Den danske magtudredning er blevet kritiseret for mangt og meget, efter at forskerne i oktober 2003 udkom med en slutrapport, der fandt demokratiets tilstand overraskende sund. Kritikere har blandet andet ment, at den positive vurdering af demokratiets tilstand skyldtes forskernes holdninger.
Den påstand er der noget om. I hvert fald betyder forskernes teoretiske baggrund en hel del for resultatet.
Det dokumenterer Karolin E. Lovéns speciale, 'Et folkestyre i forvitring eller med fortsat demokratisk livskraft?', som hun netop har fået kandidatgraden for på Lunds Universitet.
Den svenskfødte, men i Danmark bosatte cand. scient. pol., har lavet en tekstanalyse og en sammenligning af den norske og danske magtudredning for at undersøge og forklare, hvorfor demokratiet kunne være sundt og i udvikling i det ene nordiske land og usundt og truet blot på den anden side af Skagerak.
Magtbegreber
Lovéns speciale viser, at de to forskerhold opfatter de nært beslægtede empiriske virkeligheder på to forskellige måder. Deres teoretiske ståsted bestemmer, og brillerne de ser med, giver forskellige resultater.
"Jeg laver en tekstanalyse af de magtbegreber, den norske og den danske magtudredning bruger. Jeg ser på, hvad de siger om politik, staten, forhandlingsrum og forandringer. Ud fra det uddrager jeg magtudredningernes implicite og mere skjulte magt- og demokratiperspektiv. På overfladen ligner de eksplicitte norske og danske udredningers magtbegreber hinanden. Men i virkeligheden - implicit i analyserne - bruger de forskellige magtperspektiver, hvilket betyder at de ser meget forskelligt på politik, stat og forandringer. Dette er hovedforklaringen på, at den norske og danske magtudrednings resultater er så forskellige, og det finder jeg meget problematisk, fordi det foregår skjult for læseren," siger Karolin E. Lovéns.
Demokratiformer
Den danske magtudredning med professor Lise Togeby i spidsen interesserer sig for den individuelle hverdagsdeltagelse, og mener, at individuel deltagelse i demokratiet er solidarisk og politisk, fordi den ofte retter sig mod et kollektivt mål. Den norske magtudredning, som også udkom med sin slutrapport i 2003, anser til gengæld de individualiserede former for deltagelse som en udvanding af politisk ideologi.
"Når betydningen af demokrati flyttes fra det formelle folkestyre til forskellige former for tillægsdemokrati, bliver forvitringen af folkestyret tildækket, og skellet mellem demokrati og ikke-demokrati sløret. Disse forskellige former for tillægsdemokrati; dvs. rettighedsdemokrati, aktionsdemokrati, deltagerdemokrati, forbrugerdemokrati, lobbydemokrati, eller det som vi har kaldt barometer-demokrati, har suppleret folkestyret som formelt beslutningssystem, men kan ikke erstatte det," hedder det på den sidste side i den norske slutrapport.
For de danske forskere tæller deltagelse uden om det formelle system med som en demokratisk handling. Bevægelsen fra det traditionelle demokrati til noget nyt behøver ikke være en krise. Det er en udvikling og kan stadig være demokratisk, hævder den danske magtudredning.
Usynlig politisk styring
Den samme forskel afsløres i den danske og norske magtudrednings syn på staten. Hvor de tre norske forskere bag slutrapporten - med deres ståsted i traditionel statsvidenskabelig teori - tolker statens suverænitet som svækket ud fra en absolut idealtilstand tilbage i 1890 til 1910, ser danskerne staten som meget mere differentieret. Det kan godt være, at staten er presset, men det er der plads til. Den kan forandre sig, og som institution bliver den ikke svagere. Forandring behøver ikke at være et krisetegn. Demokrati er en proces, lyder den danske konklusion, ifølge Lovén.
Men kan det komme som nogen overraskelse for nogen i starten af det 21. århundrede, at videnskaben ikke er objektiv?
"Ja, især i dette tilfælde," siger Karolin E. Lovén. "Fordi man netop gør så meget ud af, at magtudredninger skal være objektive. Politikernes styring har været næsten usynlig, og man søger en politisk neutral forskningsledelse, som skal vise, at undersøgelsen ikke er politiseret. Dernæst er det problematisk, at magtudredningerne bruger nogle andre briller, end dem, de siger, de bruger. Der er et paradoks mellem det implicitte og eksplicitte teoretiske udgangspunkt, der ligger som en slags skjult holdning."
Den danske magtudredning har været kritiseret for, at den ikke har skabt mere offentlig debat, hvilket afvises af den danske forskningsledelse. I Norge sprang to kvindelige forskere fra, men fik siden publiceret henholdsvis en alternativ udredning og et forbehold til den norske slutrapport. Karolina E. Lovén vil ikke kommentere, hvilken magtudredning, der er bedst.
"Jeg er meget kritisk over for magtudredninger i det hele taget. Man burde gøre meget mere ud af at offentliggøre baggrunden for udvælgelsen af forskningsledelsen. I Danmark har magtudredningen fået meget kritik for, at der kun deltog politiloger fra statskundskab i forskningsledelsen. Mens man i Norge spredte sig fra kulturvidenskab og sociologi til økonomi. Men det er måske også det, der i den sidste ende har gjort, at de norske forskere ikke har kunnet skrive en fælles konklusion. De kom fra så forskelligt et teoretisk bagland, at de ikke har kunnet blive enige om noget," siger hun.
Årlig demokrati-rapport
I stedet burde man fremover gøre som svenskerne, mener Karolin E. Lovén.
Sverige har også tidligere haft en omfattende magtudredning i stil med den norske og danske, men er nu gået over til at offentliggøre en årlig såkaldt 'demokratirapport.'
"En magtudredning hvert 10. eller hvert 20. år er bare et fastfrosset fotografi. I Sverige har man en kontinuerlig evaluering af magtens og demokratiets tilstand, som har nogle tydelige idealer, man måler demokratiet ud fra. Derfor er man i stand til at se tendenser i udviklingen, så informationerne bliver langt mere anvendelige. Man burde også udnytte den interesse, der findes i de øvrige nordiske lande for at lave magt- og demokratianalyser og på baggrund af en større og fælles indsamling af data fordybe analyserne," siger Karolin E. Lovén.
Læs hele specialet på blog.information.dk/fakultet
