Læsetid: 4 min.

Danske styrker på vej til Taliban-land

De danske soldater kommer på en ekstremt vanskelig opgave i det sydlige Afghanistan, hvor talibanere og narkobaroner kontrollerer næsten alt
24. maj 2006

Danmark er på vej fra asken i ilden. Det danske forsvar er i fuld gang med at sende flere hundrede danske soldater til et af de værste krigsområder i Afghanistan. Helmand-provinsen, hvor den danske styrke om få uger skal i aktion, er Taliban-land. Uden for provinshovedstaden Lash Kagar er stort set alt kontrolleret af Taliban-militsen. Vejsidebomber, bagholdsangreb og likvideringer er hverdagskost i et område, der er fuldstændig uden for de internationale styrkers kontrol.

De danske styrker kommer på en ekstremt vanskelig opgave, vurderer både danske og internationale Afghanistan-eksperter, der advarer om, at den afghanske befolkning i stigende grad betragter de internationale styrker som en besættelseshær.

Risiko for tab

Danmark kan godt begynde at forberede sig på at få danske soldater hjem i body-bags. De danske soldater i Afghanistan er for alvor på vej i krig. Hidtil har de danske styrker udelukkende været stationeret i de roligste dele af Afghanistan, men fra midten af juni skal 260 danske soldater sammen med britiske og canadiske styrker forsøge at genoprette lov og orden i det sydlige Afghanistan.

"Størstedelen af landområderne i det sydlige Afghanistan er under Talibans kontrol, og det samme gælder store dele af den lokale administration, som danskerne skal samarbejde med," siger den tyske Afghanistan-ekspert Conrad Justus Schetter fra Bonns Universitet. Han understreger, at store dele af landbefolkningen i syd støtter Taliban, der deler deres stærkt traditionelle fortolkning af islam.

"Den afghanske befolkning betragter i stigende omfang de internationale styrker som en besættelseshær og skelner ikke mellem amerikanske, britiske eller danske soldater," siger han.

Det er den norske Afghanistan-ekspert Kristian Berg Harpviken fra fredsforskningscentret PRIO enig i.

"Efter fem år er afghanerne ved at miste troen på, at det internationale samfund kan levere den fred, som de har lovet," siger han. "Slaget er ikke fuldstændig tabt, men det er et faktum, at amerikanerne ikke har leveret hverken sikkerhed eller økonomisk fremgang. Uden for Kabul og et par andre storbyer er det meget svært for almindelige mennesker at få øje på nogen fremskridt."

Sværdet og olivengrenen

De danske soldater skal ligesom resten af ISAF-styrken løse to opgaver. Med den ene hånd skal de deltage i terrorkrigen og bekæmpe såvel oprørsgrupper som Taliban og terrorgrupper som al-Qaeda. Med den anden skal de forestå genopbygningen af landet og sørge for vandforsyning til afsidesliggende landsbyer, skolebyggeri osv. i et område, hvor de internationale hjælpeorganistationer ikke kan færdes på egen hånd.

Denne to-bens-politik er ifølge Conrad Schetter roden til de internationale styrkers manglende succes i Afghanistan.

"De metoder, som anvendes i krigen mod terror, har fået den afghanske befolkning til at vende sig imod de internationale styrker," siger han og forudser, at mange lokale ledere og almindelige mennesker vil være meget tilbageholdende med at samarbejde med de danske soldater, også om genopbygningsprojekter.

Det er Kristian Berg Harpviken enig i, men han peger også på, at Taliban og deres allierede ofte truer folk fra at samarbejde med de internationale styrker. F.eks. er adskillige lokale politichefer er blevet likvideret.

Valmuernes land

Det andet meget store problem, som de danske styrker kommer til at stå over for, er Afghanistans magtfulde narkoindustri. Foreløbig skal de danske soldater ikke ud og brænde opiumsmarker af eller arrestere narkobaroner, men hvis de internationale styrker skal opnå kontrol med hele landet, er der ifølge eksperterne ingen vej udenom. Helmand er hjertet i den afghanske opiumindustri, der leverer 60 procent af Afghanistans bruttonational produkt.

Forsvarsakademiets Afghanistan-ekspert, Peter Dahl Thruelsen, mener, at ISAF vil holde sig langt væk fra opiumsindustrien. I hvertfald i starten.

"Sydafghanistan lever af opiumsproduktion, og arbejdsløsheden er ekstremt høj. Hvis de internationale styrker begynder at rydde opiumsmarker og fjerne folks eksistensgrundlag, vil det skabe mange fjender," siger han. "Men på længere sigt er der ingen vej udenom at takle narkotikaproblemet. Afghanistan er trods alt verden største narkoproducent."

Ligesom sine udenlandske kolleger mener Peter Dahl Thruelsen, at de nærmeste måneder bliver afgørende for, hvordan det kommer til at gå i Afghanistan.

"Det er helt afgørende, at ISAF vælger den rigtige måde at gribe opgaven an på, så styrken ikke får befolkningen imod sig," siger han og mener, at både danskerne og briterne er bedre til at vise befolkningen, at man vil det godt, end de amerikanske styrker, som afghanerne hidtil har stiftet bekendtskab med.

"Det gælder om at vise den afghanske befolkning, at vi kan levere både sikkerhed og fremskridt", siger han. "Hvis det lykkes, kan det afghanske projekt lykkes, men de nærmeste måneder bliver afgørende.

"Det gælder om at vise den afghanske befolkning, at vi kan levere både sikkerhed og fremskridt. De nærmeste måneder bliver afgørende. Det er nu, de internationale styrker har chancen for at få det afghanske projekt til at lykkes. Hvis ikke de internationale styrker får styr på sikkerhedssituationen i løbet af sommeren, så bliver vores engagement i Afghanistan et meget langvarigt et," siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu