Læsetid: 7 min.

Danske venner giver ikke studentereksamen

Kommunerne spreder i stor stil tosprogede skolebørn for at modvirke folkeskoler med for mange tosprogede. Men børnenes sprogudvikling kan gå i stå, hvis ikke modtagerskolerne møder de tosprogede med undervisning målrettet børnenes behov, mener forskere. Det kan i sidste ende betyde, at de alligevel ikke når længere end til folkeskolen
23. februar 2007

Mustafa bliver bedre til dansk, hvis han sidder ved siden af Martin, end hvis sidemanden hedder Mohammed. Sådan ræsonnerer flere og flere danske kommuner, når de skal modarbejde dårlige danskkundskaber og skoler med 80 og 90 procent tosprogede elever. Derfor bliver tosprogede folkeskoleelever kørt fra eksempelvis Gjellerup og Nørrebro til skoler, hvor forældrene har friværdi og børnene går i Fendi.

Men kommunernes fokus på at sprede tosprogede børn risikerer at blive ensidigt, advarer en række forskere. Spredning hjælper nemlig ikke de tosprogede børn, hvis ikke der i den anden ende står lærere med dansk som andetsprog, støttetimer og særlige pædagogiske tilbud. Hvis ikke det er tilfældet, kan de tosprogede børns sprogudvikling gå i stå, så barnet alligevel ikke kan følge med i skolen. Det mener blandt andre Anne Holmen, der er professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU).

"Der har været stort fokus på spredning de seneste år, men spredningen i sig selv hjælper ikke på børnenes sproglige vanskeligheder. Det er den pædagogiske tilrettelæggelse, altså de tekster de læser, den undervisning de modtager, der påvirker børnenes sprog. Her kan spredning være en del af strategien, men den må aldrig stå alene. Jeg kan godt være bekymret for, at spredningen får lov til at køre som pædagogisk strategi," siger Anne Holmen, der forsker i tosprogethed på Institut for Pædagogisk Antropologi.

Københavnermodellen

Der er dog ikke tvivl om nødvendigheden af at fokusere på at give tosprogede børn bedre danskkundskaber. Ifølge en ny rapport fra Dansk Arbejdsgiverforening når 43 procent af indvandreres efterkommere aldrig længere end til folkeskolen, mens PISA- og OECD-undersøgelser gentagne gange har påpeget, at danske skoler er for dårlige til at give tosprogede børn samme muligheder for uddannelse og arbejde som etnisk danske børn.

I Albertslund har kommunen efterhånden spredt børn fra den ene til den anden skole i mere end 20 år. For to år siden blev modellen kendt ulovlig, men året efter blev en ny lov vedtaget, så kommunerne nu kan sprede børnene, hvis de har særlige behov for sproglig støtte - og der vel at mærke er et bedre tilbud. Siden er både Århus og København fulgt trop. Københavner-modellen hedder hovedstadens frivillige forsøgsordning, hvor foreløbigt 58 tosprogede elever er begyndt i en anden skole, end den, der ligger tættest på. I Odense Kommune planlægger man stadig en passende model, der skal supplere de nye heldagsskoler målrettet de tosprogede, og i Århus Kommune sprogtester man børnene, inden de kommer i første klasse, for efterfølgende at placere dem. Det har betydet, at 54 af de nye skolebørn med særligt behov for sprogstøtte nu bliver kørt til en anden skole end distriktets, mens 298 andre er begyndt i heldagsskole.

For få ressourcer

Det er dog ikke idel lykke for de børn, der havner på en af de ni modtagerskoler, der alle har færre end 20 procent tosprogede elever. Det mener skoleleder Torben Gustavussen fra Sabro-Korsvejskole, en af de århusianske skoler, der efter sommerferien fik seks nye elever .

"Vi har ikke fået nok ekstra ressourcer fra kommunen til det her, men det har vi i høj grad brug for, hvis vi skal kunne støtte de tosprogede elever. Det er det helt store problem efter min mening. Vi har alt for få lærere, der er uddannet i dansk som andetsprog, til at give børnene den undervisning, de har brug for. Vi har kun fået seks nye børn, men de børn har lige så stor ret til at få lige så god undervisning som alle andre, og det får de ikke nødvendigvis," siger Torben Gustavussen, der mener, at børnene er bedre tjent med at gå på de skoler, der har fået ekstra ressourcer til at stå stærkt i at undervise tosprogede elever: de otte såkaldte magnetskoler.

Det kan være et generelt problem på landets skoler. For to år siden var antallet af lærere med efteruddannelse i dansk som andetsprog så lavt, at kun en femtedel af de børn, der havde brug for undervisningen, fik den. Også selv om det står i loven, at alle disse elever skal undervises i faget. Det konkluderede den seneste store undersøgelse, der blev lavet for Undervisningsministeriet.

"Blandt flere andre problemer fandt vi frem til, at uddannelsesniveauet blandt lærerne var katastrofalt. Jo bedre efteruddannelse lærerne havde, jo højere forventninger havde de både til sig selv og til de tosprogede elevers resultater. Groft sagt kan man sige, at man opnår de resultater, man forventer, og derfor har netop forventningerne stor betydning for, hvor langt eleverne når. Hvis man er dårligt efteruddannet eller mangler uddannelse, så har man lave forventninger til sig selv, til børnene og til skolen, og det fremmer ikke just sprogudviklingen blandt de tosprogede. Det får den nærmere til at stagnere," siger leder af evalueringen, Jens Saarup, udviklingskonsulent i KLEO, Kompetencer, Ledelse, Evaluering og Organisationsudvikling.

