Læsetid: 3 min.

Demokratiets afmagt

9. december 1996

TALLENE fortæller, at de unges interesse for politik i almindelighed falder - og at den styrtdykker blandt den toneangivende del af dem: I 1979 erklærede hele 45 pct. af unge med studentereksamen, at de ikke alene interesserede sig for politik, de var "meget politisk interesserede". Siden er tallet faldet til 18 pct. Blandt dem, der er tilbage, retter interessen sig hovedsagelig mod de borgerlige partier med Venstre i spidsen. For kun sytten år siden var det stik omvendt: De tilsvarende dele af ungdommen var ikke alene især tiltrukket af det yderste venstre med lille v. De "meget politisk interesserede" unge med studentereksamen var også i almindelighed - som nævnt - var langt mere udbredte end i dag For ungdommen som helhed - de 20-29 årige - er nu kun 12 pct. meget interesseret i politik. I 1979 var det 20 pct..
Hovedtallene stammer fra en undersøgelse af folketingsvalget i 1994, som valgforskerne og professorerne Ole Borre og Jørgen Goul Andersen just har sendt i trykken. Sidstnævnte trøster sig med, at "hvis man ser på befolkningen under ét, er der ikke noget fald i antallet af 'meget politisk interesserede'. Hele dykket skyldes udelukkende, at unge under 30 år åbenbart blive stadig mere ligeglade med Christiansborg og omegn.
Advarselslamperne blinker. Tallene for unge vælgeres interesse for politik har simpelt hen aldrig har været lavere. Beroligende henvisninger til påståede anderledes politiske engagementer i utraditionelle former giver Goul Andersen i hvert fald ikke meget for: "Det kan godt være, at lidt flere unge skriver under på protestskrivelser i dag. Men antallet af aktive deltagere i græsrodsbevægelser er bestemt ikke steget. Og unges engagementer i øvrige organisationer, specielt i fagbevægelsen, har længe været faldende".

RASKE KVINDER og mænd i riget glæder sig stadig over, at de skrækkeligt politiserende tressere og halvfjerdsere er forbi. Efterfulgt af en tidsånd, der til lykke dyrker individets selvudvikling og -udfoldelse, intimsfærens erotik og parforholdets relationer, økonomisk-politisk videnskab og social teknik, kunst, kultur, sport, medier og informationsteknologi, humaniora, religion og ellers - den frie karriere på de frie markeder.
Glæden over styrtdykket i ungdommens politiske interesser deles tilsyneladende af mange af dem, der i tresserne og halvfjerdserne deltog allermest lidenskabeligt i datidens politiske mobilisering, i kvindefrigørelsen og for nogle i en fanatisk venstreorientering. Den såkaldte 68'er generation. Der netop fra slutningen af halvfjerdserne overtog ansvaret for udviklingen! Som forældre, lærere, forskere, politikere, embedsmænd, erhvervsledere, organisationsformænd, kunstnere, kulturformidlere og mediemennesker for de unge - der i dag giver Christiansborg fingeren og fanden i politik i det hele taget.
Hvilket også viser sig i alamerende fald i rekrutteringen til langt de fleste politiske partier og deres ungdomsorganisationer. Der ellers er nogle af de bærende konstruktioner i vores parlamentariske demokrati. Som Erik Meier Carlsen fra Ugebrevet Mandag Morgen sagde forleden i 'Det politiske kandestøberi' på Toga Vinstue i København: "Stræber man efter politisk indflydelse søger man da ikke ind i Folketinget". Man anskaffer sig i stedet for forældre, økonomi, uddannelse og forbindelser til at erhverve et medlemskab af eliten, nationalt og internationalt, i den private sektor, i medieverdenen, i organisationsverdenen eller i den offentlige sektor. F.eks. i egenskab af topembedsmand.
Herom handler fra bare dette efterår både Carlsens seneste bog "Konger uden land", Arne Gaardmands "Magt og medløb", et forfatterkollektivs "Politikken der blev væk" og sammenfatningen af Dansk Jurist- og Økonomforbunds store forskningsindsats. Den sidste noterer blandt andet: "Statslige topembedsmænds rådgivning af ministeren omfatter i dag også rådgivning uden for ministerområdet og rådgivning om det politisk-taktiske spil internt i regeringen eller i ministerens eget parti. Statslige embedsmænd længere nede i systemet har som følge af EU-medlemskabet overtaget en væsentlig del af det, der i traditionel dansk beslutningsproces har været overladt til politikerne". Som belønning for embedsmandens trofaste politisering under dække af objektiv ekspertice venter der ham ofte en administrerende direktørpost til en mangedoblet løn i en halvoffentlig eller helprivat virksomhed. Hvad 68-generationen allerede opviser mange eksempler på.

OMSIDER SYNES DET at være blevet et flertal af de 'rigtige' folketingspolitikere for meget. En større forskning af katastrofens omfang skal sættes i værk, som Information oplyste fredag og lørdag. Det sker ikke en dag for tidligt. Den barske sandhed kan dog allerede nu afsløres: 68-generationens politikere (og vælgere) ligger selv under for troen på en effektiv ekspert-elite, der i privat erhversliv og offentlig virksomhed, nationalt og internationalt, sikrer den evige vækst og tryghed. Det afgørende spørgsmål er derfor, hvad vi egentlig skal bruge demokratiet til?
Først når det er besvaret er der håb om, at unge genvinder interessen for politik.

el (Ejvind Larsen)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her