Læsetid: 3 min.

Danskerprøven vil holde kristne præster ude

Kirkelige foreninger protesterer voldsomt mod Rikke Hvilshøjs lovforslag om danskerprøve for religiøse forkyndere og flygtninges ægtefæller
6. december 2006

Danmark var aldrig blevet kristent, hvis integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) havde levet for 1.100 år siden! Missonæren og ærkebiskop af Hamborg-Bremen Ansgar havde ikke fået lov at komme ind i landet, da han ikke ville kunne opfylde kravene.

Med et nyt lovforslag (L 93) og en særlig dansker-prøve, der skal dokumentere ansøgerens viden om en række forhold om det danske samfund, vil integrationsministeren gøre det sværere for religiøse forkyndere at komme til Danmark. Danskerprøven skal i øvrigt også gælde for ægtefæller, der ønsker familiesammenføring i Danmark.

Danskerprøven rammer selvsagt - som hensigten er - muslimske forkyndere. Men Hvilshøjs danskerprøve vil i endnu højere grad ramme en række kristne trossamfund, bl.a. den katolske kirke, og deres virke i Danmark.

Det vurderer den katolske biskop i Danmark Czeslaw Kozon (der er født på Falster).

"Prøven er rettet mod muslimske imamer, men fordi man ikke kan eller vil diskriminere mellem trossamfundene, så rammer det os alle. Men det vil først og fremmest gå ud over kristne missionærere og forkyndere," vurderer Kozon, der ikke mener, at Ansgar var kommet ind i Danmark, hvis Hvilshøjs lov havde været gældende dengang.

To imamer om året

Kirkernes Integrations Tjeneste (KIT) har på baggrund af oplysninger fra Udlændingeservice regnet sig frem til, at blandt de knap 100 udenlandske forkyndere, der årligt får adgang til Danmark, er mellem to og fire muslimske imamer. Resten er kristne forkyndere, som nu vil få betydeligt sværere ved at få adgang til Danmark.

"Formålet med prøven er at fremme integration og kendskabet til dansk. Men da mange kristne forkyndere kun skal tilbringe få år i Danmark, er der ingen særlig motivation til at lære dansk," siger Kozon.

Den katolske biskop vurderer alt i alt, at danskerprøven vil medføre "store og omvæltende vanskeligheder" for den katolske forkyndelse i Danmark. Ud af 86 katolske præster og diakoner er således kun 22 danskfødte, og blandt kirkens 150 ordenssøstre (nonner) er andelen endnu mindre.

Rikke Hvilshøjs forbillede for danskerprøven skal findes i Holland. Men ifølge KIT's hollandske søsterorganisation gælder den hollandske lov netop ikke for religiøse forkyndere.

Hans Henrik Lund fra KIT forstår derfor ikke, hvorfor Rikke Hvilshøj har inkluderet de religiøse forkyndere i det danske lovforslag. Og lovforslagets henvisninger til et hollandsk forbillede er ifølge Hans Henrik Lund både "uklare og ukorrekte".

Speak Danish, please

Dertil kommer en lang række praktiske vanskeligheder, når danskerprøven i fremtiden skal bestås i udlandet. Hans Henrik Lund nævner som konkret eksempel:

"Vi arbejder for at få nogle forkyndere fra Sri Lanka til Danmark, så de kan forkynde kristendommen blandt tamilerne her i landet. Men os bekendt er der intet dansktalende personale på konsulatet i Colombo, så hvordan forestiller man sig, at en sri lankansk præst skal aflægge en danskprøve i Colombo? Det er svært nok at lære at tale dansk, hvis man er i Danmark, men det er stort set helt umuligt uden for landets grænser."

Dansk Missionsråd er ligeledes kritiske. Med henvisning til danske præsters og missionærers virke i udlandet, f.eks. i sømandskirkerne, spørges der til, hvorfor Danmark nu vil øve forskel.

Også fra andre sider vælter protesterne ind til Integrationsministeriet over adgangsprøven for religiøse forkyndere. Således skriver Amnesty International, at et basalt kendskab til danske forhold næppe har stor betydning for den religiøse forkyndelse.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra integrationsminister Rikke Hvilshøj.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her