Læsetid: 3 min.

Debutant favorit til pris

De franske litteratur-kritikere står sammen om at lovprise amerikansk debutforfatter - der skriver på fransk.
9. september 2006

Moderne fransk litteratur bliver nogle gange anklaget for at være introvert og snæversynet.

Men ikke længere: Den mest overdådigtroste bog i den franske bogsæson, der traditionelt starter i denne måned er en 900 sider murstensroman om Holocaust, skrevet på fransk af en amerikaner, bosat i Spanien.

Les Bienveillantes (De velmenende) af Jonathan Littell, er en jeg-fortælling om en SS-massemorder der lidenskabsløst husker tilbage på sine år i nazistiske henrettelsesafdelinger og dødslejre. Romanen, der blev skrevet på blot fire måneder efter fem års research, bliver af de franske kritikere sammenlignet med Tolstoy, Dostojevski, Flaubert og Stendhal.

Bogen, der er Littells første roman, tippes allerede nu som favorit til at vinde den mest eftertragtede franske litteraturpris, Goncourt-prisen senere på efteråret.

Anmelderen fra magasinet Le Nouvel Observateur, skrev:

"Dette er ikke blot en bog. Det er en overvældende bog. I nyere fransk litteraturhistorie har ingen ny forfatter vist tilsvarende ambitioner, så store skriveevner, sådan en omhyggelighed med detaljen og en så afklaret beherskelse af rædsel."

Hvordan opnår en amerikaner en sådan beherskelse af det franske sprog, at han kan skrive en roman på 900 sider på fransk i løbet af fire måneder? Og hvorfor valgte han at skrive bogen på fransk?

'Vi vælger ikke vores liv'

Den 38-årige Jonathan Littell har boet og studeret mange år i Frankrig. Hans far skriver spionromaner og er tidligere journalist, han flyttede til Frankrig i 70'erne. Littell, der også taler engelsk, russisk og serbokroatisk, fortæller at han valgte at skrive på fransk, fordi det var hans litterære forbilleder, Flaubert og Stendhals sprog. Den opdigtede fortæller i romanen, Max Aue, har også taget fransk til sig som sit eget sprog. En intellektuel SS-officer og massemorder, og nu skjuler sig under falsk identitet i Frankrig efter krigen.

Les Bienveillantes præsenterer Aues erindringer om, forsvar for og filosofiske betragtninger over, hans arbejde i mobile SS-dødspatruljer i Østeuropa. Den rummer også scener fra Auschwitz og fra Adolf Hitlers førerbunker.

Littell har fortalt, at han fik ideen til bogen, efter at han havde arbejdet med NGO'er i Tjetjenien og Bosnien. Massemordere, siger han, er næsten altid tavse. Han ville gerne tvinge en i tale, i første person.

"Det var den eneste måde at forstå disse mennesker. Før jeg skrev romanen, stillede jeg mig selv spørgsmålet, 'hvad ville der være sket med mig, hvis jeg var blevet født i Tyskland i 1913, og ikke i USA i 1967' Svaret er min roman - Jeg er meget bevidst om det faktum, at vi ikke altid vælger vore liv."

'Et monument'

Da de franske litteraturpriser uddeles i efteråret, udkommer næsten halvdelen af alle franske romaner i begyndelsen af september. Der har kun været få af de traditionelle litterære fejder i år, derimod enig, nærmest åndeløs ros til Littells roman.

De fleste moderne franske romaner er på 300 sider eller mindre, og handler ofte om forfatterens barndom, litterære kampe eller tilfældige overvejelser. Les Bienveillantes er speciel allerede i kraft af volumen og emnevalg.

Førende franske kritikere er overbevist om, at bogen bliver en international klassiker. Samuel Blumenfeld skriver i Le Monde: "Man ønsker ikke at begrave Jonathan Littell i superlativer. (Men) som Flaubert er han i besiddelse af et enormt talent for at gøre historieskrivning til romanstof eller snarere placere en roman i historien."

Le Figaro Magazine mener, at bogen er et "monument i moderne litteratur".

© The Independent & Information

Oversat af Ebbe Rossander

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her