"Det afhænger af, hvad man forstår ved kultur, om man anser det for nødvendigt i et samfund af have en hovedkultur," mener Lise Togeby, formand for Magtudredningen og professor på statskundskab ved Aarhus Universitet. Lise Togeby har i mange år interesseret sig for indvandrerspørgsmål og integration.
"Med kulturministerens inddragelse af kanondiskussionerne bliver kultur til noget meget specifikt, men kultur er jo også tolerance, åbenhed og de måder, vi omgås folk på. Der ligger en indsnævring i begrebet, når man kun taler om kunstværker," siger hun.
"Jeg tror, det er vigtigt, der er nogle fælles holdninger, en slags fælles kultur, der kan få os til at hænge sammen. Men den kan godt være noget, der er udtryk for en langt større kulturel åbenhed, end vi ser i Danmark."
"For eksempel har jeg prøvet at sammenligne Bill Clintons tiltrædelsestale, da han første gang blev præsident, med danske politikeres nytårstaler, og det er karakteristisk, at når amerikanerne - og ikke kun Clinton - snakker om fællesskab, så snakker de om fællesskabet i forskelligheden, om den rigdom, der ligger i kulturel forskellighed, men stadig med vægten lagt på fællesskab. Her i Danmark lægges vægten derimod på denne meget konkrete, danske kultur, og det sætter skel. Så bliver det de andre, der skal overtage vores kultur, mens man i USA i langt højere grad har interesse for mangfoldigheden."
Parallelsamfund
"Jeg mener, det er vigtigt, at vi har noget fælles, og at det vil være en stor ulykke, hvis vi får parallelsamfund med forskellige livsmønstre og kulturer, der ikke kan rumme hinanden. Det betyder ikke, at vi skal være ens, men vi skal have den rummelighed, der gør, at vi alle sammen har et forhold til et rummeligt fællesskab."
- Synes du, vi har det i Danmark?
"Når man lever i Danmark, hvor så stor en majoritet tilhører en bestemt kultur og har et fællesskab helt fra opvæksten, og der ved siden af er en hel stribe mindre kulturer, så er det klart, at den store bliver dominerende. Det er naivt at forestille sig, at man kan lave lighed mellem alle de forskellige grupperinger. Men netop derfor bliver det vigtigt at den dominerende kultur er rummelig og giver plads til en meget høj grad af forskellighed."
"Al denne tale om kulturkamp presser os i højere grad i retning af parallelsamfund med hver sit mønster."
- For nylig er det kommet undersøgelser, der giver udtryk for, at de muslimske indvandrere føler sig mere marginaliserede i dag end tidligere.
"Der er ingen tvivl om, at man i øjeblikket oplever et pres. Al snakken om kulturkamp virker marginaliserende på folk andetsteds fra."
$SUBT_ON$Verdens mest homogene
- Hvad tror du forskellen til Amerika er? At Danmark så længe har haft en enhedskultur?
"Hvis vi går nogle få år tilbage, var Danmark et næsten fuldstændig homogent samfund, faktisk det mest homogene land i hele verden, og derfor er det ikke mærkeligt, at det er svært. Af den grund er det en meget stor omvæltning pludselig at skulle leve med de nye forskelligheder. Og derfor kan jeg godt forstå, at der er grupper i den danske befolkning, der har svært ved at vænne sig til det."
"Jeg er mere kritisk over for, at fremtrædende politikere med en større international bredde forholder sig så afstandtagende, som talen om kulturkamp er udtryk for."
-Hvad skulle politikerne efter din mening gøre?
"Ikke det, man gør!"
"Nu brugte jeg USA som eksempel, hvilket er meget sjovt, fordi vi ofte kan være hurtigere til at kritisere amerikanerne for racisme, men de åbner faktisk meget mere, og man interesserer sig i højere grad for at tale om og formulere nogle fælles værdier i stedet for at tænke i 'os' og 'dem'."
"Også jeg mener, at indvandringen skaber problemer, men i Danmark er der en overdreven forestilling om, at det er kulturelle problemer, hvor jeg mener, at det snarere er sociale, økonomiske og uddannelsesmæssige problemer. Det er fokuseringen på det kulturelle, der nærer tendensen til at skabe skel og formodentlig til at marginalisere dem, der ikke føler sig 100 procent danske. Det bliver nemt et spørgsmål om enten-eller."
- Er det sådan, du ser situationen i Danmark i dag?
"Det mener jeg godt, man kan sige. Men jeg er skeptisk over for, at det skulle have været bedre før. Det har aldrig nogensinde været specielt godt, forskellen er, at indvandrerspørgsmålet er sat så stærkt på dagsordenen i Danmark i dag. Jeg tror ikke, det almindelige fremmedhad har været meget mindre for 10, 15, 25 år tilbage, men for 25 år siden fyldte spørgsmålet ikke så meget, og derfor konfronterede man heller ikke i samme omfang indvandrerne med vores os-dem-tænkning."
"Vi er ikke blevet værre, for vi har aldrig være gode, men spørgsmålet fylder forfærdelig meget i dag."
Ingen naturlov
"Det er imidlertid ingen naturlov, for det ser ikke lige sådan ud i vore nabolande, og her taler jeg ikke kun om det korrekte Sverige, men tillige om Norge. Også i Norge og Sverige har de problemer, men indvandrerspørgsmålet fylder ikke nær så meget, og der er ikke en nær så stærk retorik om 'dem' og 'os' og det nationale, også selv om den objektive situation i Norge er fuldstændig magen til den danske. Man har fået det samme antal på de samme tidspunkter, og indvandrerne kommer de samme steder fra, men uden at man har den voldsomme fokusering, som man har i Danmark. Så det er ikke nødvendigt, at det skal være sådan," slutter Lise Togeby.
