Læsetid: 4 min.

Danske skæbner

29. oktober 1996

RYGTET VIL VIDE, at tidligere alliancer mellem gamle EU-modstandere og kritikere af socialdemokratiske højredrejninger er genopstået på tværs af på-ståede nye skel. Ingen fortørnet Niels I Meyer har i hvert fald kunnet skade EU og udstille Socialdemokratiets dobbeltspil mere eftertrykkeligt end den nybagte socialdemokrat og EU-tilhænger John Iversen. Folke- og junibevægelser, SF og Enhedslisten bør foranstalte landsindsamling til John Iversens mindelegat.
Samme rygte vil vide, at det tilsyneladende bortvisnede ungdomsvenskab mellem Niels Helveg Petersen og Svend Auken alligevel pipler vårgrønt under efterårets løvfald. Ingen forbitret Hardy Hansen har i hvert fald kunnet skade Aukens banemand Poul Nyrup Ramussen med mere råddenskab, end den formentlige sællert Niels Helveg Petersen - Manden og Magten, anmeldt her i bladet i går af Niels Rohleder. Først sætter - med Rohleders ord - Bettina Heltberg i sin "rasende subjektive, poetisk smukke kærlighedserklæring" af en bog Hvor der handles en martyrglorie om Svend Auken hoved, derefter pudser Helveg nu glorien som en vanvittig ved at bekræfte formodningen om, at Nyrup villigt lod sig bruge som marionet i de radikales rænkespil med visse socialdemokrater om at fælde Auken som formand for Socialdemokratiet.
Forbløffet konstaterer Det fri Aktuelts chefredaktør Lisbeth Knudsen, at "Niels Helveg Petersen tillader sig et ganske betydeligt fortrolighedsbrud over for Nyrup ved at offentliggøre præcise mødedatoer og konkret indhold af møderne. (...) Man må undre sig over, hvad Helveg vil med et sådant diskretionsbrud over for Nyrup, hvis formålet ikke blot er at profilere Helvegs egen indflydelse på dansk politik. (...) Til fordel for tesen om, at Helveg har ønsket at markere sit eget politiske eftermæle med bogen taler, at bogen klart demonstrerer, at det ikke er første gang den radikale leder har forsøgt at blande sig i valget af socialdemokratisk leder...".
De må have det hyggeligt i den regering. Den siddende - eller hvad den nu gør, når både stats-, udenrigs-, miljø- ,finans- og økonomiministeren er samlet. Med Mimi Jakobsen fra Centrumdemokraterne som det strålende midtpunkt? For hvad samler den ellers?

YDERLIGERE VURDERINGER af specielt udenrigsministerens bog (der formelt bærer et par andre forfatternavne end udenrigsministerens) må læseren finde i gårsdagens anmeldelse. Her skal spørgsmålet stilles endnu engang: Hvad samler egentlig sådan en flok magtmennesker i for eksempel en regering?
Svar: Det gør magten.Det har den altid gjort. I kurien i Rom, i Jesu Kristi navn, i Kreml i Moskva, i det kommunistiske broderskabs navn, i Det hvide Hus i USA, i menneskerettighedernes navn, i en eller anden græsrodsforenings bestyrelse i naturens navn. I Informations bestyrelse, direktion og redaktion i den frie debats navn, for nu at tage det hele og os selv med. Så langt som menneskehedens erindring rækker har magtens mænd og kvinder (der stod bag alt) samlet sig for at nedsvælge eller dog nippe til magtens sødme. Hvad har selv forældre dog ikke begået af overgreb i det hellige og nødvendige formynderis navn?
Det nye, som det udstilles i dagbog efter dagbog (J. O. Krags, Ankers og - Ritts ikke-dagbog), interviews i dameblade og andre dagblade, bøger og æterbårne medier om og med de kendte, som nu dagens Uffe Elle-mann (se bagsiden), er for så vidt heller ikke den skamløshed, hvormed magtspillet udstilles. Det kan der måske lige frem være en slags renselse i, skønt det i næste omgang er farligt, hvis kynismen intet andet modspil har end den rene splatter-fascination af kampen om magten.
Nej, det nye er den menneskelighed, som magten nu svøber sig i og forsøger at gøre sig lækker med. I fordums tid, når journalisteleven havde klaret selv en ekstraordinær generalforsamling i den lokale biavlerforening, indtraf det højtidelige øjeblik, da redaktionssekretæren bad om Mennesket bag politikeren eller hvilken anden magthaver det nu var, der skulle have lov at vise, at der skjulte sig et varmt og 'ganske almindeligt' menneske bag den officielle magtfacade. Nu slås magthaverne om at vise, at de skam er noget så menneskelige - hver på deres vis. Nogen fisker torsk og andre spiller skak. Nogen dyrker æbler og andre har deres personlige sorger. Tro på dem, stem på dem, ansæt dem, zap ind på dem. For de magter ikke længere de opgaver, den sociale og økologiske opløsning på nationalt, europæisk eller amerikansk og på globalt plan stiller dem over for.
Men mennesker er de da. Og er magtglæden ikke også noget så menneskelig?

GRO HARLEM BRUNDTLAND bliver nævnt som eksempel i dagens anden leder på en karismatisk politiker, der led nederlag på sin to største og mest afgørende mærkesager.
Det gjorde mellemkrigstidens store amerikanske præsident Franklin D. Roosevelt ikke. Han rettede op på sit lands og på verdens skæbnesvange kurs uden en enste gang at givet et interview om den polio, der allerede lammede hans bentøj som fyrreårig. Han var et udpræget magtmenneske, men han havde en sag at kæmpe for og som han delvis magtede. Derfor behøvede han ikke at dække sig ind bag sin menneskelighed.
Magtmenneskers inddækning bag deres menneskelighed bliver i længden ulidelig. Længden er ved at nå sin ende i disse tider. Frederik Preisler fra det nye reklamebureau Propaganda i København krængede forleden i Jyllands-Posten sin egen verden ud som en pseudovirkelighed: "Det skyldes, at en 26 årig reklamemand tjener 35-40.000 kroner om måneden og selv lever med sin partner og to børn i en forstadsvilla. Han lever netop reklamens liv. Og det liv viser han i reklamer. Men han har tabt kontakten til de mange mennesker på overførselsindkomster, som er en stor målgruppe. Og så ser han kun andre reklamefolk og de bekræfter hinanden i, at virkeligheden er som den, de lever. Men det er en urealistisk virkelighed og derfor virker reklamebranchen åndeligt forkrøblet."
Udskift 'reklamefolk' med politikere - og journalister - i ovenstående citat, så....

el (Ejvind Larsen)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her