Læsetid: 5 min.

Demokraterne vil i konfrontation med Bush

I sidste øjeblik har lederne af Demokraternei Kongressen besluttet at droppe deres indenrigspolitiske dagsorden og vende sig direkte mod præsident Bushs nye krigsplan i Irak
9. januar 2007

BOSTON - Lederne af det demokratiske parti har i sidste øjeblik besluttet at kuldkaste deres lovgivningsplan for den første uges arbejde i Kongressen og i stedet gå i direkte konfrontation med præsident George W. Bushs Irak-politik.

Beslutningen blev taget på et stormomsust møde i fredags, hvor flere demokrater var stik imod at opgive en plan om at vedtage et populært indenrigspolitisk lovinitiativ hver dag i denne uge med det formål at fremavle positive nyheder for partiet hele ugen igennem.

Men kritikerne af denne strategi fremhævede, at Bushs fremlæggelse af sin nye plan for krigen i Irak, 'En ny vej fremad', tidligt torsdag morgen dansk tid vil overskygge alle andre nyheder denne uge, fortæller Joseph Cirincione fra den demokratiske tænketank Center for American Progress i Washington.

"Vi havde ikke noget valg. Demokraterne ville fokusere på programmer, der kommer den brede amerikanske befolkning til gode, men præsidenten ændrede sine planer, og han sætter trods alt den politiske dagsorden," siger Cirincione.

Det eneste effektive våben, som det demokratiske flertal i Kongressen kan anvende mod Bush-regeringens seneste Irak-plan, er at indkalde ministre og generaler til høringer i Senatet og Repræsentanternes Hus. Disse høringer var oprindelig planlagt til at begynde i midten af januar, men er nu blevet fremskudt og vil starte i morgen i Senatet og torsdag i Huset.

Udenrigsminister Condoleezza Rice, forsvarsminister Roberts Gates og general Peter Pace, stabschef for de tre værn, vil være blandt de indkaldte vidner torsdag og fredag - altså i dagene lige efter præsidentens tv-tale til nationen onsdag aften amerikansk tid.

Detaljerne i præsident Bushs plan er endnu ikke blevet bekræftet officielt. Anonyme regeringsembedsfolk har dog siden sidste uge ladet vide, at han vil bemyndige en midlertidig forøgelse af styrketallet fra 132.000 til 160.000 soldater i Irak. Der foreligger intet konkret om, hvor lang tid den udvidede styrke vil blive i Irak. Nogle forlydender anslår 18 måneder.

Tidligere plan slog fejl

Størsteparten af den ekstra styrke skal ifølge regeringskilder sættes ind i Bagdad, hvor en tidligere plan for generobring af kontrol med sunni-kvarterer og blandede etniske distrikter slog fejl i anden halvdel af 2006. Amerikanske officerer har lagt ansvaret for den manglende succes på irakiske hærenheder, som skulle bevare kontrollen med et kvarter, efter at amerikanske soldater havde ryddet det for væbnede modstandsgrupper.

Strategien blev døbt Clear and hold. Men irakerne kunne ikke holde stand, dels fordi de var underbemandede, og dels fordi de ifølge amerikanerne hverken var trænet, udrustet og motiveret godt nok. Den nye strategi går ud på at øge de irakiske styrker i hovedstaden med mindst et par brigader - primært bestående af den kurdiske persh merga-milits - og lade disse soldater fastholde kontrollen over et ryddet kvarter sammen med de nye amerikanske styrker.

Til forskel fra den fejlslagne strategi vil den nye omfatte shia-kvarterer som f.eks. Sadr by, hvor der bor flere millioner shiamuslimer, og som stort set kontrolleres af Moqtada al-Sadrs mehdi-milits. Bødlerne, der henrettede Saddam Hussein, skal have været medlemmer af denne milits, hvilket chokerede amerikanske officerer og embedsmænd i Bagdad såvel som i USA.

Denne omstændighed har vakt uro og vrede i Washington, hvor mistroen til Nuri al-Malikis regering vokser fra dag til dag. Den irakiske premierminister mistænkes for at have givet al-Sadr og hans milits for frie tøjler. Derfor skal al-Sadrs magt nu inddæmmes, men det kan føre til en yderst voldelig konfrontation med amerikanske styrker i Sadr by i Bagdad. Mehdi-hæren og amerikanerne er stødt sammen to gange tidligere i Irak-krigen. Hver gang er den shiamuslimske milits blevet tilføjet et blodigt nederlag.

Denne første fase i Bushs plan vil vare et halvt år, fortalte den nye øverstbefalende for krigsoperationer i Irak, generalløjtnant Raymond Odierno, på et pressemøde søndag i Bagdad.

"Herefter vil vi trække vores styrker ud til Bagdads periferi og lade irakerne stå for sikkerheden. Hvis et eller andet går galt, kan vi hurtigt vende tilbage," sagde Odierno.

Legendarisk hærgeneral

Odierno vil i de næste par år være underlagt den efterhånden legendariske hær-general David Petraeus, der om nogle uger vil overtage posten som øverstbefalende i Irak efter George Casey. Petraeus skulle ifølge sine kolleger være én af de største strategiske begavelser i den amerikanske hær. I de sidste fire år har han arbejdet to gange i Irak. Siden 2004 har han været ansvarlig for opbygningen af den irakiske hær.

Et andet element i præsident Bushs plan bliver en ekstra indsats for at genopbygge Iraks infrastruktur. Præsidenten vil søge Kongressen om en mia. dollar. Pengene vil ikke alene blive brugt til projekter i Bagdads bykvarterer. Det er ydermere meningen at sende beskyttede provinsielle genopbygningsenheder ud på opgaver i sunnitrekanten, hvor lokale ledere gang på gang har klaget over, at den shiadominerede irakiske regering har undladt at investere.

Et tredje element i Bushs plan bliver også en slags genganger. Som tidligere vil USA sætte nogle mål, som den irakiske regering skal opfylde. Men det er uklart, hvilken type straf al-Malikis regering vil blive udsat for, hvis den svigter.

En amerikansk betingelse er, at Maliki-regeringen gennemfører nye provinsielle valg. I de sidste valg nægtede sunni-politikere at være med, hvilket fratog dem politisk indflydelse.

En anden betingelse er vedtagelsen af en ny lov, som udstikker præcise retningslinier for en retfærdig fordeling af Iraks olieindtægter. Størsteparten af Iraks olierigdomme ligger koncentreret i kurdiske og shiamuslimske regioner, hvilket har skabt frygt blandt sunnier for at blive tilsidesat.

En tredje betingelse er en lettelse af det hidtil strenge forbud mod ansættelse af tidligere medlemmer af Saddams Baath-parti i statslige stillinger. Pension til underofficerer og officerer i den tidligere irakiske hær skal også genoprettes.

Politisk selvmord

Det er på nuværende tidpunkt uklart, hvor omfattende en modstand demokrater i Kongressen kan opbyde mod Bushs 'nye vej fremad' i Irak.

"Ingen tror på, at Kongressen vil smække pengekassen i. Det ville være politisk selvmord. Republikanerne ville så bebrejde demokraterne for at have tabt krigen i Irak," siger Joseph Cirincione.

"De fleste demokrater vil prøve at stoppe krigen med politiske midler. De vil opbygge så meget modstand mod krigen i det amerikanske folk, at det til sidst bliver politisk umuligt for præsident Bush at beholde styrkerne i Irak. Man kan derfor godt regne med, at demokraterne vil betegne Bushs plan som en eskalering af en krig, som efter deres mening allerede et tabt."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu