Læsetid: 4 min.

'Det danske sprog visner'

Dansk Folkeparti ønsker en lov, der modvirker, at dansk lider domænetab. Der skal være krav om, at al formidling inden for offentlig tjeneste foregår på dansk, samt at danske institutioner skal bære danske navne
14. december 2006

Nationalsproget er kulturens absolut vigtigste udtryk, men det danske sprog visner. Det mener Dansk Folkeparti (DF). I august stemte Dansk Folkeparti imod de radikales forslag om at gøre engelsk til officielt andetsprog. Nu kommer partiet med et forslag om en ny dansk sproglov. Partiet opstiller en række konkrete forslag og principper, de gerne ser indarbejdet i dansk sprogpolitik.

Partiet mener, at der er et "konstant, vedvarende pres" på det danske sprog, og at dansk lider domænetab. Derfor er det nødvendigt at lovgive på området. Det skal sikre, at det danske sprog ikke viger for eksempelvis engelsk.

I forslaget hedder det at:

"Loven skal forpligte offentlige institutioner over for det danske sprog og skal modvirke tendensen til domænetab. Loven skal bidrage til, at det danske sprog bruges og ikke viger for engelsk inden for videnskab, højere uddannelse, erhvervsliv og offentlig forvaltning."

Jørn Lund, der er direktør for DSL, Det Danske Spog- og Litteraturselskab, mener, at diskussionen om en ny dansk sproglov er relevant:

"Det er glædeligt, at der kommer politisk fokus på området, for der er behov for at gardere sig mod den stærke engelske indflydelse, det danske sprog er under. Men man må være opmærksom på, at den indflydelse kan man ikke lovgive sig fra. På den anden side er det vigtigt, at have en debat om, hvordan vi bruger engelsk på uddannelsesinstitutioner, for det kan være med til at underminere det danske sprog. Jeg går ind for en strategi, der sikrer modersmålet og samtidig sikrer forskernes mulighed for være en del af det internationale forskermiljø, der hovedsaglig betjener sig af engelsk. Dette burde dog ikke være et partipolitisk anliggende, men bør have almen politisk interesse."

Respekt for sproget

DF mener, at brugen af engelsk i offentlige institutioner, eksempelvis universiteter, skal begrænses til det minimum.

Partiet stiller sig eksempelvis kritisk over for den Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskolens mål om at indføre engelsk som primært undervisningssprog inden 2010. Ligeledes fylder engelsk for meget på Handelshøjskolen i København.

Den udvikling vil DF sætte et stopper for:

"Når det danske sprog på de videregående uddannelser viger for engelsk, så man skal være hjemmevant på engelsk kan loven gå ind og kræve det danske sprog genindsat på sin selvfølgelige plads. En sproglov kan kræve respekt for og anvendelseaf det danske sprog."

DF ønsker ligeledes at lovgive omkring navngivning af danske institutioner. At Handelshøjskole i Købehavn uden offentlig drøftelse har skiftet navn til Copenhagen Business School, mener partiet er kritisabelt.

På handelshøjskolen, mener man, at DF's forslag er betænkeligt. Næstformand for Handelshøjskolen internationale afdeling, Sven Junghagen, er uforstående:

"At the end of the day, som det hedder på moderne dansk, skal man indse, at Danmark er og skal være en del af et globalt samfund. Vi er som institution internationalt orienteret, derfor er engelsk en vigtig del af vores undervisning. Det danske erhvervsliv kan ikke være tjent med, at vi uddanner kandidater, der ikke kan begå sig i det globale erhvervsliv, de skal være en del af. Derfor er det vigtigt, at de er dus med engelsk, som nu en gang er det internationale sprog."

Kun dansk støttes

En andel del af DF's forslag er at begrænse statsstøtte til offentlige institutioner, der vælge at formidle på engelsk. Det gælder eksempelvis støtte til dansk producerede film:

"Offentlig dansk filmstøtte skal udelukkende gå til film, der er dansksprogede. Der ydes ikke støtte til film, der fortrinsvis udtrykker sig på andre sprog; de må klare sig på markedsvilkår."

Peter Harder, professor på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk ved Københavns Universitet, mener, at det er vigtigt at have en debat om dansk sprogpolitik, men han siger:

"Jeg mener, at den del af forslaget, der sætter penge af til initiativer, som styrker dansk i forskellige sammenhænge, for eksempel satsninger på at gøre dansk materiale tilgængeligt på nettet og penge til at lave sproglige nydannelser, er værd at støtte. Men den del der smager af forsøg på at bygge mure, tror jeg ikke på, for eksempel det med at engelsksprogede film skal være udelukket fra støtte."

Parallelsproglighed

Peter Harder mener, at det, som er kernen i diskussionen, er, at Danmark skal blive bedre til at håndtere de sproglige udfordringer, der er naturlige følger af globalisering. Det er svært at lovgive om.

"Jeg er ivrig tilhænger af parallelsproglighed. Det vil sige, at man i den mere globaliserede verden er nødt til at oppe sig sprogligt, fordi man skal kunne fungere på to sprog sideløbende. Jeg er derfor lodret uenig med dem, der tror, man ikke behøver at foretage sig noget, fordi det hele jo nok går af sig selv, som det plejer. De overser, at det sproglige på ingen måde går af sig selv, når man skal operere på udebane, eller når man skal formulere sig i forhold til nye problemer også på sin sproglige hjemmebane. Men jeg er også uenig med dem, der derimod tror, man kan klare alting på ét sprog, hvad enten det er dansk eller engelsk," siger Peter Harder.

Niels Davidsen Nielsen, formand for Dansk Sprognævn, ønsker ikke at kommentere DF's forslag, da det er en politisk diskussion, men han mener, at det i dag er en realitet, at det danske sprog er under pres fra eksempelvis engelsk. På trods af det danske sprog historisk har været under indflydelse og pres udefra, mener Niels Davisen Nielsen, at der er belæg for at konkludere, at presset i dag er større. Derfor er det vigtig med debatten og konkrete tiltag, der beskytter det danske sprog mod domænetab.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her