Læsetid: 3 min.

Demokraternes revanche

25. maj 2001

Endelig har det sensationelle og på mange måder uafgjorte amerikanske præsidentvalg i Florida sidste år indhentet præsident George W. Bush – og det med en klarhed og voldsomhed, som ingen kunne have forudsagt for blot nogle få dage siden. Indtil i går syntes alt ellers at køre på skinner for den texanske politiker.
Trods indledende forudsigelser om den nye præsidents svage politiske mandat var det i løbet af få måneder lykkedes for Bush og hans parti at tromle en finansiel risikabel og social regressiv skattereform igennem Kongressen, og en uddannelsesreform er tæt på at blive vedtaget. Herudover har Bush plantet konservative allierede på magtfulde poster i forbundsstatens bureaukrati, uden at demokraterne har rørt videre på sig. Midt i denne håbløse politiske situation fik demokraterne i går overrakt en aldeles uventet cadeau, da den republikanske senator, James Jeffords, fra New England-staten Vermont erklærede, at han ikke længere føler sig ideologisk beslægtet med sit parti og ønsker at blive partiuafhængig. Heri er der intet usædvanligt. Det er sket 16 gange tidligere, at en senator skifter parti midt i sin embedsperiode. Det ekceptionelle ved Jeffords’ ’forræderi’ er, at han egenhændigt ændrer magtbalancen i Senatet.

Republikanerne tabte fire mandater og et sikkert flertal i Senatet ved det sidste valg. Herefter stod stillingen lige med 50/50 og i en sådan situation tilsiger forfatningen, at vicepræsidenten råder over den afgørende stemme. Under et kompromis delte de to partier udvalgsposterne lige mellem sig og tildelte alle formandsposter til republikanere. Fra i dag er stillingen ændret. Demokraterne bevarer 50 mandater, mens republikanerne står med 49 – og den partiuafhængige Jeffords har bebudet, at han vil stemme med demokraterne i alle procedurespørgsmål. Dermed får det demokratiske parti stemmer nok til at besætte alle formandsposter, inklusive den mest magtfulde – formand for Senatet. Trent Lott fra Mississippi må efter syv år overlade sin post til Tom Daschle fra South Dakota. Kontrol med udvalgsarbejdet svarer til at kunne sætte dagsordenen for, hvilke lovforslag der skal behandles, hvilke høringer man skal afholde og hvad der skal stemmes om. Demokraterne vil samtidig kunne igangsætte retslige undersøgelser mod republikanske embedsfolk og politikere, svarende til hvad republikanerne gjorde mod præsident Bill Clinton og hans demokratiske ministre i sidste samling.

Men mÅske mest betydningsfuldt for amerikansk indenrigspolitik har demokraterne fra i dag langt mere indflydelse over, hvem der skal vælges til forbundsstatens domstole, herunder til den Højesteret, som efter mange demokraters opfattelse ’udpegede’ Bush til præsident over hovedet på vælgerne i Florida sidste december. På andre fronter vil magtskiftet i Senatet også få indvirkning. Det er nu tvivlsomt, at Bush kan få nogle af de mest kontroversielle idéer i sin energiplan til behandling i Senatet – det gælder mindre reguleringer af atom- og kulkraftværker samt skattelettelser til energibranchen. Olieselskaberne skal heller ikke regne med at blive så forfordelt under en republikansk regering, som de gik rundt og håbede. Muligheden for at få Senatet til at stemme om et lovforslag, der vil indføre en øvre grænse for CO2-udslip, er også vokset. James Jeffords, der er miljøvenlig, vil efter alt at dømme blive formand for Senatets miljøudvalg. Carl Levin fra Michigan bliver formand for forsvarsudvalget, og han hører til én af de mest fremtrædende kritikere af Bush-regeringens idéer om et globalt raketskjold. Chancen for, at demokraterne sætter et loft over udgifter til forskning og udvikling af et missilforsvar, er derfor rimelig stor.

De konservative republikanere har altså lidt et knusende nederlag. På den anden side afspejler den nye politiske situation mere korrekt resultatet af det sidste præsidentvalg. Bush har ikke fået klippet vingerne af. Han kan stadig flyve. Republikanerne har nemlig stadig flertal i Repræsentanternes Hus. Præsidenten sidder desuden inde med den magtfulde vetoret og i Senatet stemmer flere konservative demokrater stadig sammen med republikanerne. Man skal derfor ikke forvente en dramatisk vending i Det Hvide Hus’ politiske kurs i de næste måneder, snarere en korrektion. Hidtil har det været forbløffende let for Bush at få sine mærkesager kørt gennem Kongressen. I fremtiden bliver det langt sværere. Demokraterne har pludselig fået en platform og en stemme. Nu vil lobbyister fra erhvervsliv og interessegrupper igen skulle lytte til dem. Og tv-stationerne bliver nødt til at vie oppositionspartiet mere sendetid. Som det sig hør og bør sig i et demokrati.

burch

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu