Læsetid: 3 min.

Danske officerer forgyldes

Adskillige topchefer i forsvaret får lukrative job hos de firmaer, de har været med til at skaffe millionordrer. Eksperter efterlyser klare regler
8. november 2005

Du kender ham formentlig ikke. Men han har brugt rigtig mange af dine skattepenge på at købe skibe, radarer og anden elektronik til den danske flåde. Navnet er kontreadmiral Niels Mejdal. I mere end seks år var han indkøbschef for Søværnets Materielkommando, hvor han købte ind hos danske og udenlandske forsvarsproducenter. I dag er han cheflobbyist for den forsvarsindustri, han tidligere købte ind hos for skatteydernes penge.

Den 62-årige kontreadmiral er blot en i en lang række danske topofficerer, som rykker om på den anden side af forhandlingsbordet, når de går på pension.

I Danmark er der ingen regler, der forbyder Niels Mejdal og hans officerskolleger at lade sig ansætte af den industri, de har været med til at tildele milliardkontrakter.

Internationale eksperter mener, at faren for korruption er overhængende og danskerne for naive, når vi tror, at officererne ikke lader sig påvirke af jobmulighederne i forsvarsindustrien.

Etiske grænser

Selv mener Niels Mejdal ikke, han har gjort noget etisk forkert:

"Har man været chef for en materielkommando, skal man være meget forsigtig med, hvad man gør bagefter. Det er fint at være med til eksport - det synes jeg, alle skal, for det gavner os alle sammen, men man skal ikke gå direkte ud i industrien og være med til at sælge til det danske forsvar. Det er uetisk," mener han.

Det er der ellers flere af hans kolleger, der gør. I en anden af forsvarsindustriens lobbyorgansiationer, JSF TEAM DK, hedder chefkoordinatoren Ole Kandborg. Han er tidligere generalløjtnant, har været topchef i NATO og tillige forsvarets første informationschef.

Han finder det ganske naturligt, at tidligere officerer arbejder i forsvarsindustrien.

"Jeg synes ikke, man kan bebrejde folk, at de arbejder for industrien - af den gode grund, at de sidder inde med en vis viden," siger Ole Kandborg, som ikke mener, der er behov for at regulere, hvor de tidligere officerer må arbejde.

"I hele min karriere har jeg arbejdet efter én enkelt regel. Alt, hvad jeg foretager mig, skal være til gavn for forsvaret. Hvis bare de andre arbejder efter samme regel, er der ingen problemer," siger Ole Kandborg.

Samme retningslinje følger generalmajor Jens Christian Frandsen, der er tidligere indkøbschef for Hærens Materielkommando.

I dag rådgiver han blandt andet Europas førende våbenproducent, BAE Systems, i salg til det danske forsvar og ser ingen problemer heri.

"Mit etiske udgangspunkt har altid været det samme, både som tjenstgørende og bagefter: Vores soldater skal have det bedste materiel til den bedste pris. Hvad enten det er et gevær, en radio eller en uniform," siger han.

Juraprofessor Joshua Schwartz, der er ekspert i offentlig indkøbsret ved det amerikanske George Washington University mener, at risikoen for korruption er stor, når officerer uden videre kan ansættes hos de firmaer, de har handlet med.

"Det ene problem er, at officeren kan bruge sin insider-viden til sin egen eller sin nye arbejdsgivers fordel. Det andet problem er, at konkurrencen mellem leverandører til det offentlige ødelægges. Grundlæggende bør man ikke drage fordel af oplysninger, man har fået som regeringsansat,", siger professoren. Han mener, at Danmark bør indføre de samme regler som USA har; en karenstid på to år og en begrænsning af, hvilke projekter man må arbejde på.

Ekspert i international våbenhandel Nicholas Marsh fra det norske fredsforskningsinstitut PRIO er enig i, at Danmark bør gøre noget ved problemet.

"Det handler ikke kun om dem, der rent faktisk bliver ansat i forsvarsindustrien. Det handler også om de militærfolk, der bare gerne vil holde mulighederne for et fremtidigt job i forsvarsindustrien åbne og derfor ikke vil beslutte noget, der går imod firmaernes interesser,"~siger han.

Ikke noget problem

De danske jurister Lars Bo Langsted og Claus Haagen Jensen bekræfter, at der ikke er nogen danske regler på området, bortset fra Forvaltningslovens bestemmelser om inhabilitet. Men de gælder kun, så længe man er ansat i det offentlige og bygger på, at man selv siger til, hvis man føler sig inhabil.

Chefen for Forsvarsstaben, viceadmiral Tim Sloth Jørgensen afviser, at der er nogen problemer i, at en række officerer har fået lukrative job i forsvarsindustrien, kort efter de har siddet på den anden side af forhandlingsbordet.

"Vi ser det ikke som værende et problem. Og vi har aldrig haft mistanke om, at der er sket nogen sammenblanding af interesser," siger han og understreger, at beslutninger om materielindkøb aldrig foretages af en enkelt person.

"Der er mellem ti og 100 personer involveret, når vi placerer store ordrer, så der er ikke nogen grund til at frygte korruption i den forbindelse," siger Tim Sloth Jørgensen.

Tidligere artikler i serien kan læses på:

http://tema.information.dk/krigsbytte/

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her