Læsetid: 5 min.

Del og hersk-taktik skal sikre Bagdad

Robert Fisk afslører her det amerikanske militærs nye oprørs-bekæmpelses-taktik, der skal opdele den irakiske hovedstad i adskilte sikkerhedszoner. Taktikken slog fejl i Vietnam, så hvad er dens chancer i Irak?
12. april 2007

Konfronteret med en modstand fra oprørere i Bagdad, der trods Bushs nye troppeforstærkning bliver stadig mere hårdnakket, vil de amerikanske styrker nu gennemføre en massiv og kontroversiel oprørsbekæmpelses-operation. Følgen vil blive, at store dele af den irakiske hovedstad vil blive hermetisk indkapslet. De pågældende områder vil blive omdannet til adskilte sikkerhedszoner omgivet af barrikader - såkaldte gated communities. Kun irakere, der lader sig udstyre med id-kort af en helt ny type, vil blive tilladt at passere frem og tilbage.

Sikkerhedszone-taktikken, der oprindelig blev udviklet under Vietnamkrigen, vil komme til at omfatte 30 af Bagdads 89 distrikter og vil blive det mest ambitiøse program til oprørsbekæmpelse, USA endnu har gennemført i Irak. Taktikken er benyttet før og har slået spektakulært fejl. Dens ibrugtagelse vidner ligeså meget om dyb amerikansk fortvivlelse over Iraks afgrundskurs mod borgerkrig som om USA's vilje til at 'vinde' den krig imod irakiske oprørsgrupper, der foreløbig har kostet 3.200 af dets soldater livet. Udenlandske besættelsesmagter har gjort tvivlsomme erfaringer med sikkerhedszone-taktikker. Både under Frankrigs krig mod FNL-oprørere i Algeriet, under Amerikas krig i Vietnam, og ved israelernes lignende metoder under besættelse af palæstinensisk territorium har resultaterne været beskedne eller modproduktive.

Potentiel Iran-styrke

Men kampagnen har mere vidtgående militære ambitioner end at pacificere Bagdad. Det ser ud til, at USA's militær nu agter at indsætte så mange som fem motoriserede brigader - svarende til 40.000 soldater - såvel syd som øst for Bagdad med mindst tre af dem mellem hovedstaden og den iranske grænse. Dette vil stille Iran over for en magtfuld - og potentielt agressiv - amerikansk militærstyrke i dets umiddelbare nærhed, i tilfælde af et amerikansk eller israelsk luftangreb på dets atomare faciliteter dets umiddelbare nærhed.

Denne seneste 'sikkerhedsplan', hvis enkeltheder Independent har fået kendskab til, er udarbejdet af general David Petraeus, p.t. amerikansk øverstbefalende i Bagdad, igennem et seks måneders taktikkursus i Fort Leavenworth, Kansas, under hvilket amerikanske generaler med erfaringer fra Irak og ledende officerer fra det amerikanske marinekorps - og ifølge nogle forlydender også fire højtstående israelske militærfolk - deltog i en række debatter om, hvordan Amerika kan skabe et 'vendepunkt' i sin katastrofale krig i Irak. Fokus vil i første fase af den amerikanske plan blive lagt på at sikre Bagdads markedspladser og de overvejende shiamuslimske kvarterer. Hyppige tilbageholdelser af mænd i den kampduelige alder vil være afgørende.

Id-kort-projektet er baseret på et system, der blev indført i byen Tel Afar af general Petraeus' mænd, navnlig oberst H. R. McMaster fra 3. pansrede kavaleri-regiment i begyndelsen af 2005, da en 2,5 meter høj vold blev opført rundt om byen for at blokere adgang for oprørere og våben. General Petraeus betragter kampagnen i Tel Afar tæt på den syriske grænse som vellykket, skønt byen siden igen er faldet i oprørernes kontrol.

Indtil videre har kampagnen i Bagdad involveret oprettelse af amerikanske positioner i flere af byens civile områder, men under det nye projekt vil den også omfatte fælles amerikansk-irakiske baser i ni af de 30 distrikter, der skal gøres til sikkerhedszoner. Fra disse baser - i befæstede bygninger - er det tanken, at de amerikansk-irakiske styrker systematisk skal udrense militserne fra de civile byområder, som derpå skal omgives med barrikader. Kun retmæssige indbyggere udstyret med nyudstedte id-kort vil blive lukket ind i disse gated communities, som vedvarende vil blive afpatruljeret af de irakisk-amerikanske styrker. Det vil sandsynligvis også blive nødvendigt at etablere indslusningssystemer, hvor 'besøgende' kan registreres, foruden store restriktioner på bevægelsesfriheden umiddelbart uden for sikkerhedszonerne. For de civile indbyggere vil oplevelsen være som at tage ophold i et kontrolleret fængsel.

