Læsetid: 3 min.

Det danske selvhad

29. april 2006

Festivitas. Hvor jeg egentlig hellere bare var blevet hjemme og havde plejet min have, mine neuroser, mine hunde og min pladesamling. Men nu havde vi sagt ja, så af sted gik det i den lille Polo. Fandt hurtigt nogle ligesindede, i hvis selskab jeg kunne ryge hjernen ud og så i øvrigt stå og bullshitte sammen med, som det sig hør og bør. Alkoholprocenten var høj all around, og folk var satenedeme ikke mundlamme. Vi stod og hang ud lige op af fyren, der styrede musikken, og der faldt både rosende ord og drøje hug til vedkommende. DJ-tjansen tangerer verdens utaknemmeligste; det er utroligt, så sikre folk er på, at de ville kunne gøre det meget bedre selv, i samme øjeblik alkoholen går ind og selvkritikken ud.

Glimtvis genialt

På et tidspunkt blev brokken for meget for værtinden, der resolut satte en Baby Woodrose-cd på og så ellers bad alle, der ikke kunne klare duften i bageriet, om at søge til det tilstødende lokale. Vi snakkede så lidt om, at Baby Woodrose ikke var så dårlige til det, de nu engang gør. At bandet egentlig forvaltede den der garagetradition på en ganske udmærket måde.

"Ja, jeg synes, det lyder forfærdeligt," sagde en smuk yngre kvinde så. "Jeg hader dansk musik."

Det var en lammer. Jeg prøvede at lodde hvor dybt, det stak. For jeg forstår godt, at man kan blive træt af den megen kopimusik, der produceres rundt om i det liden land. Men altså: salmerne og fædrelandssangene og højskolesangbogen. Sig nærmer tiden, for crying out loud. C.E.F Weyse og Jeppe Aakjær. Liva Weel og Kai Normann Andersen. Lulu Ziegler og Osvald Helmuth. Gitte Hænning og Grethe Ingmann. Otto Brandenburg og John Mogensen. Gasolin' og Steppeulvene. C.V. Jørgensen og Anne Linnet. Souvenirs og TV·2. MC Einar og Den Gale Pose. Love Shop og Klondyke. Peter Sommer og Mikael Simpson... Det er tilladt ikke at kunne lide det hele. Men noget af det er ikke bare godt, det er guddommeligt, genialt. Og: Det afsynges på den strubesygdom, vi kalder vort modersmål. I bedste tilfælde rammende og swingende tekster, fulde af betydninger og en egenartet kontrær skønhed.

Jeg er ikke særligt nationalt indstillet. Alligevel er der noget inde bag min tilsyneladende attituderelativisme, som lider af den overbevisning, at nationen har noget at tilbyde. I hvert fald sine egne indbyggere. Sproget litteraturen, en håndfuld film og nogle hundrede træfsikre sange. Jeg gik til modangreb, om end min opponent hverken var til at hugge eller stikke i. Det var bare noget pinligt lort det hele. Alting var meget bedre ude i den store verden. Danskerne var latterlige og patetiske og burde lade al musiceren ligge. I al evighed. Så ville det selvklart blive en bedre verden.

Selvhadet

Dagen efter, hvor jeg lå og lagde fliser, kunne jeg ikke lade være med at tænke over både det, der var blevet sagt og måden, altså, det blev sagt på. Det kunne kun tolkes som udtryk for et kodylt nationalt selvhad. Et mærkeligt mindreværdskompleks, vi kender så godt fra Dansk Folkeparti, om end det der udmønter sig i sin modsætning: det latterligste storhedsvanvid, ikke en mors kæft tror på. Og for mit indre øje så jeg vor statsminister stå og bæve som en forventningsfuld skoledreng ved siden af USA's præsident; det er historien om musen og elefanten om igen. Den slags gør sgu nas. Det billede står for mig som alt det jeg foragter ved fædrelandet.

Det handler ikke om at løfte nationen op i en sfære, den ikke kan bære. Omvendt er der ingen grund til at piske sig til blods over, at landet givetvis er mindre end Connecticut. Eller give så ondt over vejret, som der er en tendens til. Det holder som bekendt. Men for hvad det så end betyder, er der noget at komme efter. Jo ældre jeg bliver, des mere opdager jeg, hvad der er værd at holde af. Resten er jeg blevet god til at ignorere. Men ligefrem gå rundt og hade at være dansk. Det ligner uproduktiv tidsspilde. Så hellere sidde i skyggen af et træ og fløjte en stille melodi. Den behøver ikke med vold og magt at være dansk. Men det gør ikke noget, hvis den er det.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu