner og beskæftiger omkring 15.000 mennesker.
I sager, der alene har udspillet sig på det danske hjemmemarked, har myndighederne de seneste årtier været ret inaktive med hensyn til at afsløre og retsforfølge ulovlige karteller.
En af de vigtigste sager fra 1980'erne handlede om, hvordan fire danske værfter - i kraft af hemmelige aftaler - snød med priserne, når ordrerne på reparation af såvel krigsskibe, isbrydere og færger skulle fordeles. En god klassisk mestergris lavede de fire værfter.
Og staten betalte gildet for denne karteloperation.
Heller ikke den sag blev afsløret af myndighederne - men derimod af to journalister. Trods omfattende dokumentation valgte Rigsadvokaten imidlertid efter lange overvejelser at opgive tiltale. En markant beslutning i den forstand at et veldokumenteret bedrageri mod statskassen ikke blev undersøgt til bunds.
I værftsbranchen har man uden for referat forsvaret sig med, at de statslige myndigheder godt vidste, hvad der foregik. Hvilket dog for andre turde være endnu et seriøst argument for at komme til bunds i sagen.

FRISTELSEN til at snyde offentlige myndigheder har også været stor i asfaltbranchen. I 1991 udsendte Konkurrencerådet en uhørt skarp kritik af forholdene. Der var tilsyneladende god grund til at tage på vej: "På trods af overkapaciteten konkurreres der ikke på priserne. Ingen af branchens etablerede virksomheder har forsøgt at forøge deres markedsandel og/eller at opnå en bedre kapacitetsudnyttelse ved at konkurrere på priserne... Flere af virksomhederne gav udtryk for, at en priskonkurrence, der førte til, at mindre effektive virksomheder måtte forlade markedet, ikke var en sund konkurrence."
Altså et klart 1991-billede af en branche, hvor priskonkurrencen er sat ud af kraft. Og erklæret for usund!! Men meget karakteristisk førte rapporten ikke til noget. Nu syv år senere har nye sager fra amterne igen forstærket mistanken. Og Konkurrencerådet er så igen gået i gang med at lave en rapport.

UNDTAGELSEN, som bekræfter reglen indenfor kartelbekæmpelse, er de store sager, som EU-
Kommissionen i disse år fører mod store koncerner i en række forskellige brancher. Senest er det gået ud over rørbranchen, hvor Kommissionen har afsløret et grænseoverskridende kartel, der oprindeligt havde sit udspring i Danmark. Den største bøde på 525 millioner kr. er pålagt rørproducenten I.C. Møller i Fredericia (også et ABB-selskab). Tidligere har Tetra Pak og Volkswagen fået endnu større bøder. Også A.P. Møller er involveret i en stor sag, hvor rederiet beskyldes for medvirken til at sætte konkurrencen ud af kraft i containertrafikken.
Det turde stå klart, at tendensen til at lave mestergrise og karteller er ganske stærk. Det er ikke kun selskaber med monopolagtig status, der sætter markedskræfterne ud af kraft. Det sker også gang på gang på markeder, hvor selvstændige firmaer er på banen.
Der er områder i erhvervslivet, hvor konkurrencen er hård. Men der er også - ikke mindst på hjemmemarkedet - mange områder, hvor stærke kræfter prøver at sætte konkurrencen ud af kraft. Og her skal man selvfølgelig ikke lade sig snyde af, at de samme mennesker politisk optræder som de stærkeste fortalere for den frie markedsøkonomi.

PÅVISNINGEN af skandalen i el-branchen er derfor en god anledning til at tænke over den voldsomme nedprioritering, som den hjemlige monopolkontrol har været udsat for de sidste to årtier.
Først blev Monopoltilsynet i praksis stækket af Schlüter-regeringen. Senere - i 1989 - gik Socialdemokratiet i forlig med den adværende VKR-regering om at svække lovgivningen og nedlægge Monopoltilsynet. I stedet kom Konkurrencerådet - for en sikkerheds skyld også med en meget svækket bemanding.
Loven var et led i regeringens regelforenkling og blev endvidere begrundet med, at vi nu havde fået Det Indre Marked - med den effektive konkurrence.
Det komiske er, at alle de afslørede karteller har været karakteriseret af et stort internt bureaukrati. Og at det danske hjemmemarked fortsat er et herligt sted at lave karteller. Enhver erhvervsorganisation med en smule selvrespekt burde nu stille rasende krav om større kontrol med karteldannelser. Alternativt må de foretage visse tilpasninger i deres principprogrammer.mol

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu