Forsker i islamisk ret Rubya Mehdi foreslår i et interview den 7. november i Information, at brugen af islamisk lov skal indføres på det familieretlige område i Danmark og kontrolleres af myndighederne. Ved at tale om "valgfrihed mellem forskellig retspraksis" som værende på linie med at vælge det sted, hvor man vil tilbringe sin ferie, forsøger Mehdi at give chokoladeovertræk til nye former for uligestilling blandt indbyggere i Danmark.
Jeg talte for et par år siden med professor emeritus i slamisk lovFarhat J. Ziadeh. Han er født i Ramallah og fungerede som dommer i det britiske mandatområde Palæstina. Efterfølgende var han 18 år på Stanfordog etablerede så Near East studies på University of Washingtoni 1966 - en afdeling med nu ca. 30 medarbejdere.
Farhat J. Ziadeh farter nu den amerikanske Vestkyst rundt og søger at hjælpe med en retfærdig rettergang i familieanliggender, når islamisk og muslimsk jura karambolerer med den enkelte stats love. Han træder også til med udredninger, når muslimsk lov er i modstridmed føderale love, eller to sæt muslimske lovstår i modsætning, f.eks.når to arabere med hver sin mellemøstligenationalitet skal skilles, forældremyndighed skal afgøres eller ved arvesager.
Ziadeh lagde ikke skjul på, at han som juridisk uddannet person fandtdetovermåde vanskeligt - ja sommetider umuligt -at afgøre ret, når retssystemer fra disse to vidt forskellige kosmologier skal fungere sammen.
MedRubiya Mehdis forslag omindførelse af dele af sharia er der mulighed for ligeså indviklede scenarier i Danmark. Rubiya Mehdi foreslår, at man i Danmark skal skrive en ægteskabskontrakt, ligesom man gør i de muslimske lande, og den skal så gælde ved skilsmisse. Hvad så, hvis der i kontrakten står, at børn ved skilsmisse skal bo hos faderen fra det 12 år, men han er komplet uegnet som opdrager ? Hvad så hvis manden har formøblet den medgift, han ved skilsmisse har aftalte at betale tilbage? Osv.
Gift på dansk
Rubiya Mehditalerom, at kvindersrettighederkrænkes, fordi sædvane, ritual og tro forveksles. Mange tilvandrede kvinder og mænd har ikke fattet, at en retefter islamisk jura kulturligvis ikke gælderi Danmark.
En mulighed vil være at lade alle udlændinge (og naturaliserede danskere?), der ønsker fast ophold i Danmark, gifte sig påny efter gældende danske regler. Så er der ikke tvivl om ret ved skilsmisse og dødsfald.
Rubiya Mehditaler om rettigheder, som om de var genetiske bundne til personen og følger med overalt. Det er ikke tilfældet. Der findes internationaleregler for, hvorledes jurdiske problemer løses, når nationaliteter bevæger sig på forskellige territorier ogdødsfald og skilsmisse finder sted.Hun burde retteligen tale om mu-slimske kvindersforventninger til et dansk indgået ægteskabs retlige indhold , og når hun ikke gør det, afslørerRubya Mehdisit islamistiske sigte.
Så længe dansk lovgivning tillader, at civilretlige foranstaltninger som ægteskabsindgåelse kan finde sted i religiøse institutioner - der er ukyndige i forhold til international jura eller bevidst negligerende overfor gældenderet -lige så længe er der mulighed for, at ukyndige og uvidende mennesker forvirres og snydes om ret og gældende lov.
Det er ikke dansk lovs anliggende at afhjælpe uvidenhed. Kan en muslimsk kvinde ikke få accepteret en i Danmark gældenderetlig afgørelsei sit religiøse system, er det ikke dansk retsvæsens opgave at tillempe sig. Ferie kan man holde mange steder- der findes også andrereligionerpå markedet.
