Læsetid: 4 min.

Demokratiske Muslimer - de gode muslimers klub

Der skulle skabes et nyt billede af muslimer i Danmark. Derfor tog en lille gruppe mennesker initiativ til foreningen Demokratiske Muslimer. Den startede som en kæmpe succes
29. september 2006

Et år efter Muhammed-tegningerne er foreningen Demokratiske Muslimer med Naser Khader i spidsen, et af de fænomener, der står tilbage.

Foreningen kom til verden som modstykke til de mere radikale muslimer grupperet omkring de udskældte danske imamer. Men er Demokratiske Muslimer så blevet den succes, som mange forudså? "Ja", siger den radikale initiativtager Naser Khader.

"Nej ikke ubetinget," siger religionsforsker Tim Jensen fra Syddansk Universitet.

"Det er godt nok lykkedes dem at rejse en fornuftig debat, men det er et problem, at de har taget patent på, hvad en demokratisk muslim er," siger Tim Jensen.

Nuancerne

Foreningen blev stiftet den 1. marts 2006. Dens målsætning var at være samlende talerør og debatforum for muslimer i Danmark. Medierne viste enorm interesse for foreningen, og dens synspunkter kom tydeligt frem i offentligheden. Integrationsordfører Irene Simonsen (V) var utrolig glad, da foreningen blev oprettet:

"Og det er jeg stadigvæk. Medierne tegnede et billede af, at alle danske muslimer var ekstremister, men foreningen fik nuanceret danskernes opfattelse af muslimer i Danmark. De viste, at muslimer også ville demokratiet og de værdier, der er knyttet til det," mener Irene Simonsen.

Demokratiske Muslimer har i dag 1.137 medlemmer, hvoraf ca. halvdelen har skrevet under på foreningens manifest. Det er et krav for at blive medlem af foreningen, at man skriftligt bekender sig til manifestets overordnede principper: den danske grundlov, demokratiets grundprincipper, menneskerettighederne, medlemskredsens brede muslimske identitet og kultur, ytringsfrihed og lighed for alle samt adskillelse af stat og religion.

Dog er det kun omkring halvdelen af medlemmerne, der opfylder kravene til medlemskab.

Ifølge Fathi El-Abed, der står for integrationsprojekter i foreningen, skyldes det, "at foreningen har været tæt på at blive kvalt i sin egen succes. Vi har ganske enkelt ikke haft ressourcerne til at følge op på alle indmeldelserne. Vores organisering har bare ikke været i orden," forklarer han.

Han kan ikke svare på, om den sidste halvdel faktisk vil underskrive manifestet.

Fathi El-Abed er fuldt ud tilfreds med medlemstallet.

"Vi er den muslimske forening i Danmark, der har det største antal medlemmer, og vi har ifølge en undersøgelse foretaget af Catinet opbakning fra 14 procent af muslimerne i Danmark. Det finder jeg yderst positivt," siger han.

Naserismen

Allerede kort tid efter foreningen blev oprettet, røg den ud i problemer. Et af de fremtrædende medlemmer og medstifter Hadi Khan forlod foreningen, da han ikke ville tage afstand fra dødsstraf. Senere forlod bestyrelsesmedlem Amina Ahmed foreningen med den begrundelse at, der ikke var plads til et rettroende menneske som hende i foreningen.

Venstres Irene Simonsen ser ikke noget problem i den megen polemik, som tidligere og nuværende medlemmer har skabt i medierne omkring foreningen. "Det er jo den debatform, vi har i alt foreningsliv i Danmark. Det er fint, at der er debat om formanden, for det er en god debat, der hører med til de danske demokratiske værdier. Man skal jo først have organisationen op og stå, og jeg synes, det foregår på demokratisk vis," siger Venstres integrationsordfører.

Men ifølge indvandrerkonsulent Fahmy al-Majid har foreningen snarere splittet de danske muslimer.

"Man skal være ligesom Naser for at være en 'god muslim'. Han er blevet fotograferet, mens han spiser røde pølser og på en bøssebar for at vise, hvor tolerant han er," forklarer han.

Men de fleste muslimer spiser ikke svinekød, og Fahmy al-Majid ser en klar sammenhæng mellem Demokratiske Muslimers fremkomst og en flugt over til 'de dårlige muslimer'.

"Danskerne syntes, at Naser Khader var et smaddergodt alternativ til imamerne. Men mange muslimer vil ikke lade sig repræsentere af Naser Khader - tværtimod. Fordoblingen af muslimer i Abu Labans menighed er en direkte konsekvens af Demokratiske Muslimer," vurderer han.

Anatolske bonderøve

Religionsforsker Tim Jensen ser også et andet problem i Naser Khaders forening;

"De har en voldsom arrogance over for bonderøvene fra den anatolske højslette (i Tyrkiet, red.)," forklarer han med henvisning til de muslimer, som ikke tilhører samme intellektuelle cirkler, som Demokratiske Muslimers kernemedlemmer.

Han ser i øvrigt et problem i selve foreningens navn og fundament:

"Mange muslimer vil ikke melde sig ind i en forening af det navn, for de ser det som en selvfølge, at de er demokratiske," mener Tim Jensen.

"Desuden har navnet den effekt, at ikke-medlemmer vil blive anset for at være ikke-demokratiske, og det er uheldigt," mener han.

Formanden for Foreningen for Etnisk Ligestilling, Uzma Ahmed Andresen, tilslutter sig kritikken: "Etniske danskere skal i modsætning til muslimer ikke offentligt tage stilling til religiøse spørgsmål eller skrive under på, at de er demokrater for at blive betragtet og accepteret som gode danske demokrater. Desuden synes jeg, at det er synd, at foreningen ikke har blandet sig mere i den offentlige debat, for det er jo det, som er dens målsætning," siger formanden.

En kedelig gang islam

Lektor Torben Rugberg Rasmussen fra Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet mener, at det er den islamiske del af Demokratiske Muslimer, som er problemet.

"Den islam, som Demokratiske Muslimer repræsenterer, er for kedelig og grå. Modsætningen hertil er en islam, som tilbyder et helt verdensbillede, og som er mere attraktiv".

Ligesom Fahmy al-Majid mener Torben Rugberg Rasmussen, at et af alternativerne er radikale kræfter eller neo-islamismen, som han kalder den. Det reagerer foreningen dog på i den kommende tid, idet man planlægger en internationalisering af foreningen. På den måde ønsker foreningen at give de internationalt organiserede islamister konkurrence.

Tim Jensen mener, at det er uheldigt at Demokratiske Muslimer har søgt at tage patent på, hvad det vil sige at være demokratisk muslim. Flertallet af muslimer i Danmark støtter demokratiet, men de ønsker ikke at blive sat i bås med en forening, for dermed at skulle demonstrere deres holdning. Han mener i øvrigt, at Naser Khader som person står i vejen for, at foreningen kan få en større opbakning blandt muslimer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu