Måske var det mere held end forstand, Zlatan Ibrahimovic's ballonbold for Sverige mod Danmark under EM i Portugal 2004. Men det ekvilibristiske mål var med til at sætte turbo under den høje svenskers karriere.
Bagefter slog Italien frustrerede knytnæveslag i luften. Kampen var fikset, mente de. Uafgjort 2-2 mellem os og Sverige slog de azurblå ud af turneringen. For Zlatan selv blev næste stop mesterklubben Juventus, hvor han optrådte side om side med legender som Alessandro Del Piero, Pavel Nedved og Gianluigi Buffon.
To år senere og en halv måned inden den forsinkede sæsonstart i den italienske Serie A skal der mere end en ranglet svensker til at redde Juves deroute. Også selv om straffene i én af historiens største sportsskandaler om kampmanipulation og dommerpåvirkning er kølnet en smule. Godt nok er Del Pieros bøn til fans af blanconeri dybfølt - det bliver martyriets masseråb, vi kommer til at høre fremover på Stadio Delle Alpi i Torino - men udsagnet fra det italienske fodboldforbunds appelinstans er ikke til at tage fejl af. Juve tvangsnedrykkes til Serie B og påbegynder sæsonen med minus 17 point.
AC Milan, Lazio og Fiorentina, som også har haft fingrene i skandalesagen, får lov til at blive i Italiens bedste division. Billigst slipper Silvio Berlusconis Milan, som starter sæsonen blot otte point bagud og desuden får lov til at kvalificere sig til årets Champions League. Det er gode nyheder for tifosi, som håber, at den brasilianske playmaker Kaka bliver på holdet.
Og mens Martin Jørgensen, der til daglig huserer i Fiorentina, har fået mundkurv på, flygter stjernerne fra den synkende Juventus-skude. Glimrende for Fabio Capello, Juventus' ex-træner, som har hyret to af verdens bedste defensiver, Cannavaro og Emerson, til sin nye klub, Real Madrid. Og skidt for den nye Juve-træner og fordums franske landsholdsspiller, Didier Deschamps, der sammen med de aldrende ikoner Del Piero og Nedved skal forsøge at få storklubben og den økonomiske mastodont fra Torino på ret køl.
I centrum af skandalen står de to tidligere direktører fra Juventus, Luciano Moggi - "Lucky Luciano" - og Antonio Giraudo. Det var Moggi, der styrede et vidt forgrenet netværk af klub-officials, dommere, journalister og politikere. Giraudo undersøges nu af advokaterne i det italienske fodboldforbund, FIGC, for formodet bedrageri i forbindelse med transferhandler med Juventus-spillere. Moggi og Giraudo er begge idømt udelukkelse fra italiensk fodbold i fem år.
Juves martyrium
Men sagen stopper ikke med fiksede kampe og relativt milde domme.
Også Moggis søn, Allesandro Moggi, er under mistanke for systematisk at have benyttet repressalier i ledelsen af ét af verdens største sportsagenturer, GEA. Firmaet ledes af Allesandro, med far Luciano som kyndig mentor i kulissen. GEA har omkring 200 spillere og træner i deres stald. Ifølge et memo, som nogen har lækket til den nyfigne italienske presse, har GEA's administrerende direktør, Franco Zavaglia, fortalt sine medarbejdere, at de skal vise potentielle klienter, "hvad vores organisation står for uden trusler, sådan som det er sket førhen".
Samtidig graver de italienske domstole i Luciano-dynastiets mulige medvirken i illegalt spil. Lægger man diverse indicier sammen, får hele skandalen pludselig et næsten uoverskueligt omfang. De fiksede fodboldkampe sikrede Juventus' 29. ligasejr i forrige sæson, alt imens Moggi & Co. tjente penge på lyssky booking og det så godt som monopoliserede spiller- og træneragentur.
Milan, Fiorentina og Lazio slikker sårene, og alt i alt skal de nok klare sig. Til trods for minuspointene i den kommende sæson er Milan - mere end Inter - favorit til at vinde ligaen 2006/2007.
Juventus er helt som forventet trukket i rollen som den uretfærdigt behandlede martyr. Et offer for systemet. Mest af alt følger de sig forfulgt af FIGC's anklager, Stefano Palazzi, som vedholdende har argumenteret for endnu hårdere domme. Stod det til ham, skulle Juventus helt ned i Serie C.
Hvor lammende Juves fald reelt bliver, vil de kommende sæsoner vise. For én ting er folkets dom og en stigende mistro i Italien til stærke mænd som Moggi og Berlusconi. Mange føler sig snydt, og hundredetusinder fans af blanconeri skal nu til at lære navne på klubber og spillere i den næstbedste række, som de knap anede eksisterede.
Noget andet er økonomien. Hvordan vil Juventus' aktier i den italienske fondsbørs reagere? Og vil det magtfulde Sky Channel fortsætte med at punge små 100 millioner euro i rettighederne til den traditionsrige Torino-klubs kampe? For slet ikke at tale om indtægterne fra Champions Leauge, som Juventus altså går glip af.
Juventus' officielle hjemmeside er i disse dage et studie i bittersød retorik. Del Piero har en hjertelig bøn til de mange tilhængere. Nedved beretter, at han "skylder klubben at blive". Man investerer i nye spillere, ikke bare for at ruste sig til den surrealistiske dyst i Serie B, men også for at bevare sit stjerne-image. Zlatan er solgt til Inter for 25 millioner euro, og handlen betyder et overskud på 15 millioner til Juventus.
Og mens Moggi og Giraudo håber på medhold i anken til Italiens olympiske forbund, CONI, går den konspirationsteoretiske snak i de italienske hjem. Hvor meget vidste Del Piero egentlig?