Oprørere inden for zonen

Teoretisk set skulle de amerikanske styrker herefter kunne koncentrere sig om at bistå med fysisk genopbygning i det, militæret betegner som et 'sikkert miljø'. Men oprørerne, uanset al-Qaedas tilstedeværelse i Irak, er ikke udlændinge. Problemet er, at de kommer fra de samme befolkningscentre, som skal 'gates', og at de selv - for så vidt at de forbliver uopdagede - vil få id-kort. De vil altså blive 'indkapslet' som enhver anden.

En tidligere amerikansk officer i Vietnam, som har fået indgående kendskab til general Petraeus' planer, er da også dybt skeptisk:

"For enhver sunni i den irakiske hær vil loyalitet over for sunnioprørerne være den primære. For enhver shia vil loyaliteten over for hans politiske partis leder og hans milits være den primære. Enhver kurder i Iraks hær vil primært føle sig loyal over for Barzani eller Talabani. Der findes ingen uafhængig irakisk hær. Disse mennesker har intet valg. De forsøger at redde deres familier fra sult og gengældelsesangreb. Engang har de måske troet på en irakisk enhedsstat. Engang har de måske været sekulære. Men den vold og brutalitet, der blev sluppet løs fra og med den amerikanske invasion, har forlængst fordrevet sådanne tanker fra deres sind. Enhver amerikaner, som indgår i irakiske enheder, er i konstant livsfare."

De højtstående generaler, som har udviklet den nye sikkerhedsplan for Bagdad, stod også bag den oprørsbekæmpelses-manual, som i december sidste år trådte i kraft, den såkaldte FM 3-24-instruks. Skønt FM 3-24 ikke specifikt advokerede for gated communities, var en af dens kerneprincipper sammenlægningen af civile og militære aktiviteter under henvisning til positive erfaringer fra civile operationer i Sydvietnam, bistand til kurdiske flygtninge i Nordirak i 1991 og 'genopbygningshold' i Afghanistan. Projektet er siden blevet skarpt kritiseret for at vanskeliggøre nødhjælp ved at sammenkæde militære operationer med humanitær bistand.

Frygter helikopterangreb

FM 3-24 er barsk i sin analyse af, hvad oprørsbekæmpelsesstyrkerne må gøre for at eliminere volden i Irak. "Udstyret med pålidelige efterretninger," hedder det, "er oprørsbekæmpere som kirurger, der skærer cancervæv væk, idet de bevarer alle vitale organer intakt".

En anden tidligere højtstående amerikansk officer er også pessimistisk i sine konklusioner om sikkerhedszone-projektet. "Så snart de ekstra tropper er på plads, vil oprørerne afskære kommunikationslinjerne til Kuwait i videst muligt omfang," siger han til The Independent.

"De vil gøre det samme i Bagdad for at tvinge os til at gøre hyppigere brug af helikoptere, som vil være sårbare, når de lægger an til landing på patruljebaserne. Fjenden vil ødelægge så mange, de kan. Oprørerne vil dernæst forsøge at smadre en af patruljebaserne. De vil indlede den proces ved at udnytte deres folk inden for sikkerhedszonerne til at skaffe sig adgang. De vil vælge baser, hvor de irakiske styrker enten ikke vil kæmpe eller støtter dem. Den amerikanske modreaktion vil blive massive bombardementer, som vil ødelægge de kvarterer, de skulle forestille at beskytte."

Den tidligere officers frygt på de amerikanske helikopterbesætningers vegne blev bestyrket søndag, da en Apache-helikopter blev skudt ned over det centrale Bagdad.

Den amerikanske officers søn gør aktuelt tjeneste i Bagdad. Han tilføjer: "Det amerikanske militærs sidste chance for at trække sig ud, hvis det skal bevare nogen form for taktisk autoritet i fremtiden, vil være at acceptere betydelige tab som udtryk for, at vi forstår den situation, invasionen skabte," siger han.

"Kun hvis vi gør en seriøs indsats for at skabe nogen orden ud af det nuværende kaos og er villige til at ydre ofre for det, vil vi kunne gøre os håb om en rest af respekt, når vi trækker os ud."

© The Independent og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her