Et godt kompromis er ofte et, som ingen er helt tilfredse med. Men der var tilsyneladende slet ingen, der var bare lidt tilfredse med det kompromisforslag om patenter, der i går var til afstemning i Europa-Parlamentet. Det oprindelige forslag blev afvist med stort flertal. 648 parlamentarikere stemte imod, kun 14 for. For få dage siden så alt ellers ud til, at forslaget ville blive vedtaget.
Margrete Auken (SF) betegner afstemningen som en 'kæmpe sejr.' Slaget om direktivforslaget har stået på i fire år, og på det seneste så ophidset, at filmiske symboler er kommet i spil. Ikke et hestehoved, men to griseører modtog en EU-parlamentariker med posten som reaktion på sin holdning til spørgsmålet.
Men der er ikke blot tale om sejr for den fri softwareudvikling, siger Margrete Auken. At Kommissionens forslag forkastes peger på muligheden af en ny lydhørhed i EU:
"Europa-Parlamentets rolle som medlovgiver i denne sag har sikret en offentlig debat omkring sagen. Forfatningstraktaten ville gøre denne lovgivningsmåde til standardprocedure og dermed være med til at sikre debat og dermed borgernes indflydelse på den fælles lovgivning i EU," siger Margrete Auken.
Fra dansk side har især SF og Dansk Folkeparti være kritiske over for forslaget.
Bestyrelsesmedlem i IT-Politisk Forening og indædt modstander af softwarepatenter Ole Tange er ligesom Margrete Auken begejstret:
"Det er en sejr for friheden til at innovere. Parlamentsmedlemmerne har vist, at ærlig argumentation vejer tungere end en dyr kampagne, og det er dermed også en sejr for demokratiet."
Malurt i bægeret
Flemming Bjerke, der som formand for IT-Politisk Forening har kæmpet imod softwarepatenter i tre år, er også glad, men ikke ubetinget:
"Det er en god dag, fordi vi ikke har fået patenter på software, men det er en mindre god dag, fordi problemet ikke er løst. Der er stadig udstedt 20-30.000 patenter på software uden et egentligt lovgrundlag."
Flemming Bjerke henviser til at det europæiske patentkontor EPO i praksis har udstedt patenter på software i årevis. Derfor havde han foretrukket at det kompromisforslag, som den tidligere franske premierminister Michel Rocard havde fremlagt, var blevet vedtaget. Det afgrænsede klart, hvad der kunne og ikke kunne patenteres.
Men det var netop fordi, der tegnede sig et flertal for Rocard-forslaget, at den konservative gruppe i parlamentet valgte at stemme nej. Det var en uhellig alliance af tilhængere og modstandere, der afviste direktivforslaget. Rocards forslag kom derfor slet ikke til afstemning.
"Det havde nok været det bedste at Rocards forslag var blevet vedtaget. Det ville have været til at bære for de fleste - bortset fra de helt store virksomheder. Men når EU-Parlamentet forkaster Kommissionens forslag, tror jeg simpelthen, det er udtryk for, at de har trukket i den demokratiske nødbremse," siger Flemming Bjerke.
Arbejdsgiverorganisationen Dansk Handel & Service har været blandt fortalerne for softwarepatenter. Men ikke desto mindre er organisationens it-konsulent Søren Andersen enig med Flemming Bjerke: Rocard-forlaget havde været det mindste af flere onder.
"Det er altså et uløst problem, at 25 lande har hvert sit patentkontor og at EPO nu må fortsætte uden lovgrundlag."
Adspurgt om ikke intet direktiv er bedre end et dårligt direktiv, svarer Søren Andersen:
"Tja. Nu har vi været fire år undervejs for at nå frem til ingenting. Det må være Kommissionens opgave at komme med et nyt forslag - det går ikke uden regler på området."
Kommissionen afviste i går, at den ville komme med et nyt udspil, men åbnede samtidig en kattelem, da kommissæren tilføjede, at Parlamentet jo kan pålægge Kommissionen at spille ud.
