Læsetid: 2 min.

Den danske myte

1. februar 2006

PRÆSIDENT BILL CLINTON er ikke hvem som helst. Han er en af vor tids største statsmænd - hvis ikke den største. Han er beundret af danske politikere, der har stået i kø for at mødes med ham, når han besøgte landet. Han samlede en af de største folkemængder i Danmark i nyere tid, da han talte til omkring hundredtusind danskere på Nytorv under sit officielle besøg i juli 1997 - og han nåede de fleste andre på live tv landet over. Hans ord rørte os og gjorde os stolte.

Han roste os for vores varme gæstfrihed og vores humanisme. "Vi kan alle lære af jeres indsats for at give befolkningen livslang uddannelse, give dem de værktøjer, der er nødvendige for at få det bedste ud af deres liv i en tid med globale, økonomiske og teknologiske forandringer." Han fremhævede redningsaktionen, der bragte de danske jøder i sikkerhed i Sverige under Anden Verdenskrig, som standarden for moralsk mod og eksempel til efterlevelse. Han udnævnte os til ledere i kampen mod fattigdom i lande fjernt herfra og som forkæmpere for menne-skerettigheder.

I denne uge fik tonen en anden lyd. På en konference i Qatars hovedstad Doha splintrede selvsamme Clinton mandag det rosenrøde billede af Danmark. Han kaldte Jyllands-Postens Muhammed-tegninger skammelige og nævnte Danmark som et forfærdende eksempel: "Har vi erstattet tidligere tiders fordomme mod jøder med fordomme mod muslimer?" spurgte han og advarede mod, at man i Vesten lader historier om militante islamister påvirke opfattelsen af hele den muslimske kultur med henvisning til, at de fleste kampe i Europa de sidste 50 år har handlet om at bekæmpe antisemitisme.

MED FÅ ORD fik den tidligere præsident, som ingen vel vil beskylde for at ville knægte ytringsfriheden, sat fingeren på, hvorfor sagen har påkaldt sig overskrifter over det meste af verden. Det handler om den anstændighed og respekt for andre kulturer og religioner, som vort land - anført af Pia Kjærsgaard - siden Bill Clintons besøg for snart 10 år siden, har sat over styr.

Sagen har vist, at det nationalistisk ladede værdisæt, Kjærsgaard repræsenterer, kommer til kort i den globaliserede verden anno 2006. Og ironisk nok har vi nu set, at det reelt får den stik modsatte effekt - ikke mindst uden for landets grænser. For første gang har vi set afbrænding af det danske flag i foragt for danske værdier. Det bør mane til eftertanke hos dem, der stemte på liste O og hos en statsminister, der i al fald på papiret har en ambitiøs globaliseringsdagsorden, der skal ruste nationen til det internationaliserede samfunds udfordringer.

Clinton har vist, at sagen om Muhammed-tegningerne har punkteret den danske myte, som vi gennem 60 år omhyggeligt har bygget vores selvforståelse op omkring. Det danske brand ligger nu i ruiner. Hvis vi vil gøre os forhåbning om, at vinde noget af det tabte tilbage, er første skridt at erkende, at vi er kommet galt afsted og sige undskyld til de krænkede parter. Oprigtigt og uforbeholdent. Og så forsøge at gøre det bedre næste gang. Bare spørg Bill Clinton. Han ved noget om at sige undskyld. Og det er ikke tilfældigt, at han har fået tilnavnet the comeback kid.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her