I mange kommuner har der siden undersøgelsen i 2004 været øget fokus på området, men der manglede dengang så mange lærere, at behovet umuligt kan være blevet opfyldt siden, mener Aksel Kramer, konsulent i Danmarks Lærerforening.

"Der er grænser for, hvor mange der har kunnet få uddannelsen i de to år, der er gået. Der er en del kommuner, der har fået større fokus på behovet, men det er stadig slet, slet ikke nok efter vores mening. Der er stadig mange lærere, der ikke har forudsætninger for at undervise de tosprogede børn, og der må vi sige, at kommunerne må gå væsentligt ind med efteruddannelse," siger Aksel Kramer og påpeger, at der i fremtiden vil være flere, der har uddannelsen, idet dansk som andetsprog er blevet liniefag i den nye læreruddannelse.

"Men læreruddannelsen varer fire år, så det har lange udsigter," siger Aksel Kramer, som arbejder med integration og dansk som andetsprog.

Dansk på legepladsen

I Århus Kommune er man dog godt tilfreds med de nye tilbud og de ressourcer, der er fulgt med. Skolerne har fået flere penge til at efteruddanne lærerne, man har holdt informationsmøder, og modtager- og afsenderskolerne holder tæt kontakt med hinanden, fortæller Pauli Johansen, der er integrationschef i Magistratsafdelingen for Børn og Unge i Århus Kommune.

"Man kan jo altid spørge, om det er nok, men jeg mener, det vi har gang i er tilfredsstillende. Det er også det, vi hører fra skolelederne. Arbejdet er ikke færdigt, og vi fortsætter med videreuddannelse på alle niveauer. De seneste år har vi satset massivt på indsatsen for tosprogede skoler," siger Pauli Johansen og understreger, at både børnene, forældrene og skolerne er tilfredse ifølge en nyligt afsluttet tilfredshedsundersøgelse. Flere forældre har ansøgt skolerne om at få flere af deres børn optaget og det på trods af, at mange af dem fra starten var skeptiske. Det fortæller Torben Antonsen, der er skoleleder på Jellebakkeskolen, en anden modtagerskole. Han mener, at i hvert fald et ud af to succeskriterier er blevet opfyldt.

"Vi ser, at børnene trives rigtig godt. De er ivrige efter at lære, de accepteres af klassekammeraterne, og børnene er rigtig glade for at gå her. Det andet succeskriterium er sprogtilegnelsen, og det har vi ikke fået dokumenteret endnu," siger Torben Antonsen.

Men spørgsmålet er, om det overhovedet kan dokumenteres, at tosprogede børn får bedre muligheder for at lære dansk, hvis bare de går i klasse med danske børn. Det er der nemlig ingen forskning, der tyder på, siger Anne Holmen fra DPU.

"Den sproglige kompetence vokser ikke tilstrækkeligt frem i fritiden, og danske venner giver ikke nødvendigvis bedre uddannelse. Bag ved det store fokus på spredning ligger den manglende viden om, hvor meget af sprogudviklingen, der foregår i skolen. For det sprog, der passer til at lege eller dyrke sport sammen, giver ikke overgangen til det mere intellektuelt krævende. Man forveksler de to ting og tror, at bare man spreder, så er det godt nok."

Ingen dansk forskning

Den største undersøgelse om at sprede tosprogede børn stammer fra USA, hvor man undersøgte 250.000 tosprogede elever. Resultaterne pegede på, at det næppe gavner at sprede. Herhjemme er det ikke blevet undersøgt, og der ligger da heller ingen forskningsresultater eller undersøgelser bag Århus Kommunes sprednings-taktikker, fortæller Pauli Johansen fra Århus Kommune.

"Århus kommune har valgt, at man vil have mange forskellige tiltag, eksempelvis heldagsskoler og spredning, fordi man gerne vil bruge så bred en vifte som muligt for at give de her børn det bedste løft. Og når det så har kørt i nogle år, så håber vi på et tidspunkt at få et forskningsmæssigt tiltag, der ser på, hvad der så virker bedst af alle de her forskellige modeller."

At der er brug for at give børnene et løft, er både forskere, skoler og kommuner enige om. Uenigheden begynder ved spørgsmålet om, hvordan det skal gøres.

Thomas Gitz-Johansen, adjunkt ved Roskilde Universitetscenter og forfatter til Den Multikulturelle Skole, mener i hvert fald ikke, at sprogtest er måden at gøre det på. For testene bygger på børnenes mangler i stedet for at tage udgangspunkt i kompetencerne.

"Det handler hele tiden om at identificere mangler hos de her børn. Ved at sprogteste dem udpeger man, hvor de ikke er gode, og så prøver man at kompensere. Men på den måde giver du dem ikke samme chancer for at klare sig godt. Du understøtter ikke deres identitet, og du giver dem ikke en følelse af, at jeg er god som den, jeg er, jeg er dygtig til det, jeg gør. Man sender et signal om, at deres forskelighed ikke tæller her."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her