Læsetid: 6 min.

Darfurs fordrevne har fået stemmer

De fordrevne i Darfurs lejre er begyndt at stille krav. De vil have internationale styrker og retfærdighed
24. juni 2006

DARFUR - Umiddelbart ser livet i en af Darfurs store flygtningelejre ud til at fortsætte som normalt. I Hassa Hissa-lejren uden for Zallengei i Vestdarfur står kvinderne stadig i lange køer ved vandpumperne. I den vejrbidte skole på bakken er op mod 200 børn stuvet sammen i hvert klasseværelse. Træbænkene og måtterne i de stråtækte klinikker er fuldt besat af mænd, kvinder og børn, der venter tålmodigt på, at det bliver deres tur.

Men alt er ikke, som det plejer at være. For mindre end to måneder siden kogte den 40.000 mand store lejr over og har siden været i en slags undtagelsestilstand. Både det lokale politi og den Afrikanske Unions civile politi har trukket sig tilbage fra lejren. De fordrevne tillader ikke længere kvinder fra de omkringliggende nomadelandsbyer at sælge brænde inde i lejren, fordi de tilhører arabiske stammer og bliver forbundet med militserne, som stadig hærger i området. Byens små knallert-taxier er også blevet forment adgang, fordi de bliver beskyldt for at køre med spioner fra regeringen.

Som i så mange af de andre store lejre i Darfur har de fordrevne demonstreret mod den nyligt indgåede fredsaftale mellem den sudanesiske regering og en fraktion af oprørsgruppen Sudan Liberation Army, SLA. De fordrevne er utilfredse med aftalens indhold dels fordi deres leder Abdul Wahid al-Nuur har nægtet at skrive under. Abdul Wahid al-Nuur tilhører den afrikanske fur-stamme ligesom størstedelen af de fordrevne i lejrene.

I Hassa Hissa-lejren udviklede en af de mange demonstrationer sig til et voldeligt udbrud af vrede mod den sudanesiske regering og Den Afrikanske Unions manglende mandat til at beskytte dem mod overgreb. Lejrens politistation blev angrebet og brændt ned til jorden, politibetjente blev banket og deres våben blev stjålet. Demonstranterne kastede sig også over AU's civile og ubevæbnede politibetjente og politistation. Politibiler blev smadret.

Internationale styrker

De fordrevne i Hassa Hissa-lejren er ikke i tvivl om deres krav.

"Militserne skal afvæbnes, og vi skal have ret til individuel kompensation. Dem, der har begået folkemord, skal bringes for retten. Og vi vil have del i Darfurs rigdomme og politisk magt. Hvis disse punkter bliver mødt, bliver vi glade," siger en af sheikerne (landsbyleder, red.) uden at fortrække en mine.

Ordene er som taget ud af Abdul Wahid al-Nuurs mund.

"Vores sikkerhed er styret af militserne. Nu bor vi i en lejr, hvor der er ingen beskyttelse. Vi kræver, at det internationale samfund svarer på vores opråb. FN-styrker skal komme og afvæbne dem, som har våben. Vi har brug for at få at vide, hvornår FN kommer. Det er meget vigtigt," understreger en anden sheik.

Mændene i lejren mener, at det er "FN's rolle og ansvar" at komme dem til undsætning.

En tidligere skolelærer forklarer den nye stemning i lejren med den langstrakte konflikt.

"Det første år vi boede i lejren, troede vi, at problemerne ville blive løst, og at det ikke ville vare længe, før vi kunne vende hjem. Men efter at have hørt diskussionerne om fred i Abuja, ser det ud til at blive svært. Derfor prøver vi nu at fortælle regeringen og de internationale organisationer om vores problemer."

Skolelæreren, som har boet i lejren i over to år med sin familie, fortæller, at sheikerne ikke kunne styre demonstranterne. Han undskylder volden med, at de er frustrerede over deres situation og ikke længere har noget at tabe.

"Det er ligesom at finde ud af, at de problemer, som du troede, at du kunne løse, er uløselige. Den eneste måde du kan prøve at løse dem på er ved at kæmpe - også selv om det kan koste dig livet. Hvor lang tid kan vi sidde her og vente. Vi bliver nødt til at gøre noget," siger han.

Mange af de fordrevne i lejren kommer fra landsbyer få kilometer væk fra Zallengei, men ingen tør at vende hjem til deres nedbrændte hytter, fordi militserne stadig er på fri fod. Mændene er bange for at blive slået ihjel, hvis de går uden for lejren. Kvinderne bliver stadig voldtaget og angrebet, når de går efter brænde.

De ældre sheiker er bange for at lejrens unge mænd vil lave et system for selvforsvar. De frygter, at det vil føre til flere anholdelser og vold. Nogle af de unge mænd er allerede blevet anholdt af myndighederne for at have deltaget i demonstrationerne.

Flere gange under interviewet med sheikerne ringer en mobiltelefon. Kommunikationen i Hassa Hissa er der ikke noget i vejen med. Løbesedler med et portræt af Abdel Wahid al-Nuur er også i omløb. Den tidligere skolelærer fortæller, at lejrens indbyggere får information om den politiske udvikling igennem aviser og radio.

"Folk kan også få nyheder fra udlandet og Khartoum via deres mobiltelefoner," siger han.

Ingen tillid til AU

Det er ikke kun mændene, som vil have en international styrke til at beskytte dem og afvæbne militserne. Kvinderne i lejren nævner det også flere gange.

De fordrevnes tillid til den Afrikanske Union (AU), som har 7.000 mand udstationeret i Darfur, er lig med nul. AU, som har været mæglere i fredsaftalen, bliver nu også beskyldt for at have presset aftalen igennem og dermed være på den sudanesiske regerings side. AU's mandat, som ikke giver dem lov til direkte at beskytte civilbefolkningen, har også øget de fordrevnes kritik.

"Vi kan ikke se, hvordan de kan hjælpe os. Hvis der sker noget lige foran dem, kan de ikke gøre andet end at rapportere om det. Det er bedre, at AU ikke er her, når de alligevel ikke kan hjælpe os," siger skolelæreren.

Han fortæller, at patruljering i de områder, hvor kvinderne henter brænde, er det eneste, som AU har gjort for dem. Men heller ikke det synes kvinderne at være tilfredse med.

"Vi fik ikke noget ud af at gå ud sammen med Den Afrikanske Union. Hvis der sker noget, kan de ikke forfølge militserne," siger en af kvinderne fra lejren.

Mange af kvinderne køber brænde på markedet i byen, fordi de er bange for at bevæge sig uden for lejren. Men flere tager fortsat chancen velvidende, at de risikerer at blive overfaldet.

"Vi er bange. Den eneste løsning er at tage våbnene fra militserne," siger en af kvinderne. Hun fortæller, hvordan hun for nylig blev konfronteret af militser sammen med syv andre kvinder, da de var ude at finde brænde. I følge kvinden ville de tre bevæbnede mænd voldtage og dræbe dem.

"Vi bad dem om ikke at dræbe os, så de voldtog os," siger kvinden med en lav stemme.

Alle træer omkring lejren er for længst blevet fældet, så kvinderne bliver nødt til at gå op mod fire timer væk fra lejren for at finde brænde.

Tre af kvinderne blev voldtaget. Overgrebet er ikke blevet rapporteret til politiet.

"Politiet hører sammen med regeringen. Hvis vi rapporterer det, forfølger de det næppe. De vil sikkert også involvere os i sagen," fortæller kvinden, der blev voldtaget.

Flere internationale organisationer er overbevidste om, at AU har været med til at afværge overgreb på civilbefolkningen ved deres blotte tilstedeværelse, men på grund af alt for få ressourcer og deres svage mandat, har de ikke kunne stoppe overgrebene.

FN arbejder nu på at styrke AU og få en fredsbevarende FN-styrke ind i landet, men indtil videre uden held. Sudans præsident Omar al-Bashir har erklæret, at så længe han regerer landet, vil han ikke tillade internationale styrker. Han mener, at den nye fredsaftale vil ændre situationen. I aftalen er det regeringen, der har ansvaret for at afvæbne militserne.

Men den køber de fordrevne i Hassa Hissa-lejren ikke. De har for længst mistet tilliden til regeringen og er sammen med de andre lejre i området blevet enige om, at de vil svare igen, hvis regeringen presser dem til at vende hjem, før de føler, at det er sikkert.

Malene Haakansson er journalist hos Folkekirkens Nødhjælp

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her