Læsetid: 6 min.

Og det var dengang...

En sommerserie kaster lørdag for lørdag tilbageblik i udvalg på danmarks- og verdenshistorien
8. juli 2006

På datoen den 8. juli begyndte de olympiske lege i Grækenland. Det er ikke til at sige hvordan, dog ved vi, at de sloges uden tøj på og med næverne viklet ind i en slags boksehandsker med monterede knojern af bronze. Eftersom man ikke havde fjernsyn i 776 f. Kr. var det hensigstmæssigt over for publikum på behørig afstand at markere, når slagene gik ind, derfor skulle det helst bløde.

Væddekørslerne kommer hurtigt ind i legene. I Ben Hur, som ganske vist udspiller sig flere hundrede år senere i en anden kultur, men alligevel, ser man Charlton Heston, der siden blev formand for de skydeglades klub, The Riffle Association, drive et hestespand rundt i manegen. Det var ikke forbudt at bruge beskidte kneb som i filmen, hvor vognstyrerne søger at ødelægge hinandens vognhjul i farten. Af en eller anden grund opfattes idræt ofte som ædel kappestrid, skønt langt de fleste af disciplinerne enten som direkte eller indirekte mål har at skade modstanderen. Alene at tabe er for mange mennesker ikke behageligt. I tv ser man ofte idrætsfolk ligefrem tudbrøle, hvis de bliver nummer to eller taber kampen; de er med andre ord blevet skadet, nogle af dem for livet med traumer som de aldrig overvinder. Det var ikke sket, hvis de i stedet for at flintre rundt og skabe sig havde læst en god bog.

Den 8. juli på én og samme dag i året 1621 fødtes to meget forskellige personer i henholdsvis Hillerød på Frederiksborg Slot og i Château-Thierry, ikke på noget slot, men en by i landskabet med det festlige navn Champagne. De to havde det tilfælles, at de kunne skrive,

Som bekendt gik det den ene, kongedatteren Leonora Christine efter sigende Christian den 4.'s yndlingsbarn, ad helvede til, fordi hun brændte varm, eller hvor arrangeret dette nu oprindeligt var, i en af tidens store politiske og administrative begavelser, Corfitz Ulfeldt. En arrogant stodder der, da det kom til stykket, nu heller ikke var så genial, som han selv troede, men overså den kendsgerning, at hans magtbase sammenlignet med den kommende Frederik den 3.'s. var nul og niks.

Ingen af de magtbærende lag i magttomrummet efter Christian den 4. var i virkeligheden interesseret i at se Ulfeldt fortsætte i den fabelagtige position, han og Leonora havde haft i svigerfarens og farens sidste år. Så fabelagtig syntes den i hvert fald for Ulfeldt, at det ikke er usandsynligt at hans plan om at gøre konen til dronning og sig selv til en slags Struense før tid, var alvorligt ment. Noget, men intet er bevist, tyder på, at parret kan have hjulpet kongen lempeligt på det sidste stykke vej til Roskilde Domkirke, da den gamle havde fået konstateret kræft i maven.

Det korte af det lange isoleredes Ulfeldt snart. Parret, der ikke kunne bringes til at indse, at deres tid var omme, og at de stod mod stærke politiske kræfter med et statsapparat i ryggen, gav sig til at konspirere med fremmede magter, blev taget til fange, sat på Hammershus i strengt fængsel, flygtede dramatisk, skiltes, hvorefter Leonore blev lokket i en frit lejde-fælde af den engelske konge, der ikke skulle nyde noget, og returneret til København, mens Ulfeldt dødsdømtes in absentia og endte sine dage i et skib på Rhinen, udmattet, ruineret og venneløs.

Faktisk henrettedes Ulfeldt, også in absentia, idet man lod en trædukke forestillende landsforræderen udstoppet med indvolde fra et svin halshugge og sønderdelte i Københavns Slots gård. Leonore tvang de til at overvære denne makabre demonstration, der ligesom foregreb hadet mod Struense, manden udefra, og retfærdiggør om end den haltende sammenstilling af disse to danske skæbner.

