Læsetid: 5 min.

Debut nomineret til litteraturpris

Adoptionslitteratur er ofte patetisk og ekstrem, mener Maja Lee Langvad. Hun er derfor gået i en anden retning med sin debut 'Find Holger Danske'. Maja Lee Langvad er den første blandt seks nominerede til Informations Montanas Litteraturpris
5. oktober 2006

Hun er opvokset i Køben-havn. Adopteret. Født på dansk i Kastrup Lufthavn. Da hun var yngre, spillede hun basketball hver anden dag på Nørrebro. Her fik hun mange venner med anden etnisk baggrund.

"Jeg befandt mig godt blandt de mennesker, der også kom fra et andet land. Det var befriende for mig på en måde. Jeg kunne jo også have hængt ud med andre adopte-rede, men jeg benægtede nok lidt den side af mig selv," fortæller Maja Lee Langvad, der i juni i år debuterede med Find Holger Danske.

Vennerne i indvandrermiljøet gav hende et indblik i nogle af de problemstillin-ger, de havde som indvandrere i Danmark. Og ikke mindst det har været med til at vække hendes interesse for hele integrationsdebatten herhjemme. Hun vil, som hun siger, nødig være indvandrer i Danmark.

Men det er hun jo. På et tidspunkt var Maja Lee Langvad deltager i en paneldebat på Edison Teatret om integration. Her var hun inviteret sammen med andre kultur-personer med anden etnisk baggrund for at diskutere god integration. De måtte jo kunne svare. Netop det, at adopterede ofte bliver opfattet som noget af det mest integrerede, vi har, mener Maja Lee Langvad kræver opmærksomhed.

"De fleste adopterede har jo mere eller mindre kappet forbindelsen til deres føde-land. Mange har ingen kon-takt. Hvis det er det, vi kalder god integration, så synes jeg virkelig, det er meget tankevækkende," siger hun.

Danskhedsdebat

Tankevækkende er også et ord, mange anmeldere hæf-tede på bogen, der med for-fatterens uundgåelige per-sonlige rygsæk og adoptions-bagage folder en danskheds-debat ud, blandt andet gen-nem brug af avisartikler og ordbogsopslag. Ord som negerpik, negerpat, negerrøv og negersved gør opmærksom på den racisme, der i Maja Lee Langvads øjne er i vores sprog.

Politiken skrev: "Langvad henter en stor del af sine kilder 'udefra', fra avisartikler, ordbøger, officielle skemaer fra det, der indtil for nylig hed Udlændingestyrelsen etc. Det er et simpelt, men uhyre effektivt greb, der forlener samlingen med stor overbevisende kraft og prægnans. Spørgsmålene 'hvem er jeg' og 'hvem er dansk' glider dermed ind over hinanden og binder samlingens fire dele sammen i en heftig udforskning af identitet i minefeltet mellem kunst og ideologi."

Maja Lee Langvad bevæger sig således i et opsøgende grænseland, hvor hun blandt andet stiller spørgsmål til sig selv, sin adoptivmor og sin biologiske mor. I genkendelig spørgeskemaform præsenteres en meget personlig problemstilling, men det er spørgsmål, som en læser, der hverken er adoptivbarn, adoptivmor eller biologisk mor kan reflektere over. Det er derfor, de er der.

"Jeg kan selv bedst lide lit-teratur, der vækker til efter-tanke. Jeg har aldrig kunnet holde ud at læse noget, der er fortalt, bare fordi det er en god historie," forklarer Maja Lee Langvad.

Spørgsmålsformen, som Langvad benytter sig af, går således meget tæt på egne erfaringer som adoptivbarn. Til at behandle det har hun haft brug for at skabe luft i sine tekster. Humor afvæbner den meget barske og konkrete tone. Virkeligheden bringes ind i teksten, får et twist, og her finder humoren vej.

"Adoption og de spørgsmål, jeg stiller, er en tung om-gang, også for mig. Den må-de, jeg bruger det på, er, at jeg får tingene til at blive absurde sådan på sætningsplan," siger hun og giver et eksempel:

"Pia Kjærsgaard drømmer, efter hun har slukket lyset og er faldet i søvn, at der ligger en perker under sengen og sælger hash."

Ved at gentage sætningen skaber hun absurditeten. Den gentages fire gange, hvor Pia K. blandt andet to gange er nede for at kigge, om der nu ligger en perker under sengen og sælger hash. Det gør der ikke, og Pia sover videre.

Bedårende barsk

"Aktuel aktionskunst, bedårende barsk. Chokerende charme, drillende dansk. Etniske eksistenser, fabel-agtigt formidlet. Gennemført gakket, hårdtslående humor. Innovativ intelligens, jokkende jordnær. Konkretisk kulturkritik. Nu er vi så nået til L - L for Lee Langvad."

Sådan skrev Informations egen anmelder Erik Skyum Nielsen i sin anmeldelse af Find Holger Danske. Den konkrete debat, der netop er i bogen om danskhed og udanskhed, har som før skrevet nok altid ligget Maja Lee Langvad på sinde, og hun har da også før sin debut som forfatter deltaget aktivt i flere politiske statements. Blandt andet har hun indviet en lebbebusk i H.C. Ørsteds Parken i København, lavet lykønskningskort med påskriften "I anledning af min integration inviteres du/I på Arabergrød" og deltaget i en happening under titlen Er de bange for de fattige?

Det er især minoriteten, der fanger hendes interesse. Baggrunden som adopteret gør, at hun kan genkende nogle af de problematikker omkring danskhed, som er oppe i samfundsdebatten nu. Men trods det politiske engagement og den specielle og meget konkrete måde, forfatteren beskæftiger sig med emnet på, er det en balancegang. Alt for ofte bliver adoptionslitteratur patetisk.

"Jeg synes, meget adoptionslitteratur hurtigt kun fortæller den meget smertefulde historie og går helt i selvsving over den. Det kommer hurtigt ud i nogle ekstre-mer, hvor man enten fuld-stændig fornægter det bio-logiske og synes, det er lige-gyldigt, eller man går i den anden grøft og nærmest svælger i det," siger hun.

Derfor har hun forsøgt at lave sin bog så konkret som muligt uden at placere adop-tivbørn i den offerrolle, de ofte ifølge Maja Lee Langvad havner i.

"I litteraturen er adopterede ofte fremstillet som offre eller som noget uligevæg-tigt. Selvfølgelig er der Su-perman, som er en positiv historie. Men i den klassiske litteratur er adoptivbørn ofte fremstillet som nogen, man skal have ondt af," siger hun.

I spørgeskemaet til sig selv i starten af bogen stiller hun dette spørgsmål: 'Har du medlidenhed med dig selv, fordi du er adopteret?'

"Jeg har selv haft det og har det sikkert i en vis grad stadig. Nu kan jeg se det som en styrke og kan bruge det. Det er jo tunge tanker, som man er nødt til at tackle. Det nytter ikke at klynke," lyder svaret.

Maja Lee Langvad har været omkring to år om at skrive Find Holger Danske.

I Weekendavisens anmel-delse ved udgivelsen i juni afsluttede Lars Bukdahl med sætningen: "Disse kritiske øjne græder hermed blodigt af glæde".

Langvad er nu nomineret til Montanas Litteraturpris, der uddeles i januar 2007.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her