Tag din årsløn efter skat og gang den med to - så ved du, hvor meget du skylder i banken. Hvis du ellers er, som danskere er flest. Den lave rente og de vanvittige huspriser giver danskerne lyst til at låne penge som aldrig før. For bare 10 år siden skyldte hver dansker kun 1,3 årsløn væk. Og det er en markant stigning, fortæller afdelingschef i Nationalbanken, Hugo Frey Jensen:
"Udviklingen er klar. Gælden stiger, og samtidig er vi også blevet rigere. Vores samlede formuer er steget. Man kan sige, at vi har fået råd til at gældsætte os," siger Hugo Frey Jensen.
I BRFkredit er cheføkonom Jens Christian Nielsen enig. BRFkredit skønner, at hver dansker mellem 18 og 70 år skylder 440.000 kroner brutto: "Vi har aldrig været rigere - og vi har aldrig haft større gæld," siger Jens Christian Nielsen. De to økonomer er også enige om årsagerne til låneboomet.
"Det er altså lettere at låne 10.000 kroner, når renten er fire procent i stedet for 10," siger Jens Christian Nielsen. Og så er der selvfølgelig huspriserne, der er steget voldsomt, hvilket i høj grad har øget danskernes lånelyst. I 2002 udgjorde de samlede danske forbrugslån i friværdi således omkring 40 milliarder kroner. Det tal er på tre år steget med 10 milliarder til 50 milliarder kroner, skønner BRFkredit.
Tendensen til at leve for lånte penge vidner samtidig om et skift i danskernes mentalitet, mener samfundsforsker på Aalborg Universitet, Johannes Andersen:
"Der er ingen tvivl om, at det er noget nyt. I 80'erne var vi moralske og afholdende. Man kan sige, at vi er gået fra et samfund, der er baseret på moral til et samfund, der er baseret på æstetik - vi skal hele tiden være med på trenden," siger Johannes Andersen. Han mener, at forbrug i dag er meget mere 'tilladt' end tidligere:
"Både politiske, økonomiske og kulturelle mekanismer peger i den retning. Det er den vej vi skal gå. I dag er forbrug et argument for øget beskæftigelse. Tidligere var det produktion, der var argumentet," siger han.
"Vi skal ikke længere være ydmyge. For 20 år siden var der meget med at sætte tæring efter nærring. Nu skal vi forbruge," siger Johannes Andersen.
Betalingsbalance
Han bakkes op af Hans Thor Andersen, som er lektor i socialgeorgrafi ved Københavns Universitet:
"Efter 20-25 år, hvor vi ikke måtte bruge pengene, før de var tjent - og vi hele tiden hørte om betalingsbalancen - er vi nu på vej tilbage. I dag får vi at vide, at det er godt at bruge penge. Også de penge, vi ikke har," siger han.
Og selv om ordet betalingsbalance nærmest er gået i politikernes glemmebog, så har de mange forbrugslån en negativ effekt på betalingsbalancen. Men der er dog ingen grund til bekymring over de mange lån, vurderer Hugo Frey Jensen: "Overskudet på betalingsbalancen er faldet, men der er stadig et pænt samlet overskud, for vi sparer også op. Tendensen er ikke udtryk for en øget gældsætning i forhold til udlandet," siger han. Og selv om renten skulle gå hen og stige igen, mener han heller ikke, at de mange lån bliver et samfundsproblem.
"Der er ikke grund til samfundsmæssig bekymring. Men det kan blive et problem for den enkelte. Der vil være husstande, der er udsatte. Hvis de har meget variabelt forrentet gæld, så vil deres udgifter stige markant," siger Hugo Frey Jensen.
I BRFkredit er man enig:
"Det ser generelt fornuftigt ud. Men selvfølgelig er der en risiko. De rentetilpassede lån er blevet optaget i en tid, hvor renten kun er gået én vej. Og vi ved jo ikke hvordan folk vil reagere, når den stiger igen," siger Jens Christian Nielsen.
Dansk økonomi er altså ikke i umiddelbar fare. Men det samfundsmæssige syn, der ligger bag, bør til gengæld vække bekymring, mener Johannes Andersen: "Vi høvler derud af - uden nogen moralsk, økonomisk styrepind. Vi skal for alt i verden gøre os godt i konkurrenceevnen, og det gælder hele vejen rundt. Måske gælder det også for jeres avis."
