Læsetid: 5 min.

'Danskerne er ikke uskyldige'

Forhåbentlig får sagen om Muhammed-tegningerne danskernes øjne op for det 'grusomme' i at behandle danske muslimer som andenrangsborgere, siger islamforsker Jørgen Bæk Simonsen, der i fire år var direktør for Det Danske Institut i Syrien
8. februar 2006

Fredag eftermiddag i den gamle bydel i Damaskus. En molotovcocktail bliver kylet mod en bygning, der udadtil ikke adskiller sig fra gadens andre huse. Inden for den tillukkede facade, der i overensstemmelserne med reglerne for islamisk byggetradition ikke lover for meget, gemmer sig imidlertid det Danske Institut i Damaskus.

Molotovcocktailen formår dog ikke at gøre nævneværdig skade på instituttet, men giver en forsmag på weekendens dramatiske begivenheder. Lørdag går flere tusinde syriske demonstranter på gaden og sætter ild til den bygning, der lægger hus til den danske, norske og chilenske ambassade i Damaskus, og søndag følger vrede libanesere trop og indhyller det danske generalkonsulat i Libanon i flammer.

Islamforsker Jørgen Bæk Simonsen har indtil for nylig selv boet i Syrien, hvor han var direktør for det Danske Institut i Damaskus. Nyheden om angrebet på instituttet med en molotovcocktail kombineret med weekendens ildspåsættelser har gjort ham dybt nervøs for et nyt angreb på det over 500 år gamle hus, som det Danske Institut befinder sig i. Især frygter Jørgen Bæk Simonsen for lokale syreres sikkerhed.

"Den gamle bydel i Damaskus er nemlig en ren brændfælde, og en ildspåsættelse af en bygning kan derfor meget let brede sig og udvikle sig til en kæmpemæssig menneskelig katastrofe," siger Jørgen Bæk Simonsen.

Han tilføjer dog, at han har tiltro til, at folk afholder sig fra at starte en brand i Damaskus' gamle bydel på grund af de mange menneskeliv, det kan ende med at koste.

"Men jeg vil da indrømme, at jeg er nervøs for elementerne fra i lørdags, der satte ild til den danske ambassade i byen. Det er dybt foruroligende."

I skurkens rolle

Det Danske Institut i Damaskus fungerer blandt andet som en vidensbank om mellemøstlig kultur og hjælper har blandt andet til opgave at etablere kontakt mellem videnskabelige institutter i Syrien og Danmark.

Jørgen Bæk Simonsen fratrådte som direktør for Instituttet den 1. oktober 2005 efter fire år på posten.

I dag har han sin gang på Københavns Universitet som lektor ved Carsten Niebuhr Instituttet, og hjemme fra tv-stuen i Danmark ser han det syriske folk fremstillet på en helt anden vis, end han selv har oplevet på nært hold. Jørgen Bæk Simonsen kan ganske enkelt ikke genkende billedet af et vredt folkefærd, der tænder ild til ambassader.

"Jeg har i løbet af mine fire år i Syrien mødt bred forståelse og rummelighed hos syrerne. Men det er vigtigt at understrege, at kontakten, forbindelsen og den generelle relation til syrerne i øjeblikket er præget af, at Danmark befinder sig i skurkens rolle," fortæller Jørgen Bæk Simonsen.

Han advarer dog kraftigt imod at komme til at sætte lighedstegn mellem ophidsede borgere i Mellemøsten og danske muslimer. "Som borger i Mellemøsten er det umådelig let at komme til at drage den konklusion, at Vesten bedriver hetz mod muslimer, og så er det klart, at nyheden om en forhånelse af profeten i Danmark blot sætter sindene endnu mere i kog," siger Jørgen Bæk Simonsen.

Og internettets rolle forstærker blot det billede, når der for eksempel rapporteres om, at man i Danmark vil brænde den hellige Koran af.

"Når historien om tegningerne tages ud af en dansk kontekst og placeres i en mærkelig verden, der hedder cyberspace, får folk ikke nødvendigvis et billede af, hvordan tingene reelt hænger sammen men et billede af, hvordan tingene hænger sammen ifølge medierne," siger Jørgen Bæk Simonsen.

I hele denne sag er disse tegninger blevet misbrugt af blandt andet den politisk højrefløj i Vesten og muslimske fanatikere til at forstærke et allerede eksisterende billede af os-mod-dem, mener Jørgen Bæk Simonsen. Og det er i høj grad et verdenssyn, som også er stærkt rodfæstet i Danmark.

"Man kan se det dualistiske verdensbillede hele verden rundt. Herhjemme har Jyllands-Posten for eksempel publiceret de her Muhammed-tegninger ud fra en diskurs om, at muslimerne er en trussel mod det danske samfund. Og under valgkampen i efteråret stødte man også på de mest horrible udsagn om muslimer i Danmark," siger Jørgen Bæk Simonsen.

Intolerante danskere

Han mener ikke, at danskerne kan kan tillade sig at frakaste sig et ansvar for, at muslimer i Danmark føler sig presset på alle leder og kanter og derfor bliver ekstra stødt over at se deres profet fremstillet med en bombe i turbanen.

"Vi har det sidste årti lavet en hulens masse særlovgivninger, der er indvandrerfjendske, fordi de især rammer Danmarks største minoritet. Det er jo fuldstændig forrykt, at folk skal rammes på deres udseende. Man kunne jo aldrig forestille sig, at folk med røde fregner på næsen kun skal have det halve i understøttelse," siger Jørgen Bæk Simonsen.

De sociale udelukkelsesmekanismer i forhold til muslimer i Danmark er generelt "kæmpestore", siger Jørgen Bæk Nielsen: "I alle undersøgelser om skepsis over for indvandring og islam kommer danskerne jo ud i gult."

Han mener ikke, at skal megen fantasi til at forestille sig, hvordan man reagerer, når man den ene gang efter den anden bliver marginaliseret, og forstår frygten for, at en minoritet i Danmark skulle udgøre en trussel mod landets demokratiske principper.

"Det er jo helt misforstået at aflede diskussionen om de her tegninger ved at lede den hen på en debat om ytringsfrihede eller ej. Langt de fle-ste muslimer i Danmark oplever jo ytringsfriheden som et stort gode. Det handler bare om at bruge friheden på en måde, hvor den medmenneskelige respekt ikke sættes ud af spil."

Bare fem taler med fem

I bedste fald ender hele debatten om Muhammed-tegningerne med, at den almene dansker bliver mere åben over for muslimer i landet.

"Man kan jo starte med at holde op med at kalde alle unge muslimer for 'efterkommere'. Det er jo en grusom måde at fastholde medborgere i samfundet i en position som outsidere. Og så er jeg ligeglad med, om vi kalder den pågældende person for Muhammed, Mustafa eller Peter - bare vi kalder folk ved navn og anerkender dem som ligeværdige borgere," siger Jørgen Bæk Simonsen.

Hvis bare Muhammed-sagen fører til, at hver dansker snakker med fem medborgere med muslimsk baggrund, er vi kommet langt, mener Jørgen Bæk Simonsen.

"Men håbet er nok mest af alt udtryk for min fynske optimisme. Danskerne har i årtier haft mulighed for at tale med muslimer, og vi har de sidste 15 år haft et bredt udvalg af bøger om islam herhjemme, som man kunne læse i - det er viljen, der mangler," siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu