Læsetid: 3 min.

David Gress' narrebjælde

11. april 2007

Jamen, det var jo netop det, jeg skrev her i avisen den 15. marts.

Intet universitet har nogensinde udstyret David Gress med en professortitel. Han har end ikke haft en regulær ansættelse ved et universitet.

Ikke desto mindre har han siden begyndelsen af 90'rne optrådt i danske medier som professor ved Stanford, professor ved University of Denver, professor i international politik ved Boston University, forskningsprofessor ved Center for kulturforskning, Aarhus Universitet, gæsteforsker ved Aarhus Universitet, lektor i klassisk filologi ved Aarhus Universitet og tilknyttet Aarhus Universitet.

Intet af dette er sandt, og Gress har haft rig lejlighed til at dementere det, men det har han aldrig gjort.

Han har tværtimod omtalt sig selv som "kollega til Condoleezza Rice, da hun var ung professor i international politik på Stanford" (se Jyllands-Posten 13. september 2002).

Cum grano salis

Nu påstår han så, at han aldrig selv har smykket sig med falske professortitler. Så er det nok de fæle venstreorienterede, som har sneget sig ind på avisredaktionerne og hæftet de falske titler på hans artikler.

Det kan i hvert fald ikke være nogen, som kender det mindste til hans såkaldt videnskabelige produktion.

I dag titulerer han sig 'historiker, Ph.d.' Også det gælder kun cum grano salis. Ph.d.-graden har han erhvervet på et inferiørt College i USA, og historiker er bare noget han kalder sig.

Det nærmeste Gress er kommet den attråede professortitel uden at den kunne forveksles med en narrebjælde, var da en konservativ tænketank, John M. Olin Foundation, i 2001 udstyrede ham med titlen i to år og plantede ham på Boston University.

I USA har de konservative infiltreret de liberale universiteter ved at placere typer som Gress på dem. Mod en klækkelig betaling naturligvis. Gress ville jo aldrig kunne stå distancen, hvis der var tale om en regulær professorbedømmelse og et åbent ansøgerfelt.

Med den regering og forskningsminister, vi har for tiden, er det jo ikke utænkeligt, at dårekisten Cepos med penge fra Jyllands-Posten i nær fremtid vil kunne betale sig til et kontor på et dansk universitet, så tænketankens betonliberalistiske rygmarvsreflekser ad den vej kan blive blåstemplet som forskningsresultater.

Holocaustbenægtere

David Gress er sin unge alder til trods allerede ramt af en svær senildemens. Han kan ikke huske, at han har udnævnt Foucault til Holocaust-benægter. Han skriver, at hans eneste publikation om Foucault er et essay fra 1983.

Jeg kan oplyse ham om, at han i Politiken (8. januar 2000) skrev: "Nogle af de mest ihærdige Holocaust-benægtere findes imidlertid blandt såkaldt progressive. I kølvandet på franske tænkere som Michel Foucault er mange af slagsen kommet for skade at mene ...".

Foucault skulle altså være ophav til en masse Holocaust-benægtere.

Hvis Gress kan nævne bare én Foucault-elev, som har benægtet Holacaust, skal jeg undlade at kalde ham en løgnhals.

Fordrivelserne

Endelig skriver Gress, at alle hans danske artikler om tyskernes fordrivelser fra Østeuropa har henvist til den vesttyske regerings flere tusinde sider lange dokumentation om sagen fra 1953. Det er også løgn.

Gress' første artikel om sagen i Politiken (13. januar 2001) er uden denne henvisning. Det foranledigede Lektor, dr. phil. Detlef Siegfried til i samme avis (30. januar 2001) at tilbagevise Gress' påstand om, at de venstreorienterede havde undertrykt sandheden om fordrivelserne.

Detlef Siegfried kunne også identificere Gress' kilde, som var den tyske nynazist Heinz Nawratils bog fra 1982 Schwarzbuch der Vertreibung 1945 bis 1948.

Der var altså ingen "åbenlyse løgne" i min klumme om professor Tribini, og hvis Gress vil smykke sig med en købt professortitel, så lad ham da bare spadsere rundt med den narrebjælde.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anne Marie Pedersen

Kunne nogle hjælpe mig i retning af de første kapitler i denne føljeton? Findes de i denne avis?

Jeg ser desværre ikke tv-nyheder af nogen art - måske det er derfor jeg er uden for?

at, af og til ( også udtrykke ) tvivl på hvad som helst,
f.eks. kilder's beretninger om begivenheder, omfatter jo at tvivle på om de kilder passer, men jo også, af og til, at tvivle på om de har nævnt det hele,eller tilstrækkeligt.

Anne Marie Pedersen

Jeg fandt sørme en artikel af manden, som jeg rent faktisk har læst for mere end 5 år siden. Der kan man bare se. Men hele hurlumhejet med diskussion om titler og tilsvining er jeg lidt lost omkring.