Levende begravet i Blåtårn

Takket være den dobbelte vanskæbne i danmarkshistorien, dette ægte drama, hvor heltene er lige så meget skurke, som skurkene er helte, besidder den danske litteratur et enestående værk, Jammersminde, som den tidligere så mægtige kongedatter, der ikke kom med i kanon, var henvist til at sidde i elendigt tællelys og skrive mere eller mindre hemmeligt med opløst sod i spyt nærmest muret inde i sit trange fængsel i Blåtårn på Københavns Slot. Der har hun til daglig, når hun ikke var tvunget til at kigge ud, kunnet høre livet i slotsgården og sikkert kunnet skelne de forhadte familiemedlemmers stemmer. De personer ved hoffet, ikke mindst kongemoderen, der havde interesse i at holde den farlige Leonore fast.

Fangen har givetvis også hørt lydene inde fra byen, fiskerkonernes skræppen op, sømændenes råb, officerernes kommandoer og soldaternes eksercits. Lidelsen ved indespærringen lyser ud af siderne på Mindet, men mere end dét, lyser en stærk karakter, der på en eller anden måde måske eller velsagtens ved at skrive og beskrive har skabt et liv i indre frihed under den levende begravelse i tårnet. Leonore har noget, de andre ikke har: begavelsen; hun er dem overlegen i enhver henseende, i tænkning, moralsk styrke og talent. Formentlig har det meste af kongehusets medlemmer nærmest været funktionelle analfabeter, i hvert fald kvinderne, og mændenes adfærd var normalt heller ikke inklinerende åndelige sysler. Sådan noget har i det hele taget været en sjældenhed i den danske kongerækkes histoire.

Små mænd vil gerne ligne de store/ og bygge så flot, som de store gjorde./ En drøm om storhed har alle små prinser,/ og alle små lande og små provinser.

La Fontaine, der om end ikke blev født i et slot så dog i en velhavende familie, var set med vore øjne lidt af en gammel gris, der giftede sig med en 14-årig og i det hele taget var mere end almindeligt optaget af det erotiske. Eller det er måske så meget sagt, for han berørte såmænd blot tidens tone og tog senere selv afstand fra frivoliteterne; tiderne skiftede og folk blev mere bornerte hen imod hans ældre dage. Han døde i 1695 i kristen forsagelse af alt det sjove, da var Ludvig den 14. også under påvirkning af Madame de Maintenon (Françoise d'Aubigne) ved at blive hellig og hoffet stift og røvkedeligt.

Samarbejdspolitikken

På datoen 8. juli 1940 dannedes samlingsregeringen under Stauning som afløser for den socialdemokratisk-radikale regering. I det nye kabinet indtrådte Erik Scavenius som udenrigsminister i stedet for P. Munch. En stor fordel for samarbejdspolitikken, hvis mål det var at føre Danmark så sikkert som muligt gennem den tyske besættelse og verdenskrigen som muligt.

Den nuværende danske statsminister Anders Fogh Rasmussen, som i sin skatteministertid begik kreativ bogføring og groft vildledte Folketinget og åbenbart har gentaget øvelsen med hensyn til Irak-krigen, har, som nogen husker, kaldt samarbejdspolitikken ussel og afsløret en afgrundsdyb uvidenhed om dansk historie eller blot vist sig som manipulator af Historien til politisk brug - måske en blanding - ved samtidig at hævde samarbejdspolitikkens glædelige sammenbrud i august '43.

En rimelig tolkning af samlingsregeringens og ikke mindst, da denne senere bliver statsminister, Scavenius' politiske resultater, foreligger i den kendsgerning, at landet stod den kritiske periode igennem. Efter politikernes tilbagetræden og Scavenius-regeringens funktionsophør førtes samarbejdspolitikken videre, men med andre midler, nemlig ved departementscheferne og med politikerne i kulissen. En noget anden historie end de Fogh-Rasmussenske bogføringskneb og Søren Krarups nationalsocialrealistiske vås om befolkningens heroisme og nu-kunne-det-være-nok-romantik.

På mange måder gennemførte disse folk med Scavenius i spidsen beundringsværdigt et næsten umuligt forehavende i ambitionen om at frelse deres land for de katastrofer, som Tyskland påførte andre.

Ind imellem gjorde samarbejdspolitikken usle ting, dét gjorde den. Men som helhed er det en vulgaritet at stemple samarbejdspolitikken som sådan med prædikatet 'ussel'. Dette var en kompetent videreførelse af 1930'ernes nødvendige militære lavprofilering over for Tyskland, neutral til alle sider, da England og Frankrig ikke ville give garantier til Danmark, og som fik fornyet momentum i samlingsregeringen 8. juli.

Der er meget mere at sige om 8. juli, men det var så det.

20060707-210142-pic-888724410.jpg

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her