Læsetid: 3 min.

Demokratiske Muslimer

4. april 2006

Naser Khader bryder sig ikke om at blive kaldt "præmieperker", "skødeperker" eller for den sags skyld "onkel Tom". Det er med til at stemple ham fra begge sider og fjerne fokus fra det, der er hans projekt, har han fortalt i et interview. Men det er ikke afgørende for ham.

For der er langt farligere ting på spil i hans liv. Han har som de fleste politikere mange fjender. Men som den eneste demokratisk valgte politiker i Danmark er Naser Khader overvåget 24 timer i døgnet af en livvagt fra Politiets Efterretningstjeneste. Siden han i sin tid sad i Borgerrepræsentationen har han måttet leve med at være en torn i øjet på imamer og yderligtgående muslimske foreninger som Hizb-ut-Tahrir. Derfor har trusler og hadefulde udfald i mange år været normalt for den radikale politiker, der ved valget i 2001 kom i Folketinget for sit parti. Siden forsøgte han at gøre en dyd ud af at nedtone sin etniske baggrund. Men Naser Khader er og bliver mange danskeres - og ikke mindst mediernes - yndlingsindvandrer. Han betragtes som den store brobygger, fordi han har gjort alt det, man taler om, er nødvendigt - lært sig sproget, tilpasset sig værdierne uden at miste sine egne, taget en uddannelse og tilmed opnået en markant position i samfundet.

Integration er blevet Naser Khaders skæbne. Det har han nu besindet sig så meget på, at han har kastet alt ind i den nystiftede forening Demokratiske Muslimer og samtidig går målrettet efter at blive integrationsminister i en mulig fremtidig VKR-regering. Det skyldes ifølge ham selv vrede oven på de seneste måneders tiltagende trusler mod ham og hans familie.

Som alt andet Naser Khader er involveret i, deler Demokratiske Muslimer også vandene i indvandrerkredse. Foreningen vil vise, at man sagtens kan være demokrat og muslim og har gjort det til sit hele formål er arbejde for integration og demokratisering af islam. Den er skabt i direkte modsætning til imamer og andre yderligtgående islamister for gennem konkrete initiativer at modarbejde, at marginaliserede og socialt svage indvandrere ender i den lejr. Det er derfor ikke overraskende, at Demokratiske Muslimer og især Khader den seneste tid har oplevet en forøget trusselskampagne både her og i den islamiske verden. Det gør det imidlertid ikke mindre forkasteligt og foragteligt, at dødstrusler, hademails og trusler mod slægtninge hører til dagens orden for medlemmer af en demokratisk forening.

Men ét er trusler, noget andet modstand. Og selv om foreningen har mødt stor velvilje, blandt andet fra erhvervslivet, har den også mødt modstand. Ikke mindst fra andre muslimske organisationer. Som det fremgik af Information i går, føler en del muslimer sig stemplet af Demokratiske Muslimer. Som formand for Foreningen for Etnisk Ligestilling Uzma Ahmed Andersen sagde: "Det ligger implicit i Demokratiske Muslimer, at muslimer uden for foreningen nok ikke er demokratisk sindede."

Det vil være uheldigt, hvis Demokratiske Muslimer tager patent på betegnelsen, så et medlemskab er den eneste måde, man som muslim kan vise, at man vælger demokratiet til. Ligesom det vil være uheldigt, hvis et medlemskab bliver forudsætningen for at stå sig godt i forhold til arbejdsmarkedet, især på et tidspunkt, hvor eksklusivaftalerne netop er blevet slagtet. Meningen med pluralisme er netop at lade alle stemmer blive hørt. Men det burde aldrig blive et problem, at Demokratiske Muslimer markant forsøger påvirke integrationen og demokratiseringen af muslimske miljøer i Danmark positivt i en tid, hvor man skal være mere end almindelig blind for at overse, at der er problemer.

Det handler ikke om, hvorvidt en kvindelig studievært må bære hovedbeklædning på tv, men det handler om at skubbe til en udvikling, hvor danskere og ikke mindst muslimer tvinges til at tage stilling til integration og demokrati. Der er en vis skepsis, der sikkert ofte er ubegrundet, over for, hvordan muslimer opfatter demokrati og integration. Men et faktum er det, at en række muslimer - også muslimske politikere - har haft svære problemer, når de skulle forklare deres syn på sharia, dødsstraf og religiøs lov i forhold til den verdslige lovgivning. Derfor er der usikkerhed, og derfor vil der, fuldstændig som det var tilfældet med den revolutionære venstrefløj tidligere, altid blive spurgt ind til motiver og hensigter. Så længe det er sådan, vil der være brug for alle initiativer, der kan kvalificere diskussionen. Hvis Demokratiske Muslimer og Naser Khaders projekt kan være med til at minimere den skepsis, gavne en integrationsproces og modarbejde udemokratiske kræfter, vil meget være vundet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her