Læsetid: 3 min.

Danske værdier

I litteraturen kan man lære om danske værdier som kagstrygning, brændemærkning, racediskrimination, massehenrettelser, kvindeundertrykkelse og udnyttelse af de fattige
30. september 2005

Kære Hassan og Sulejma. Nu skal I lære noget om danske værdier. Kulturministerens litteraturkanon er en gave til hele befolkningen, og den har ikke noget at skaffe med den kulturkamp II, han netop i weekenden har indvarslet, siger han.

Men I skal ikke tro ham. For i sin tale på Det Konservative Folkepartis landsråd afvigte weekend gik han højt og tydeligt i brechen for en kulturkanon, der skulle give 'indvandrere' "en god adgang til de fælles referencerammer, den danske kultur bygger på." Hele befolkningen skal kende den muld, dansken er runden af, det, der har formet os som nation, altså også jer, kære Hassan og Sulejma, ministerens gave er et tilbud, I ikke kan afslå.

Mens vi venter på den endegyldige kanon, kan vi kaste et blik på dens forløber, den skolekanon, der blev fremlagt sidste år, så vi kan få et indblik i, hvad der har formet danskerne.

Lad os tage Johannes V. Jensens Kongens Fald. Der kan man lære, at man kagstrøg - piskede - og brændemærkede prostituerede på Nytorv i København, og at den smukke jødinde Susanna blev jaget af by, mens hendes skønne hår drev af spytklatter. Man kan lære, at kongen gennede den svenske adel sammen i Stockholm (Danmark regerede dengang over Sverige) og massehenrettede alle uden lov og dom.

Det er den muld, hvoraf dansken er runden.

Skal vi se på Herman Bang? Her kan vi i Ved Vejen lære, hvordan den afstumpede og egoistiske stationsforstander Bai stupidt undertrykker sin kone, Katinka, og kræver hendes opvartning, selv da hun er mærket til døden af tuberkulose.

Og i Bangs Stuk får vi indsigt i, hvordan gründertiden i 1880'ernes København byggede på spekulation og bedrag, falsknerier og uhæmmet grådighed. Det er den muld, hvoraf vi er runden.

Hos Jeppe Aakjær kan vi lære, hvordan samfundets fattige blev behandlet for blot godt og vel et århundrede siden. Børn af fattige familier blev sendt ud at tjene som fire-fem-årige. De sov sammen med karlene i et lille aflukke i stalden, og blev de derfor, som i Vredens Børn, smittet med fnat, så tog husbonden den salve, han ellers brugte til grisene, for at spare udgifterne til en læge. Vogterdrengen i Vredens Børn havde det nær kostet livet.

Johan Skjoldborg, der ikke er fundet værdig til optagelse i skolekanon, men som skrev samtidig med Aakjær og om de samme forhold, kan berette om forplejningen på godset Gyldholm. Den bestod af orneflæsk, og når tyendet fandt et griseøre i maden, sømmede de det op på væggen i folkestuen ved siden af de andre. Ja, det er den muld, hvoraf dansken er runden.

Når I har læst disse forfattere, kan I gå videre til Martin Andersen Nexøs Pelle Erobreren og Henrik Pontoppidans Fra Hytterne. I vil finde den samme historie om selvgode gårdmænd og en hyklerisk øvrighed, der udnytter og udbytter de fattige på det groveste.

Men det er jo gamle dage, kan I indvende. Javist. Man kan endda, hvis man vil forsvare arbejderbevægelsen og det 19.-20. århundredes Socialdemokrati, hævde, at det netop var beskrivelser som Aakjærs, Nexøs, den unge Pontoppidans og Skjoldborgs, der satte gang i sociale reformer og førte til det demokratiske velfærdssamfund, Danmark har været i tiden efter Anden Verdenskrig.

Det er rigtigt, at det danske samfund er blevet bedre og rigere og mere retfærdigt. Men det er jo ikke Socialdemokratiet, kulturministeren påberåber sig, når han vil forsvare danske værdier. Han henviser til traditionen og folkets dybe brønd. Uden at blinke finder han dér de værdier, han kalder 'danske' - demokrati, menneskerettigheder, kristendom og ligestilling mellem kønnene - og ser derved både bort fra den faktiske fortid og fra den kendsgerning, at værdierne alle er opfundet andetsteds, før de nogensinde havde gang på jorden i Dannevang.

Endelig ignorerer han, at det danske samfund heller ikke i dag lever op til de besungne værdier, men tværtimod i disse år øger uligheden.

Det har vi dog heldigvis litteraturen til at fastholde og fortælle os om. Lyt til den, ikke til Brian!

Venlig hilsen Karen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her