Læsetid: 2 min.

Demokratiet må beskyttes

Hizb-ut-Tahrir undergraver demokratiet, mener de radikale, der vil lægge pres på Rigsadvokaten for endnu engang at få undersøgt om foreningen kan opløses ved lov
15. september 2006

Elsebeth Gerner Nielsen (R), I ønsker, at domstolene skal undersøge, om Hizb-ut-Tahrir kan forbydes ved lov, hvorfor?

"Vi har altid stået vagt om de demokratiske frihedsrettigheder og været den lille irriterende bremse, der har holdt fast i den store dorske hest, når der har været fiflet med frihedsrettighederne. Men i visse situationer konfronteres demokratiet med nogle fundamentale udfordringer, som det er nødt til at besvare. En af de væsentligste er, hvordan det åbne samfund forholder sig til bevægelser, der systematisk arbejder for at afskaffe demokratiet. Hvad gør vi i det øjeblik, demokratiet bliver brugt til løftestang for at underminere demokratiet? Hvordan håndterer vi for eksempel en forening som Hizb-ut-Tahrir, hvis erklærede mål er en omstyrtning af demokratiet til fordel for en totalitær kalifat-stat baseret på chauvinistisk sharialov?"

- Organisationsfrihed er jo fundamentalt for et demokratisk samfund. Risikerer et forbud ikke at være et større anslag mod demokratiet, end Hizb-ut-Tahrir er?

"Jo, men man kan bare komme så langt ud, at demokratiet bliver nødt til at statuere et eksempel ved at lade domstolene komme ind og vurdere, om der er tale om en forening, der er så farefuld, at det er de afgørende principper i demokratiet, der er på spil. Det er hverken justitsministeren eller folketinget, der skal tage stilling til det spørgsmål. Det er domstolene, der skal vurdere, om der her er tale om en forening, der virker ved eller forsøger at opnå deres mål ved anvendelse af vold eller anden strafbar påvirkning af anderledes tænkende. Og hvis der er tale om en sådan forening, så siger grundlovens paragraf 78, stk. 2, at den skal opløses.

Og det er bare det, vi beder om, bliver undersøgt. Vi tager ikke stilling til, om Hizb-ut-Tahrir skal opløses. Vi mener bare, at de handlinger, vi har set foreningen lægge for dagen, er af en sådan karakter, at der er grund til at lade domstolene undersøge den."

- En af styrkerne ved et demokrati er vel, at det tillader anti-demokratiske bevægelser. Bekæmper man dem ikke bedst ved at møde deres synspunkter i åbenhed frem for at kriminalisere dem?

"Jo, det er absolut vores udgangspunkt, men det ene udelukker ikke det andet. Nu har vi en grundlov, der siger, at foreninger, der virker på den måde, jeg lige har beskrevet, skal opløses ved vold. Derfor drejer det sig om at bringe virkeligheden i overensstemmelse med grundloven. Vi ønsker jo ikke, at man skal stilles for en domstol, bare fordi, man siger at demokratiet er noget møg. Vi taler her om en organisation, der åbent har sagt, at jøder skal dræbes og i det hele taget er kommet med chokerende udtalelser."

- Man er nødt til at sætte en grænse, siger du. Hizb-ut-Tahrirs talsmand, som kom med udtalelsen om jøderne, fik for nylig tre måneders ubetinget fængsel. Er det ikke et bevis på, at domstolene godt kan finde ud af at sætte den grænse, du efterlyser?

"Talsmanden er dømt efter racismeparagraffen som enkeltperson. Vi vil have undersøgt, om foreningen som sådan er ulovlig. Og den seneste dom giver god grund til at få det afprøvet."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu