Læsetid: 3 min.

Danske modeller

1. oktober 1998

Jeg forventer, at det gør et stort indtryk på Folketingets partier, at der er så bred enighed om justeringerne i arbejdsmarkedspolitikken"

Arbejdsminister Ove Hygum 29. september 1998

LO og DA håber med deres enighed om den kommende reform af dagpengesystemet på en
gentagelse af de gode tider, hvor de sammen med den til enhver tid siddende regering i såkaldte tre-partsforhandlinger kunne udforme hovedlinjerne i arbejdsmarkedspolitikken.
Det vil ikke kun være godt, hvis det sker. De to organisationer tænker for meget på sig selv og sine og for lidt på dem, der ikke kan finde plads på arbejdsmarkedet.
Plusserne. Den danske model med tre-partsforhandlinger roses ofte, men mest af de involverede parter.
LO og DA priser modellen, fordi den sikrer dem begge massiv indflydelse på den politiske dagsorden.
Skiftende regeringer vælger ind i mellem at prise modellen, fordi et ja fra LO og DA til en reform sikrer ro fra organisationernes bagland. Det sikrer også organisationernes aktive medvirken til den lovgivning, der følger på trepartsaftalerne.
Når Dansk Arbejdsgiverforening efter en et-årig boykot af arbejdet i Arbejdsmiljørådet igen tropper op til møderne, så ånder alle lettet op. Arbejdsgiverne vil så ikke modvirke det møjsommelige arbejde for at opbygge et bedre arbejdsmiljø ude på virksomhederne.

Minusserne. LO og Dansk Arbejdsgiverforening repræsenterer den organiserede del af arbejdsmarkedet. Det gode spørgsmål er så, hvem der så repræsenterer resten?
Retningslinjerne og den kommende reform af dagpengesystemet skal først og fremmest sikre virksomhederne den nødvendige arbejdskraft på det tidspunkt, hvor de har brug for den.
Med henvisning til erfaringerne fra særligt Ringkøbing Amt kan LO pege på, at stramninger af dagpengesystemet giver flere arbejdsløse medlemmer arbejde.
Det stopper dermed en del af udstødningen fra arbejdsmarkedet og er altså også en fordel for dem, der har skiftet medlemsbogen af en fagforening ud med en stilling som førtidspensionist.
Men virksomhederne og Dansk Arbejdsgiverforening påtager sig med efterårets reform ikke noget særligt ansvar for at etablere skånejob eller fleksjob. Det gør de ikke, selv om den nuværende organisering på arbejdsmarkedet sender mere end tyve tusind danskere på førtidspension - hvert år.

Der er altså grænser for, hvor stort et ansvar, de to organisationer vil påtage sig. Når først arbejdsmarkedet har slidt medarbejderne ned, så er det slut. Og så må Folketinget tage over med dansk lovgivning.
De to hovedorganisationer har heller ikke været i stand til at gennemføre ligestillingen mellem de to køn.
Her måtte HK gå den tunge gang via EF-Domstolen for at få gennemført ligestillingen, der så skete i form af et indgreb over for arbejdsmarkedets aftaler og
overenskomster.
Så længe LO og DA ikke kan eller ikke vil påtage sig det hele ansvar, må Folketinget eller i enkelte tilfælde EU gribe ind, fordi den danske model ikke er god nok.
LO og DA's succes nu må altså ikke få alt for vidtrækkende konsekvenser. Den danske model skal ikke overbelastes med ansvar for mere end den kan håndtere. Derfor må LO og DA ikke få indflydelse på hele samfundets politik i et omfang, der bare minder om tilstanden i 1960'erne og 1970'erne. LO og DA repræsenterer kun sig selv og ikke alle danskere.

På Christiansborg har enigheden mellem LO og DA tydeligvis gjort mere indtryk på Anders Fogh Rasmsusen end på de konservatives Pia Christmas Møller.
Venstres 42 mandater er mere og mere blevet til borgerlige stemmer, der arbejder, mens de konservative forsøger at pudse den ideoliogiske profil.
Pia Christmas Møller fastholder i modsætning til Anders Fogh Rasmussen, at satserne for de ledige skal aftrappes år for år. Midlet er en teknisk justering af beregningsgrundlaget, men hensigten er helt klar.
Hvor Anders Fogh Rasmussen tager stikkene hjem, så udfordrer Pia Christmas Møller meget hårdt LO og det socialdemokratiske bagland.
Det kan pudse den utydelige konservative profil.
Men politisk indflydelse giver det næppe.jr

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu